Læsetid: 2 min.

Sponsorer betaler hospitalernes forskning

10. oktober 1998

En stadig større del af forskningen på landets universitetshospitaler betales af virksomheder og fonde

Penge fra virksomheder og fonde udgør en stadig stigende del af de midler, som bruges til forskningen på landets universitetshospitaler.
Disse penge går typisk til projekter, som forløber over få år. Men kortsigtet tænkning er ikke godt for forskningen som helhed, og der er brug for i langt højere grad at sætte fokus på den langsigtede forskning, mener forskningschef på Aarhus Universitetshospital Jens Christian Djurhuus.
"Balancen mellem de kortvarende penge og basismidlerne til forskningen er skæv. Det giver problemer for den langsigtede forskning," siger han
På Rigshospitalet er det beløb til forskningen, som stammer fra eksterne midler, steget med 75 procent i løbet af de sidste to år. Nu udgør de eksterne forskningsmidler to tredjedele af det samlede beløb, som anvendes til forskningen.
Samtidig er hospitalets forbrug af egne midler til forskningen faldet fra 130 millioner kroner i 1995 til 106 millioner kroner i 1998.
Også Odense og Århus universitetshospital har i de senere år oplevet en stigende tendens i omfanget af eksterne midler.
På Aarhus Universitetshospital er det beløb til forskningen, som betales af eksterne midler mere end fordoblet inden for de senere år. Samtidig har der været en nedgang i brugen af interne forskningsmidler.
På Aarhus Universitetshospital er man glad for den store interesse udefra.
"Vi er meget taknemmelige for de penge, vi får. Uden dem kunne vi ikke lave ret meget," siger Jens Christian Djurhuus.
Han er ikke bange for, at eksterne midler fra for eksempel private virksomheder skal komme til at styre forskningen.
"De penge, vi får fra staten er jo også i høj grad styret mod bestemte formål, og jeg ser egentlig ikke den store forskel," siger han.

Skævvridning
Ud over problemet med den kortsigtede forskning, er en anden konsekvens af at så mange forskningsmidler hentes udefra er, at der er store forskelle på, hvor mange penge de enkelte afdelinger får.
Det er der for eksempel på Rigshospitalet. Her er den afdeling, som får flest midler fra eksterne sponsorer, ifølge ugebladet Dagens Medicin, Juliane Marie Centret for børne- og kvindesygdomme, som sidste år modtog knap 39 millioner kroner.
På Rigshospitalet er man klar over risikoen for, at der opstår uligheder.
"Der er en stor risiko for, at Rigshospitalets forskningsprofil skævvrides, hvis forholdet mellem eksterne og interne midler ikke bliver mere ligeligt. Selv om vi naturligvis er glade for støtten udefra, betyder udviklingen, at Rigshospitalets direkte indflydelse på prioriteringen af forskningsindsatsen er blevet mindre," siger direktør for Rigshospitalet, Jørgen Jørgensen, til Dagens Medicin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her