Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

30. oktober 1998

Brian Laudrup
*Den engelske fodboldklub Chelsea afviste torsdag umiddelbart, at Brian Laudrup skifter til FC København, som det er fremgået af dansk og engelsk presse. Ved redaktionens slutning tydede alt dog på, at Brian Laudrup forlader Chelsea til fordel for FCK, så snart London-klubben har mødt københavnerne i UEFA Cup-opgøret i Parken på torsdag.

Dopede fodboldspillere
*Den franske læge Jerôme Malzac indrømmer, at han giver EPO til fodboldspillere i den italienske Serie A. Malzac, der bor i Italien, afviser, at der er tale om doping. Til overflod har han udgivet en tryksag, hvori han anbefaler brug af erytropoietin 4CH (EPO) i halvlegspausen.

Livlig tilskuer
*En 23-årige kvinde er idømt en bøde på 5.500 kr. for i spirituspåvirket tilstand at have smidt tøjet og tæsket løs på en telefonboks med et træ efter den engelske FA Cup finale i maj. Uheldigvis for kvinden blev hendes eskapader optaget af politiets overvågningskameraer.

Ren 80'ernostalgi
*Træner Allan Michaelsen har udtaget Old Boys-landsholdet, der lørdag den 28. november skal spille mod Spanien i Jaen. De 16 spillere i truppen er: Ole Kjær og Per Wind, Bjørn Kristensen, Einar Rahbek, Bjarne Jensen, Lars Olsen og John Sivebæk, Pierre Larsen, Michael Schäfer, John Lauridsen, Henrik Jensen, Michael Laudrup, Preben Elkjær, Allan Simonsen, Michael Manniche og Kurt Jørgensen.

Michael Laudrup
*Old Boys-landskampen mod Spanien næste måned byder på en historisk genforening. Michael Laudrup og Preben Elkjær spillede sidst sammen i DBU-regi, da Danmark tabte 0-2 til Vesttyskland under EM i 1988.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu