Læsetid: 1 min.

Sprortsfolk

9. oktober 1998

Bo Johansson
*Landstræneren har svare problemer før EM-kvalifikationskampen i Parken mod Wales i morgen aften. Det er slemt, at Peter Schmeichel døjer med en fiberskade i maven, men værre, at midtdynamoen Allan Nielsen er alvorligt skadet og søges erstattet med Brian Steen Nielsen. Må vi ikke bringe vores egen Jørgen Steen Nielsen i forslag?

Noah Gabriel Becker
*Fire-årige Noah Gabriel Becker har samlet tennisbolden op og er blevet helt god til spillet allerede. "Han er faktisk meget sportstosset," siger faderen, Boris 'Bum Bum' Becker, der dog ikke håber, sønnen bliver tennisstjerne som han. "Måske bliver han musiker," håber Boris Becker.

Ruud Gullit
*Newcastle Uniteds nytiltrådte manager mangler penge til nye spillerkøb, og starter derfor det helt store efterårsudsalg: Gary Speed, David Batty, Alessandro Pistone, Stéphane Guivarc'h, og fire andre er sat på salgslisten. Til gengæld vil Gullit beholde landsholdsanfører Alan Shearer, der er grundigt træt af at være i klubben.

Rupert Murdoch
*Mediemogulens køb af Manchester United er stillet i bero på grund af protester fra klubbens fans. Den engelske myndighed, der skal godkende handelen, har modtaget 350 indsigelser, og handelen skal nu gennemgås, inden handels- og industriministeriet kan give tilsagn.

Uta Pippig
*Den tredobbelte vinder af Boston Marathon er suspenderet af det tyske atletikforbund, fordi hun har afleveret en dopingprøve med et unormalt højt niveau af testosteron og epitestosteron.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu