Læsetid: 2 min.

Strindberg-paranoia

10. oktober 1998

Jalousien har indtaget Hippodromen. Men trekantsdramaet har svært ved at udfylde den lille scene

TEATER
Strindberg er lynhurtigt kommet på plakaten på Folketeatret - efter aflysningen af det planlagte debatstykke Forsøgsdyr af Ulla Dahlerup. Og selv om emnet er et ganske andet, nemlig jalousi, er erstatningsforestillingen også både debatterende, vred og polemisk.
For Folketeatret har valgt at spille Strindbergs to enaktere Den Stærkeste og Kreditorer - to pertentlige paranoia-vridere om skinsygens væsen. Både den berettigede jalousi og den uberettigede, både den kvindelige og den mandlige.
Men her som altid ynder Strindberg at fremstille manden som den egentlige taber i ethvert kærlighedsforhold - som den svigtede, bedragede og latterliggjorte.
Denne mandschauvinistiske holdning er selvfølgelig med til at fastlåse stykkerne i deres egen tid for omkring 100 år siden. Men den bidrager faktisk også til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor langt kvinderne egentlig er kommet inden for parholdet i dag, når det gælder deres individuelle frihed i forhold til mandens.

Hår og lår
Den Stærkeste er et stykke for to tidligere veninder, der tilfældigt mødes på en café. Stykket er berømt for sin fordeling af replikkerne: Fru X tager dem alle, og frøken Y bare lytter. Men hvilken måde at lytte på...
Michael Moritzen har valgt at instruere den pludrende Julie Wieth og den tungtavse Christine Hermansen på en enkel og ligefrem måde, så det bliver ordene, og ikke instruktionen, der fører frem til afsløringen af det strindbergske jalousihad - tilføjet en ekstra slutpointe.
Derudover kommenterer han kvindernes kamp om manden ved en tavs parodi på Strindbergs præstationsfokusering - gennem Anders Hove med både Strindberg-hår og ditto rystende lår.
Kreditorer er et anderledes bastant jalousidrama for to mænd og en kvinde, men også lovlig omstændeligt i sin spændingsopbygning. Og instruktøren Giacomo Campeotto har ikke formået at forholde sig så frit til dramaet, at personerne har forladt deres manifestagtige karakterer.
Mikael Helmuth er unuanceret veg som ægtemanden, og Baard Owe er distanceret og morsom som den 'fremmede', men også uden nogen synlig smerte.
Ilse Rande levendegør derimod den attråede kvinde med både overbærenhed, trods og ømhed, men alligevel formår forestillingen ikke at overraske til slut. Måske fordi Thomas Koldings luftige scenografi står underligt ubenyttet hen, som om selv Hippodromens lille scene er for stor til dette trekantsdrama.
Men mødet med Strindbergs ord er som altid - tankevækkende.

*'Den Stærkeste' af August Strindberg. Oversættelse: Ejnar Plesner. Instruktion: Michael Moritzen. 'Kreditorer' af August Strindberg. Oversættelse og instruktion: Giacomo Campeotto. Scenografi: Thomas Kolding. Folketeatret, Hippodromen. Til 31. okt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu