Læsetid: 6 min.

Som at tisse i bukserne

9. oktober 1998

Vestlige centralbanker forsøger at dæmme op for krisebølgen ved at sænke renten. Men det er tvivlsomt om det kan forhindre USA og Vesteuropa i at blive ramt af den asiatiske syge

En voldsom kædereaktion af begivenheder på finansmarkederne, der siden sidste år har kastet 40 procent af verdensøkonomien ned i recession og minusvækst, truer i stigende grad med også at rive Nordamerika og Vesteuropa med i faldet. Det, mange ansete økonomer for et år siden kaldte en regional asiatisk krise, har i løbet af 15 måneder fået mærkbare globale konsekvenser.
Den Internationale Valutafond IMF og andre prognosemagere er blevet tvunget til kraftigt at nedskrive forventningerne til væksten. For et år siden spåede IMF, at verdensøkonomien ville vokse med ikke mindre end 4,3 procent i 1998. I foråret satte de skønnet ned til 3,1 procent og forleden hakkede de endnu en bid af: Vækstprognosen for i år er nu kun to procent.
På papiret har den danske nationalbankdirektør Jens Thomsen og flere andre mainstream-økonomer ret, når de i disse dage siger, at verdensøkonomien endnu ikke befinder sig i en recession.
Det var IMF-chefen Michel Camdessus inde på i sin afsluttende tale på årsmødet i Washington: "Det vil måske være for dramatisk at tale om en global recession endnu," sagde han - og tilføjede at der stadig er mange risici.

Men hvor længe holder optimismen? Kan krisen inddæmmes, inden den også trækker de rige vestlige lande i de nordatlantiske samfund med i faldet.
Lad os lige spole tiden tilbage - til midten af juli måned. På det tidspunkt så det endnu ud til, at USA og Vesteuropa var en slags velstandsoaser, isoleret fra de værste effekter af den asiatiske syge. Aktiekurserne nåede historiske højdepunkter i midten af juli måned, og mange investorer var så forblændet af fordums rekordgevinster, at de nægtede at se i øjnene, at aktiekurserne for længst var holdt op med at afspejle virksomhedernes indtjeningsevne.
Men da Rusland måtte opgive fortøjringen af rublen den 17. august i år bredte panikken sig definitivt på de vestlige aktiemarkeder.
Forretningsbanken i Hong Kong, HSBC, vurderer i en ny rapport, at siden midten af juli måned i år har aktiekurserne på globalt plan tabt 4.300 milliarder dollar i værdi - det er mere end Tysklands og Frankrigs bruttonationalprodukt tilsammen. Spekulationsfonde i Japan og USA er krakket, og de vestlige bankers aktiekurser er halveret i de sidste tre måneder. Frygten for en bank- og kreditkrise er ikke længere blot et japansk fænomen.
Og imens svækkes forbrugernes tillid til fremtiden. "Forbrugertilliden kollapser i øjeblikket i USA. Hvis det bringer opsparingsraten op på 4,5 procent, så vil USA ryge ind i en dyb recession," spår den globale strateg hos investeringsbanken, Dredsner Kleinwort Benson, Albert Edwards. Foreløbig har USA en solid vækst - og det er som bekendt mere og mere forbrug, der driver kapitalismen videre - men krisetegnene spreder sig.
Amerikanske eksportvirksomheder som f.eks. flygiganten Boeing - der sidste år solgte 40 procent af sine fly i Asien - må skrue ned for produktionen og fyre folk.
Flere eksportvirksomheder i Vesteuropa og USA er trængt på verdensmarkedet og omkostningerne skal barberes ned. F.eks. har den amerikanske koncern Gillette, meddelt, at de vil lukke 14 fabrikker som følge af krisen.
Økonom i Deutsche Bank Kenneth Courtis forklarede i går overfor avisen Wall Street Journal Europe, at de finansielle chokeffekter sker på et tidspunkt, hvor der i forvejen er en voldsom overkapacitet i fremstillingsindustrien.
"Vi kan fremstille 60 millioner biler i verden, men i øjeblikket sælges der kun 44 millioner biler," siger han og peger på, at der er overskudskapacitet i en række industrigrene, som stålindustrien, skibsbygning, elektronik og kontorudstyr.

I øjeblikket er der intet økonomiske lokomotiv i verden, der kan efterspørge alle disse varer. Derfor kan den internationale arbejdstagerorganisation, ILO, meget vel få ret, når de som i deres nylige globale beskæftigelsesrapport forudser en voldsom stigning i arbejdsløsheden. I forvejen skønner ILO, at der er 150 millioner arbejdsløse i verden og op imod 850 millioner mennesker som er underbeskæftiget - selvom verden i halvfemserne har oplevet historisk set høje vækstrater.
Nu vender de økonomiske konjunkturer atter den gale vej, mens de internationale beslutningstagere i IMF, Verdensbanken og de syv rige industrilande, G-7, er uenige om, præcis hvilken medicin der skal ordineres.
En ny redningspakke på omkring 30 milliarder dollar, der skal hindre Brasilien i at falde som den næste dominobrik på verdenskortet, er det mest konkrete resultat af Washington-mødet.

G-24 landene, der repræsenterer 128 udviklingslande, udsendte forleden en erklæring, hvori de opfordrer de rige vestlige lande til at lempe pengepolitikken, sænke renten og føre en mere ekspansiv finanspolitik.
John Maynard Keynes is back - in the global village, kunne man skrive med fede typer hen over beslutningstagernes Washington-sammenkomst. For det er ikke kun G-24 gruppen, der efterlyser rentesænkninger, så flere investeringer og øget forbrug i Nord kan agere lokomotiv for verdensøkonomien. Også IMF's og Verdensbankens chefer, Camdessus og Wolfensohn, spiller denne melodi.
I mangel på enighed om grundlæggende systemreformer, er de vestlige centralbanker - én efter én - begyndt at spille med på melodien.
I sidste uge nedsatte forbundsbankerne i USA og Canada renten med et kvart procentpoint til 5,25. Finansmarkederne var skuffede og sendte aktiekurserne ned. Men i denne uge er europæerne gået på banen. Den spanske nationalbank har sænket renten med et halv procentpoint, og irerne gik samme vej onsdag. I går torsdag satte Bank of England, renten ned med et kvart procentpoint.
Det er symbolske signaler til markedsaktørerne om at skrue lidt op for smilet. Man skal næppe vente rentenedsættelser i euro-kernelande som Frankrig og Tyskland, der i forvejen har en historisk lav rentesats på 3,30 procent. Men igår antydede den amerikanske forbundsbankchef Alan Greenspan, at Federal Reserve måske vil sænke renten yderligere i den kommende tid - og det har fået den amerikanske dollar til at dykke med godt 15 procent overfor den japanske yen i de sidste to dage.

Samtidig er den liberal demokratiske regering i Japan gået igang med at pumpe flere statspenge ud på markedet i et desperat forsøg på komme ud af tre års minusvækst, og give de japanske banker en hjælpende hånd (de har dårlige lån, der svarer til op imod 30 procent af landets bruttonationalprodukt!).
Regeringen vil bruge 77 milliarder dollar af skatteydernes penge på at få gang i den japanske økonomi - og analytikere siger i en kommentar, at det "fjerner noget af bekymringen for, at Japan vil vedblive med at være epicentret for en global deflation".
Men tøv en kende med at drage forhastede slutninger, kære læser. Tidligere på året vedtog den japanske regering en anden ekspansiv finanspakke til en værdi af op imod 120 milliarder dollar. Den pakke kunne ikke hindre den japanske krise i at forværres - det var som at tisse i bukserne i et land med dybe strukturproblemer. Det er svært at forestille sig, at den nye og noget mindre ekspansionspakke i Japan vil kunne gøre forskel i sig selv.
Det er muligt, at summen af de vestlige landes lempelse af penge- og finanspolitikken vil kunne hindre, at økonomien synker ned en verdensomspændende recession.
For en stund.
Så man kan undgår yderligere aktiekursfald, en bølge af virksomhedskonkurser og konkurrencemæssige devalueringer landene imellem. En global depression.

IMF-chefen Michel Camdessus antydede i Washington, at der brug for mere gennemgribende reformer.
"Vi taler ikke bare om lande, der er i krise, men om en systemkrise," sagde han uden dog selv at give et svar.
Sagen er, at der endnu ikke nogen vestlige topledere med et langsigtet svar på systemkrisen. En lempelse af pengepolitikken dæmmer ikke op for den kortsigtede spekulationskapital, der var med til at sætte finanskrisen i gang, og den kan tværtimod være med til at udskyde de strukturreformer og den renselse, som krisen egentlig inviterer til at opfinde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu