Læsetid: 5 min.

Tre timer i Paris

2. oktober 1998

Fra Triumfbue til Eiffeltårn - og tilbage igen

BYENS NYS
Af en eller anden grund har jeg altid troet, at Eiffeltårnet lå i den ene ende af Champs Elysées og Triumfbuen i den anden. Men, som jeg kunne konstatere ved selvsyn forleden dag, så er det slet ikke tilfældet - faktisk ligger de to attraktioner et godt stykke fra hinanden.
Allerede på vej ind fra lufthavnen i Air Frances shuttlebus begynder jeg at spejde efter det berømte tårn, som jeg hidtil kun har set på billeder og film.
Men som en anden Kaptajn Ahab på jagt efter den Store Hvide Hval får jeg kun lov til i glimt at se det tåge-udtværede tårn, hvilket efter halvanden times bustur begynder at irritere mig.
En trøst er det dog, at min bustur ender lige under Triumfbuen, og at den første bygning, jeg lægger mine undrende øjne på, er Det Danske Hus.

Arbejde
Egentlig er jeg i Paris for at lave et interview, købt og betalt med en flybillet af et dansk filmselskab, men mit tidsskema tillader mig heldigvis hele tre timers tilfældig vandren i denne imponerende by.
Jeg kunne selvfølgelig have valgt en af de mange sightseeingbusser, som pløjer byen tynd, men jeg vælger i stedet at få indsnuset noget af den parisiske atmosfære, og så i øvrigt finde det fordømte tårn, som jeg af en eller anden grund overhovedet ikke kan få øje på. En 300 meter høj stålkonstruktion burde da rage op over alt og alle, men nej.
Efter at have vadet fra Triumfbuen og gennem det meste af Champs Elysées mod Louvre får jeg en fornemmelse af, at min ellers så sikre stedsans har svigtet mig, og jeg køber nødtvunget et kort til 25 franc - foldet ud, signalerer det til hele byen, at hér står en vildfaren turist.
Selvfølgelig må jeg traske tilbage mod Triumfbuen, før jeg endelig finder, hvad jeg mener må være den mest direkte vej mod Eiffeltårnet.
Som i alle andre sydeuropæiske stater er trafikken kaotisk og lettere fjendtlig, mens færdselsregler og lysfyr åbenbart kun er vejledende. Så det er med en vis fare for liv og lemmer, at jeg begiver mig på vej ad Avenue George V, der umiddelbart ser ud til at være byens store og dyre bilgade, hvor hver andet vindue prydes af en gigantisk og skinnende Jaguar.

Frihedsgudinden Diana
Efterhånden, som jeg nærmer mig Seinens bred, toner Eiffeltårnet langsomt og overvældende frem i varmedisen. For ja, det er ca. 25 grader varmt denne september-eftermiddag i Paris.
Jeg når ned til floden, og hvor Avenue de New York løber ud i Place de L'Alma, møder jeg en mindre menneskeskare, som er optaget af at fotografere den kopi af Frihedsgudindens fakkel - Flamme de la Liberté - som blev placeret hér i 1982.
Det er ikke så meget selve monumentet, som det at faklen er blevet omdannet til en helligdom for afdøde Prinsesse Diana, der tiltrækker turisterne.
"Til vores Prinsesse Diana. Maria 8 år, Anna 6 år, Linda 3 år," står der på én af de mange hundrede rørende personlige hilsner, billeder og gaver, der er klistret på monumentet.

Et rustent Titanic
Jeg fortsætter langs Seinen mod Eiffeltårnet, der ligger på den anden side, forbi museet for moderne kunst, der selvfølgelig er bygget i græsk/ romersk tempelstil, og de mange travle karikaturtegnere, før jeg ad ujævne trapper vover mig helt ned til kanten af floden.
Kajpladsen tages op af adskillige flotte husbåde dekoreret med solide træmøbler, masser af blomster og med postkasser monteret på landgangsbroernes rækværk.
En noget medtaget maritim pianobar og restaurant, Serail sur Seine, giver sig klagende i sin fortøjringer og ser ud til at være en smule misundelig på naboen, et noget pænere, større og knap så rustent forlystelsesskib med det uheldsvangre, men moderne navn Titanic.
Jeg får fornemmelsen af, at flodunderholdningen i byen ikke er, hvad den har været.
I baggrunden farter Seinens kæmpelange turbåde, som får Københavns kanalrundfartsbåde til at ligne usle joller, tålmodigt frem og tilbage med deres last af videbegærlige turister.

Endelig, Tour Eiffel
Snart når jeg frem til Pont d'Iena, der fører mig lige over til og ind under Eiffeltårnet, der stolt knejser mod himlen og viser sit nyeste smykke frem: En gigantisk nedtælling på tårnets side: "J -: 465 Avant L'an Zero" melder 'uret' myndigt, som for at sikre sig, at vi ikke glemmer, at der kun er kort tid til årtusindeskiftet.
På broen står de arabiske souvenirsælgere klar med deres billige tingeltangel, bunker af ensartede postkort og underligt legetøj. Det hele praktisk anrettet på et stykke stof og oven på en papkasse, så det i en ruf kan pakkes sammen, når en af kammeraterne tror, han ser politiet.
Mens jeg som et andet fjols og alle de andre turister læner hovedet helt tilbage og glor lige op i Eiffeltårnets kæmpestore metalbug, farer en djævel i mig.
Jeg lader højdeskræk være højdeskræk og formedelst 59 franc køber jeg en billet til toppen af, ja, om ikke verden, så i hvert fald Paris.
Den unge uniformerede kvinde, som fører elevatoren, virker som om, hun keder sig ligeså meget, som vi uerfarne tårnbestigere er lettere skrækslagne.
Men som en af hendes kolleger siger under nedturen, "det bliver hurtigt rutine." Ja, det er svært at forstå, når man efter adskillige rystende minutter i en meget udvendig elevator når toppen og bjergtages af den fantastiske udsigt, som i øvrigt og ganske praktisk overflødiggør alle andre rundture i byen.
Med hjælp fra de opsatte kort finder jeg hurtigt Louvre, Sacre Coeur, Notre Dame, latinerkvarteret, Monmartre.
Da jeg lettere omtumlet forlader Eiffeltårnet, sætter jeg kurs tilbage mod Triumfbuen.
På vej gennem Jardins du Trocadéro møder jeg en spritter med en flaske vin i den ene hånd og et gammelt kamera i den anden.
Da han får øje på mig, slår han ud med armene, smiler bredt og prøver at omfavne mig. Jeg lugter både snavs og bondefangeri og undgår ham behændigt med en afvisende håndbevægelse, et adræt hoftevrid og et vredt "non!"
Mine tre timer er ved at være forbi, og jeg sætter farten op. Turen tilbage til Triumfbuen og lufthavnen forløber begivenhedsløst og uden hindringer af nogen art.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu