Læsetid: 5 min.

Trygheden sælger

17. oktober 1998

Medens en ny generation af selvstændige, trodsige kvinder markerer sig i USA og England,
er tidens hjemlige storsælgere kvinder, der søger, savner og længes

NYE CD'ER
Det må gibbe i alle de hippe anmeldere, når de ser den aktuelle liste over de mest solgte plader i Danmark. Her er meget, meget langt mellem de anmelderroste, udenlandske udgivelser, og nærmest trængsel af produkter, som har to ting til fælles - de lyder bekendt, og de er kommet ud i butikkerne til tonerne af massiv tv-annoncering.
Tendensen er ikke længere bare en tendens. Den er en kendsgerning, og et stiltræk ved danskernes musikalske smag. Vi er mest til det trygge, det kendte, det nære, nogen vil vrænge 'det konservative'.
På samme måde med kvinderne i dansk rock og pop. Vi er ikke til selvstændige femme fataler. Og kunstnerisk afsøgende kvinder overlader vi til anmeldere og tilbudskasserne. Det er ikke noget tilfælde, at en af de senere års bedst solgte danske cd'er er opsamlingen med Lis Sørensen. Den, pladeselskabet med stædig foragt for retskrivningen, kalder Indtil Dig Igen. Indtil hvad?

Rexona og stofservietter
Og ser man denne uges danske hitliste, er endnu en opsamlingsplade højt placeret, som nr. 2, efter en lille måned allerøverst - Anne Dorte Michelsens dobbelt-cd De Store & De Stille. Kun overgået af endnu en opsamlingsplade, med Dr. Hook!
På samme måde som Lis Sørensen med sin uimodståelige Rexona-friskhed var rollemodel - og våd drøm - sidst i 70'erne, således kan man sagtens tolke Anne Dorte Michelsen som ømhedens besynger, symbolet på en tilbagevenden til pastelfarvede stearinlys, foldede stofservietter, flettede fingre, nips i sættekasser, og kvinden som medium for melankoli og forsmåethed, paradoksalt nok, men heldigvis, formuleret med selvstændighed, styrke og stolthed.
Det kan man genhøre på De Store & De Stille, men først skal man igennem indpakningen. Den er - igen - lagt i hænderne på Peter Ravn. Stilsikkert og gennemført. Der er ikke noget discount over dette produkt, men hun er for meget, Anne Dorte, som hun sidder der, i en regnvåd have, næsten gammelklogt smilende i en romantisk blomstret kjole, der matcher Laura Ashley-designet. Iført knælange gummistøvler, som godt kunne have været, men ikke er solgule, og tak for det.
Al den ømhed! For nu at citere en af de sange, som ikke er med på denne plade, der bag al imageplejen rummer 28 sange fra 1983-98. Et tværsnit, som viser, hvor sammenhængende hun har været som sangskriver og sanger.
Cd'en med 'de store' giver næsten sig selv - "Jeg Har Lagt Mine Våben", "En Lykkelig Familie", "Magneter", "Før Eller Siden" - en samling, der i sig selv kunne have båret en udgivelse, hvis man ser bort fra en overflødig ny sang om at være økolykkelig og den forglemmelige lejlighedssang til Bjarne Riis i den gule trøje

Tavshedens sprog
Det er dog på den anden cd, den med 'de stille', at Anne Dorte Michelsen skruer op for personligheden ved at skrue ned for både lydstyrke og den popappeal, der falder hende så naturligt.
Sange som "Mellem Dig Og Mig", "Som Man Ler Når Man Lige Har Grædt", den overdådige, evigt voksende "Sne Under Lygten" og "Bli' Hvor Du Er" viser hendes format. Hun ejer en hverdagsnær mundrethed, der nedstammer direkte fra Tove Ditlevsen, men hun er samtidig lysende moderne i sin ukunstlethed. Som sanger er hun ganske vist stamgæst i de flade a'ers paradis, men hun evner at opbygge et hemmeligt rum, kun beboet af hende selv og lytteren. Fuld af betroelse, og - ikke mindst - fuld af musik.
Anne Linnet og Carole King hed det sig, da hun kom frem. De har kun været trædesten. Anne Dorte Michelsen er sig selv, og har ladet sin kompositoriske karakter profilere af lydhøre musikere som guitaristen og produceren Billy Cross, der taler og kan oversætte tavshedens sære, svære sprog.

Radioføde
Det ligner en tanke, men er sikkert en tilfældighed, at Lis Sørensen er aktuel med et nyt album Kærtegn.
Ved at høre hende, bliver det klart, hvad det er, Anne Dorte Michelsen kan. Synge sangene fri af popomklamringen, synge dem som er de en del af hende selv. Lis Sørensen synger klart bedre, har større stemme, strækker den længere ud og alt det der, men hun er 'bare' en sanger, der synger sange.
Når hun har en god sang, er hun urørlig. Dem har hun imidlertid ikke mange af på Kærtegn. Åbningsnummeret af Jascha Richter fra Michael Learns To Rock er så kalkuleret radioføde med tyk Sebastian-accent og 80'er-magi-i-luften-guitar af Poul Halberg, at det hurtigt bliver ren form, ren vellyd.

Spredt fægtning
Som det meste på denne skuffende plade, der virker som tre-eller-fire-i-èn. Der er popsangene, så er der lidt 'mystisk' etno-rock à la africana à la Hanne Boel, to interessante Per Chr. Frost-kompositioner og endelig en række overproducerede Kasper Winding-produktioner, der lyder som en hel plade, der ikke blev til noget. Spredt fægtning med stump kårde.
Teksterne er aftrykt. Lis Sørensen er ikke nogen stor tekstforfatter. Hun ville gøre mere indtryk ved at synge ordløst end disse meget stivbenede rim og et alt for skriftbaseret billedsprog.
Eller hvad med at synge om, hvordan hun egentlig selv har det?
Men bare klangen af hendes æteriske stemme er nok for hendes stampublikum. En mærkevare er og bliver en mærkevare.

Laura længes
Den fordel har Laura Illeborg ikke. Hun debuterede i 1996 med den småsofistikerede og småjazzede Lyv Mig Natten Lys, hvis tekster tematisk lænede sig op af Anne Dorte Michelsen. Al den længsel.
Laura eller hende, hun synger om, længes stadig. Efter hjertevarme, efter utroskab, efter grænseløshed og forpligtende tæthed. Og synger som hun tænker og drømmer, når man vel at mærke overhører den kælenhed, hun lidt for automatisk tyer til, når inderligheden ikke klinger ægte nok.
Desværre er musikken uden forgængerens afslappede stilafsøgende attitude. Her er tale om et mere konventionelt singer-songwriter-rockregi, som hele tiden truer med at anonymisere Jens Hellemanns behændige kompositioner. Og gør det hele lidt for work shop-hyggeligt.
Laura Illeborg har sangene og i nogen grad også stemmen. Hun er kun en krævende producer fra et gennembrud.
Tilbage efter al denne søgen og given sig hen bliver en anden slags længsel, en længsel efter danske sangerinder, der slukker stearinlysene med fingrene, smører sårbarheden ind i eight hour-creme og sætter spot på andet end deres egen navle. Kvinde, kend din rock.

*Anne Dorte Michelsen: De Store & De Stille. Kompilering: Anne Dorte Michelsen & Dennis Kronborg. CMC. Anne Dorte Michelsen starter i aften i Vejle en mini-turné

*Lis Sørensen: Kærtegn. Producere: Poul Halberg, Jan Sivertsen, Mads Michelsen, Kasper Winding, Per Chr. Frost m. Jens Hofman. PolyGram

*Laura Illeborg: Sværger & Lover. Producere: Jakob Andersen, Jens og Peter Hellemann. CMC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu