Læsetid: 3 min.

Tys, børn, mor læser jernbane

1. oktober 1998

København-Ringsted, men hvordan? Banestyrelsen kræver noget af sin læser

KOMMENTAR
Det er en borgerpligt at være oplyst. Ellers falder der vilkårlige kryds på stemmesedlen.
Men der stilles også krav til os mellem valgdagene. En række af vort samfunds store spørgsmål - flere og flere, forekommer det - kan ikke besvares ud fra, om man synes, man er mere eller mindre borgerlig eller socialist.
Som nu for eksempel hvor jernbanen skal gå mellem København og Ringsted. Der ligger én i forvejen, ganske vist. Men den er for snæver. Der mangler to ekstra spor. Ellers kan der ikke køre den ekstra passager- og godstrafik, der gerne skulle. Hvis altså vi skal nærme os miljømål og alt det andet gode.
Det er noget, Banestyrelsen bekymrer sig om. Det er en ny myndighed, vi har fået, efter DSB blev splittet for alle vinde.
Havde det nu været for ti år siden, ville Banestyrelsen bare have lavet et eller andet projekt, som den havde fået Folketinget til at vedtage. Ligesom behjertede kræfter gjorde med forbindelserne over Storebælt og Øresund og hvor ellers der over vort land er drysset spor og vej.
Men tiden er blevet en anden. Eller i hvert fald er der ikke samme stærke lobbygruppe med en forhåndsmening om jernbaneforløbet på Østsjælland. Det var Banestyrelsen ikke opmærksom på. Den forsøgte sig her i foråret med en hastig offentlig høring inden en mandig beslutning.
Så blev der en frygtelig ballade. Grundejere, kommuner og andre med ellers uforenelige synspunkter kunne finde hinanden i, at Banestyrelsens fremlagte materiale ikke var godt nok.
Politikere blev ængstelige, og Banestyrelsen blev fløjtet til ny afgang fra remise.
Den indkalder nu til fornyet offentlig debat frem til 16. november. Det fremlagte grundlag er så grundigt, at det er svært at bede om mere. Styrelsen belyser tre hovedforslag, hver med varianter. Hvis den foretrækker det billigste af dem, skjuler den det godt bag 154 siders tekst, tal og figurer plus kort og underbilag.
Det billigste er at udvide den bestående strækning. Det koster 6,4 milliarder. Men det giver nyt bøvl med folk, der i forvejen er plaget af jernbanen. Og det betyder nedrivning af en række bevaringsværdige bygninger. Det dyreste er at lave en helt ny linje til aflastning. Den skal hoppe af i Valby og - så godt som gørligt - følge motorvejene mod henholdsvis Holbæk, Køge og Ringsted. Det betyder vrøvl med nye mennesker og mere gennemskæring af landskaber. Det koster ni milliarder, men giver mest sparet rejsetid.

Mellemløsning
Og så, selvfølgelig - i Det radikale Venstres fødeland - er der en mellemløsning: Følg banen til Høje Taastrup og hop derfra ned til Køge og ad forslag 2's rute videre mod vest. Det laver mest ravage i landskabet, for strækningen fra Taastrup til Køge er ikke i forvejen spoleret af vej eller bane. Hvad angår økonomi og tidsbesparelse ligger mellemforslaget, naturligt nok, mellem de to andre forslag.
Hvad skal man dog mene? Ifølge Banestyrelsens sammenfatning af den første høringsrunde mente de fleste, at banen skulle befinde sig, hvor de ikke selv gjorde. Intet nyt i det.
Er man ubyrdet af nabosyndromer, kan det synes én, at nu ligger pestilensen der i den eksisterende bane, og hvorfor så sprede den ud over folk og fauna? Er det så vigtigt med fire minutters sparet rejsetid?
Man kan også mene alt muligt andet. Banestyrelsen har i hvert fald forsynet én med skyts. En samtidigt udgiven informationsavis tilstræber at give overblik, men ikke vejledning.
Kan myndigheder med fornuft lave den slags høringer uden at løfte sløret for, hvad de selv mener?
De, der vil høre svaret på det, kan spørge under de kommunemøder, Banestyrelsen holder i løbet af de næste otte uger.

*Oplysning om møder og informationsmaterialer fås hos Banestyrelsen,
tlf. 33 76 55 66.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her