Læsetid: 2 min.

Udråb

10. oktober 1998

Mine damer og herrer - velkommen til den ugentlige endevending af folkesjælens fem forurenede tårekanaler: DR 1, DR 2, TV 2, TV3 og ikke mindst TVDanmark.
Først til det, der ikke bliver sendt: Tim og Gordon i aften. De har ført folk bag lyset. Taberne i programmet er slet ikke rigtige tabere, bare modeller, og vinderne får slet ikke de penge, de vandt.
Undskyld, siger DR, men det er ikke Tim og Gordon selv, der har gjort det. Hvem der har gjort det får stå hen i det svævende uvisse. Her siger vi bare! For Sørensen da!

To faldne stjerner og en stigende. Reimer Bo hedder han. Først et forskræp i DR 2 - Efter Deadline. Politikens Bjørn Bredal var i studiet med en kritik af superstjernens seneste program.
Det hvor Nazi-Jonni udbasunerede sin muligvis kommende friskole, såfremt mødet med eventuelt interesserede i næste uge og så videre.
Det hvor en tilsyneladende let forvirret dame lige ud af en tysk opera fra det tidlige 18. århundrede med lange grå fletninger offentligt betvivlede Holocaust.
Vi skal allesammen kunne være i stue sammen, mente Reimer Bo. Det var Bjørn Bredal ikke enig i, og det så ud, som om han mente det.
"Sex is a Nazi," som den australske digter Les Murray siger i et af sine "undermenneskelige bonderøvsdigte" (subhuman redneck poems):
"For the truth, we are silent. For the flattering dream, in massed farting reassurance, we spasm and scream, but what is a Nazi but sex pitched for crowds?"

Reimer Bos næste program handlede om regeringens asociale planer med arbejdsmarkedet. Tilsyneladende uden at nogen så meget som bare lige pirkede til den egentlige varme kartoffel, som jo er arbejdet selv. Betyder det virkelig så meget? Er det ikke pengene, det handler om i virkeligheden?
En ny tids formænd for LO og SID kom forudsigeligt til orde, og en mand, der havde knoklet røven ud af bukserne og betalt sit kontingent i tredive år beklagede sig over, at han nu kunne blive smidt direkte ud af hele systemet, fordi han var over 50. Reimer Bo magtede ikke at styre en diskussion af den type. Han når ikke Niels Højlund til knæene, og Reimer Bo kommer ikke til at afslutte sin kometkarriere med små eksistentielle vignetter i de nattemørke hjørner af DR 2.

Lad os så få Georg Poulsen, og det fik vi. På DR 2 i et storstilet sofaarrangement med Ole Stephensen, Jens Okking og andre af de store solide, der ville noget med det hele. De folk kunne drikke Wibroe årgangsøl i spandevis samtidig med at de ordnede verdenssituationen.
Og bagefter stod der en flok japanere ude i smedens have. Ole Stephensen er TV-værternes grand old man. Det kunne Otto Leisner ikke have gjort bedre.
Skål på japansk.
Ovennævnte Murray fik ikke nobelprisen, det gjorde portugiseren Jose Saramago, men skidt med det, han fik to et halvt minut lige før vejrudsigten.

Og TV Danmark? Her er folk, hvad de er. I Glamour er der ingen skuespillere, som der er i TAXA.
Rush er røget ud over altanen. Ridge skifter ble på lille Thomas.
Saramagos seneste bog handler om, hvad der ville ske, hvis vi allesammen pludselig blev blinde.
Der ville i hvert fald være en del, vi ikke længere kunne se.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her