Læsetid: 3 min.

Unge svigter lektierne

12. oktober 1998

Hver tredje elev i folkeskolens ældste klasser bruger højst et kvarter på lektierne i dansk om dagen, og forældrenes interesse afgørende for danskkundskaber viser en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Institut

Hver tredje elev i 8. og 9. klasse bruger højst et kvarter om dagen på hjemmearbejdet i dansk.
Det viser et delresultat i en undersøgelse om 'Tosprogede elevers danskkundskaber på folkeskolens ældste klassetrin' fra Danmarks Pædagogiske Institut.
I undersøgelsen blev 2.400 elever - både dansk- og tosprogede - spurgt om blandt andet hjemmearbejde, forældrenes interesse for deres skolearbejde, fritidslæsning og meget mere.
Men afsløringen af, at så mange elever bruger så lidt tid på hjemmearbejdet er ikke kun overraskende. Det er også foruroligende, mener seniorforsker Jørgen Chr. Nielsen, der står bag undersøgelsen.
"Det er overraskende, at der er nogle elever, der laver meget lidt. Og det kan enten være fordi, de ikke gider lave mere, eller fordi de ikke bliver bedt om det. Og hvis de ikke bliver bedt om det, så er det overraskende," siger han.
Jørgen Chr. Nielsen mener, at en del af svaret på, hvorfor så mange bruger så lidt tid på lektierne, skal findes i, at lektielæsning ikke differentieres, så de stærke elever får mere hjemmearbejde for end de svagere.
"Der er nogle problemer, der har noget at gøre med differentiering. For hvis alle i en klasse får det samme for, så er der nogen, der skal bruge en time på det, mens andre bruger et kvarter," forklarer han.

Karakterer præges
Men generelt synes Jørgen Chr. Nielsen ikke, at et kvarters lektielæsning er nok - hverken for de dygtige eller for de svage.
"For de dygtige kan det få den konsekvens, at de ikke udvikler de potentialer, de har. Og for de svage elever er et kvarters hjemmearbejde for lidt til, at de kan følge med, og det betyder i realiteten, at de sakker mere og mere bagud," siger han.
I undersøgelsen kobler han også sammenhængen mellem elevernes tid på hjemmearbejde med deres terminskarakterer i skriftlig fremstilling. Og her ses, at karakterere mellem 8 og 13 hyppigst gives til elever, der forbereder sig mellem femten og tredive minutter om dagen.
Af denne gruppe elever ligger hele 77 procent på et karakterniveau, der er over middel, mens kun 64 procent af de elever, der højst bruger et kvarter på lektierne, ligger over middel.

Forældrene er vigtige
Derudover viser undersøgelsen, at mange andre faktorer, som hvor meget eleverne læser i fritiden, deres trivsel, forholdet til skolearbejdet og forældrenes interesse har afgørende betydning for, hvor dygtige eleverne bliver til faget dansk.
Langt de fleste elever oplever, at deres forældre interesserer sig for, hvordan de klarer sig i skolen.
Men næsten en tredjedel af eleverne har i undersøgelsen svaret, at deres forældre kun interesserer sig i 'nogen grad', eller at de 'slet ikke eller i ringe grad' er optaget af, hvordan de klarer sig i skolen.
Og sammenholder man forældreinteressen med elevernes karakterniveau til terminsprøven i skriftlig fremstilling, er det tydeligt, at de elever, der klarer sig bedst, er dem, der oplever mest interesse hjemmefra.
"Forventningerne er selvfølgelig vigtige. Hvis forældrene ikke har oplevet ret meget godt i skolen og heller ikke er kommet ud med en eksamen, der kunne bruges til videre uddannelse, så er det meget sandsynligt, at de ikke siger til barnet, 'at nu skal du lade være med at gå til ishokey i eftermiddag. Gå ind og skriv en diktat'. Der kører nogle selvforstærkende cirkler, som er utrolig svære at bryde ud af," siger Jørgen Chr. Nielsen.
Han mener, at lærerne bør opfatte folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering til også at omfatte hjemmearbejdet, så ikke alle elever får det samme for.
"Jeg mener, at hjemmearbejdet skal kvalificeres gennem en ordentlig rådgivning, så man løbende i undervisningen evaluerer og taler med elever og forældre om, hvilke mål der skal sættes for den enkelte elev ud fra dennes kvalifikationer," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her