Læsetid: 2 min.

Vejledere skal uddannes bedre

14. oktober 1998

Ved at opruste skolevejledernes uddannelsesniveau og oprette vejledningscentre håber regeringen, at de svage unge også får en uddannelse

"I Danmark har vi ingen unge, som er 'måske egnede'. I Danmark er alle unge 'egnede'. Det gælder bare om at finde ud af, hvad det er, man er egnet til," sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i sin åbningstale i tirsdags.
Og for at blive bedre til at finde ud af, hvad Camilla i 9. klasse bør fortsætte med, skal vejledningen styrkes. Det vil regeringen gøre ved at etablere vejledningscentre og lave nye fælles vejlederuddannelser.
Den nye uddannelse ser ud til at blive en bacheloruddannelse, der skal bestå af et grundforløb efterfulgt af en overbygning alt efter, om man ønsker at blive vejleder i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne.
Den er udelukkende henvendt til folk, der har en uddannelse i forvejen, og i Undervisningsministeriet forestiller man sig, at den vil blive tilbudt som en 'Åben Uddannelse'.

Højere niveau
"Vi mener, der er behov for at have en vejlederuddannelse, der er på et højere niveau end det kendte, og ved at have en bacheloruddannelse, så har vi noget forskningsbaseret, der kan være med til at skabe en udvikling på vejledningsområdet," forklarer Jette Stegmann, der er Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet. I dag bliver skolevejlederne uddannede på Danmarks Lærerhøjskole, og uddannelsen har en varighed på kun 250 timer.
Det er primært de svageste elever, man ønsker at få fat i ligesom regeringen håber på, at den styrkede vejledning kan få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet - blandt andet ved at springe 10. klasse over.
"Regeringens mål er, at 95 procent skal i gang med en ungdomsuddannelse. Men vi står med en gruppe elever, med særlige behov, og her kan det blive nødvendigt, at anvende andre vejledningsmetoder, som er mere opsøgende, i forhold til de kendte, der ofte er kollektiv vejledning," siger Jette Stegmann.

Forbeholden
Blandt vejlederne er man lidt forbeholden over for tankerne om vejledningscentre - i hvert fald, hvis det betyder, at vejlederne ikke længere har rod i skolerne.
"Skole- og Ungdomsvejledningen er ifølge love og bestemmelser forankret i folkeskolen, og vi mener, det er en gråzone, hvis skolevejlederne enten skal ud og vejlede andre steder, eller hvis der kommer vejledere udefra. Der står faktisk i lovgivningen, at en skolevejleder skal have sin daglige gang på skolerne, og at de skal kunne servicere kollegaerne," siger formanden for Foreningen af Skolevejledere, Per Rye.
I stedet vælger han at tolke 'vejledningscentre' som vejledningsmiljøer - f.eks. en café eller et ungdsomscenter.
"Et vejledningsmiljø skal være et sted i aktivitet og med armene ude til mange sider. Man kan forestille sig en blæksprutte, der både har kontakt til skolerne, forvaltningen og til uddannelsesstederne. De skal have en koordinerende og udviklende rolle, men det er vigtigt, at skolevejledningen stadigvæk findes på skolerne, hvor man har den nære kontakt til eleverne," siger Per Rye.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her