Læsetid: 4 min.

De verbale fronter er trukket op

20. oktober 1998

Eleverne på Christianshavns Gymnasium fik på temadagen om årets Operation Dagsværk-projekt smagsprøver på, hvor forskelligt palæstinensere og jøder ser på selvstyrestriden i Israel

Kantinen på Christianshavns Gymnasium er propfuld af kommende dagsværkere, der efter en dag med diasshow og workshops om årets Operation Dagsværk-projekt, slutter af med at lytte til to modpoler i konflikten om de besatte områder i Israel.
"Jeg tror, alle var chokerede, da Ariel Sharon, der i sin tid måtte træde tilbage som forsvarsminister efter en massakre på palæstinensere, blev udnævnt til Israels nye udenrigsminister," siger Martin Krasnik, bestyrelsesmedlem i Mosaisk Troessamfund og journalist på Weekend Avisen.
"Men faktum er, at han nu leder fredsprocessen. Og han er sandsynligvis den eneste, der kan lave en fredsaftale og samtidig få alle israelere med. For Israel må have højrefløjen med, når de skal afgive land," fortsætter han ud mod de koncentrerede sproglige gymnasieelever, der alle sidder med en mine, som om de prøver at regne dén ud. En mine, der hurtig ændrer sig til et flakkende og let modløst udtryk, da Søs Nissen fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening giver Krasniks udtalelse et helt nyt forståelsesgrundlag.
"Sharon er ansvarlig for massakrerne mod palæstinenserne, og alligevel bliver han minister igen. Det burde ikke kunne ske i et demokratisk samfund. Mange af Israels øverste ledere - også Rabin som I nok kan huske - har været højtstående indenfor militæret og ansvarlig for overgreb på palæstinenserne. I dag bliver Rabin udråbt som fredshelt - tænk over dét," siger Søs Nissen myndigt.
Og det forvirrede udtryk i de unge ansigter taler deres eget tydelige sprog. Noget er begyndt at rumstere inde bag make up'en og kasketterne.

Racisme i Israel
Grøften mellem de to debattører - mellem to meget forskellige opfattelser af den samme konflikt - er aftegnet i elevernes bevidsthed. En kløft, der bliver endnu dybere, da Søs Nissen beskylder de unge israelere for at have "racistiske holdninger".
"De bliver mere og mere ekstremistiske, og det bunder i ideen om at oprette en israelsk stat udelukkende for jøder. Det kommer automatisk til at gøre ondt på de andre, der lever i området. For eksempel må 72 procent af jorden kun beboes af israelere, og det er dybt diskriminerende overfor palæstinenserne," siger hun.
Ungdommens idealistiske klapsalver lyder fra salen, men de bliver straks mindre taktfaste, da veltalende Martin Krasnik appellerer til fornuften og siger: "Vil vi have fred, må vi glemme fortiden."
"Vi må acceptere, at Sharon er den bedste mand til at lave en holdbar aftale, på trods af sin fortid. Og vi må acceptere, at Israel nu engang er en jødisk stat. Det står i den israelske grundlov. Og at ændre dét, er det samme som at fjerne skyerne for at undgå regnen, i stedet for at indrette sig efter forholdene," forklarer han.

Eleverne på banen
Nu begynder enkelte af de lyttende hoveder omkring bordene, der er behængt med rød- og hvidternede voksduge, at rømme sig.
Nogle føler sig provokerede: "Grunden til, at Israel kan tage Sheron ind som politiker, er, at USA og den vestlige verden støtter op om det," lyder det harskt et sted inde fra virvaret af slidte træstole. Og udtalelsen mødes af begejstrede klapsalver.
Andre søger klarhed i udtalelserne.
"Det der om at fjerne skyerne - eller hvad det nu var, du sagde - mente du der, at man bare skal acceptere, at Israel har meget land, og at palæstinenserne ikke har ret meget?" spørger en mørkhåret pige Martin Krasnik i et let forarget tonefald. Og hun får naturligvis svar på tiltale.
"Faktum er, at Israel er en jødisk stat, og det må man acceptere for at få en dialog igang. Israel kan ikke være en jødisk stat, hvis halvdelen er arabere," siger han. "Men palæstinenserne skal også have deres egen stat."
Og til 'de provokerede' siger han:
"Israel er ikke som ethvert andet demokratisk land pga. landets historie. Men det vigtigste er, at ministerpræsident Benjamin Netanyahu har fået Sharon og hans parti til at acceptere princippet om 'land for fred'. Og det betyder, at der kommer en fredsaftale på et tidspunkt," forsøger han optimistisk at forklare.

Uløselig konflikt
En efterhånden temmelig talelysten Søs Nissen deler absolut ikke Krasniks optimisme.
"Der bliver aldrig fred, så længe den israelske højrefløj er ved magten. Hvis der kommer en aftale, så er den ikke bæredygtig, for højrefløjen giver palæstinenserne alt for lidt. Det kan kun give mere krig," siger hun for at gøre forvirringen hos de stakkels gymnasieelever total.
Men samtidig er paneldebatten nok temadagens mest tydelige og levende eksempel på konflikten mellem israelere og palæstinensere. Masser af ord. Masser af gode argumenter. Og alligevel ikke det mindste tegn på, at de to debatører skulle kunne nå til enighed om noget som helst.
Og med det i mente tramper samtlige godt 200 støvler og sko over det gråmelerede linoleumsgulv mod udgangen, mens ordstyrer og formand for Operation Dagsværk, Rune Baastrup, forsøger med et par trøstende ord, der piller det politiske aspekt lidt ned:
"Ja, det kan være svært at finde ud af, hvad man skal mene. Men husk på, at når vi samler ind den 11. november, så er det til skoleprojekter."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her