Læsetid: 6 min.

Arbejdets helte

21. november 1998

Kvinder fortæller deres historie. Mændene tier. Hvem forstår dem? Jeg prøver

QLUMMEN
Vi kender ham fra sovjetiske socialrealistiske plakater fra 50'erne: En høj, flot og atletisk mand med skarptskårne træk, der retter sine klare øjne stift og lykkeligt skråt opad. Mod Lenins portræt og den røde stjerne. Mod fremtiden og fremskridtet. Mod den store tid, der vil komme.
Muren er faldet, Lenins portrætter på museum. Men manden på plakaten lever endnu: Arbejdets Helt. Ethvert samfunds pligtopfyldende støtte. Ligestillingens fjende nummer ét.
Vi møder ham i reglen i kvinders beretninger, senest i Hanne Dams artikler i onsdagens og fredagens Information. Selv taler han ikke så meget, han gør. Men hvem er han, her i 1990'erne?
Arbejdets Helt er manden, der går glad på arbejde og kommer sent hjem. Han elsker sin familie. Han er en dejlig far, når han har tid. Han køber gerne lækkert undertøj og interessante natkjoler til sin kone i julegave, men er ked af, at butikkerne ikke længere har åbent juleaftensdag om formiddagen. For hvordan skal han nu få gaven købt, så hun ikke bliver skuffet som sidste jul? (Lad os ikke her rippe op i det, sket er sket.) Han er 100 procent en moderne mand, som går ind for ligestilling. Han synes også, det er helt rimeligt, at man deler husarbejdet.
Han er en mand, som kvinder synes, det er værd at elske. Hvem kan stå for hans glød? Onde - især mandlige - tunger vil vide, at kvinder tænder på penge, magt og autoritet. Det er sandt, men - bortset fra helt unge piger - sjældent i den rækkefølge. Kvinder tænder på en mands intensitet, hans vilje og opsathed på at få sine projekter igennem (kvinden er jo i begyndelsen på smigrende måde ét af dem). Når den følsomme unge mand investerer al denne tiltalende ildhu i arbejdet indfinder sig - hokus-pokus - ofte magten og æren.
Arbejdets Helt finder altid en sag at kæmpe for: Virksomheden. Partiet. Ministeriet. Fredningen af Dunderbølle Mose (det herlige fristed for lystfiskere). Motorvejen til Skagen. Den kollektive trafik. FC Københavns ungdomsspillere. Altid er der en Stor Sag, der kræver hans engagement og får ham til at føle sig nyttig. Arbejdets Helt vil ofre alt for denne sag og arbejdsgiveren ved altid, hvor han har ham: På sin side. Arbejdets Helt sætter en ære i at være til rådighed og aldrig sige nej. Han slukker lyset på kontoret lidt før syv om aftenen. Så kan han være hjemme kvart over syv (det gælder for "ved syvtiden", konen er vel ikke så smålig at hænge sig i det kvarter).

Arbejdets Helt er en flink fyr, som kun over for denne ene sag, Arbejdet, udviser tegn på fanatisme. Bag omsorgen for sagerne, ansættelserne, dagsordenerne, møderne, arbejdets daglige force majeure, ligger omsorgen for hans egen karriere, glæden ved at give det bedste, han har i sig, bruge sine kræfter fuldt ud, gøre nytte, vende udviklingen, erobre markedet, drille konkurrenterne.
Ofte er Arbejdets Helt også sportsmand, skønt arbejdet går forud. Men i ånden er han altid på banen, en mester i spil og konkurrencer, som får adrenalinet til at flyde og blodet til at gennemstrømme hans krop med lyst til alt det herlige, der er at udføre. Problemer vækker ham til dåd: Der er brug for mig! Som et flag er Arbejdets Helt smukkest i modvind.
Arbejdets Helt er gift, og ikke bare med sit arbejde. Han glæder sig som alle mennesker over hjemlig hygge og glade børnestemmer. Men det hører også med, at en mand i hans position må have baglandet i orden. Statistikkerne udpeger entydigt gifte mænd til den mest stabile arbejdskraft, mindre udsat for alkoholisme og sammenbrud end enlige. Mænd profiterer af ægteskabet. Dels fordi det hygger. Dels fordi man der får tingene gjort for sig.
Når Arbejdets Helt drejer næsen hjemad om aftenen, er børnene forlængst hentet, køleskabet tanket op, maden lavet. Det har Husets Heltinde nemlig sørget for.
Hun har selvfølgelig også et job, selv om hun i mange tilfælde burde stå på lønningslisten hos mandens arbejdsgiver. De fleste koner får vel også del i mandens hyre og låner bilen, når det ikke er for ubelejligt. Rimeligt nok, for ofte kan hun kun tjene halvt så meget som sin mand. Ikke fordi, hun kun er til rådighed for arbejdet halvt så længe, men fordi hun ikke er, når taxameteret tæller ekstra. I mange virksomheder anses det arbejde, der udføres efter klokken 16, nemlig for betydelig bedre end det, der klares før 16. Man hører om chefer, der fem minutter i fire, især på fredage, tilfældigt daffer ind på deres underordnedes kontor for at snakke lidt om, hvordan det sådan går. Her demonstrer Arbejdets Helt sin pligtfølelse og hengivelse til arbejdet.

Og selvfølgelig elsker chefen ham igen, her lægges grunden til mange smukke venskaber mellem mænd: Sagen forener dem, konkurrencemomentet over for hinanden eller tredjemand giver energi og spænding til forholdet.
Kvinden, der er gift med Arbejdets Helt, kan selvfølgelig ikke have samme forhold til sit arbejde, eller opleve fællesskabets intensitet med sine kolleger i samme grad. Kvinder med familie har nemlig ikke bagland, de skal bare nå hjem.

På sit job konkurrerer hun imidlertid med Arbejdets Helte, som ikke sjældent passerer hende karrieremæssigt. Det bedste i sig, set fra arbejdet, kan kvinderne først yde, når børnene er blevet større. Med lidt held er konen selv fængslet af Sagen, Virksomheden osv. - mandens, altså, og ser i hans præstation belønningen for sin uvurderlige indsats. Ikke fordi hendes indsats ikke kan vurderes, den bliver det bare ikke. Når hun snakker om sit job, måske arbejdsgiverens manglende forståelse for hendes konflikt mellem jobbet og børnene, tager manden ofte arbejdsgiverens synspunkt: "De synes jo, du ikke gør nok."
Ofte såre sandt. Men konflikten mellem arbejdets og familiens interesser er helt anderledes indbygget i kvinders måde at leve på.
Kvinderne håber i reglen, at mandens smukke ildhu også vil vendes mod familien. Det sker også, særligt hvis f.eks. problemer på barnets skole får karakter af en Sag. De daglige rutiner ligger det tungere med.
Men som princip er Arbejdets Helt næppe til at udrydde. Hvem skulle have interesse i det? Han er alt for anvendelig og succesrig. Det er ham, der bliver leder, ham, der bliver opfinder, fodboldtræner, betroet højrehånd. Han er dygtig og flittig, veltilpasset og intens, så der vil altid være kvinder til at vaske hans sokker og dele hans løn.
Måske har Arbejdets Helt og Husets Heltinde med tiden ikke så meget at tale om, men hvorfor skulle de også det?
Måske drømmer Arbejdets Helt i virkeligheden også om et andet liv. Der er bare aldrig tid. Og måske bliver han lidt angst for tomheden, der melder sig, hvis han holder op med at præstere. Hvad hvis det hele ramler?

Arbejdets Helt er også en del af mig, og sikkert af mange andre kvinder. Man ser dem rundt omkring: Ambitiøse, flittige, engagerede. De har fattet det og grebet chancen: Det er simpelt hen sjovt at arbejde - og dér får man anerkendelse for, hvad man gør. Problemet er, at kvinder har langt sværere ved at lade som om, børn kan tændes og slukkes som et fjernsyn. Børnene giver lykke og sammenhæng, arbejdet giver fornyelse og afveksling. At få begge dele er ofte ubehageligt, ja, smertefuldt.
Men som bekendt er der ingen mennesker, der på dødslejet fortryder, at de ikke tilbragte mere tid på kontoret. Og fra børnenes synspunkt bør man nok glæde sig over, at langt de fleste kvinder føler forpligtelsen over for deres børn som noget, man ikke kan unddrage sig. I den forløbne uge fortalte overlæge i børnepsykiatri Gideon Zlotnik med vanlig alvor i stemmen om børn, der lades alene med tv's daglige beretninger om sult, krig og gift i maden. Ikke socialsystemets kendte triste skæbner, men veluddannede folks ensomme børn.
Måske er det den slags, der gør, at Arbejdets Heltinde endnu ikke er mere udbredt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu