Læsetid: 3 min.

Betænkning uden slagkraft

19. november 1998

Flere partier har taget afstand fra Forsvarskommissionens betænkning om forsvarets fremtid, allerede inden den er blevet offentliggjort - partierne mener, at den er for vag og mangler konsekvens

Onsdag formiddag afsluttede Forsvarskommissionen to års arbejde med at give et bud på fremtidens danske forsvar.
Men allerede inden betænkningen blev færdiggjort har en række politiske partier følt det nødvendigt at lægge afstand til betænkningens konklusioner og anbefalinger.
Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Fremskridtspartiet vil alle afgive særudtalelser i forhold til kommissionens arbejde. På baggrund af vidt forskellige opfattelser af forsvarets fremtidsudsigter føler de alle, at kommissionens medlemmer ikke har været tilstrækkelig lydhøre over for deres argumenter.

Fredelig fremtid
Meget tyder derfor på, at betænkningen vil blive svær at bruge som grundlag for de kommende drøftelser om et nyt flerårigt forsvarsforlig. Forsvarsminister Hans Hækkerup (S) har også allerede været ude med en melding om, at bordet vil være ryddet, når forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang efter nytår.
Betænkningen har ellers en ganske betryggende konklusion: Danmark er mere sikker end nogensinde før. Der er absolut ingen militære trusler rettet mod Danmark. Kriser og katastrofer kan dog altid eksplodere uventet. Og derfor skal Danmark bevare sit traditionelle militære beredskab.
Kommissionen, der består af 28 militærfolk og sagkyndige i sikkerhedspolitik, samt flere politikere, har i de seneste to år arbejdet på en betænkning om det danske forsvars fremtid. Og konklusionen er klar: Vi skal ikke frygte, at fremmede tropper går i land på hverken Stevns eller i Kruså de næste 10-15 år. Forklaringen er, at vi "nyder godt af en sikkerhedsgeografisk placering, der indebærer tryghed næsten uden fortilfælde".
Ifølge betænkningen er udfordringen for det danske militær derfor - nu efter afslutningen på Den Kolde Krig - at sikre generel civil stabilitet, så der ikke opstår uroligheder og borgerkrige i vores nære omverden.

Terror-truslen
Den største trussel kommer fra "statsterrorisme", samt lokale konflikter omkring fjerne, "problematiske stater". Blandt andet nævnes Kina som en potentiel trussel, der på lidt længere sigt kan få samme modvægt i forhold til USA, som Sovjetunionen tidligere har haft.
Også Rusland er en turbulent usikkerhedsfaktor, som dog forventes at knytte sig tæt til Europa.
Skønt de militære konflikter under alle omstændigheder vil være geografisk fjernt fra Danmark påpeger betænkningen, at "flygtningestrømme, almene moralske overvejelser eller humanitære forhold" på mærkbar vis kan berøre os her i vores fredelige smørhul.

Intet nyt fra fronten
Betænkningen understreger, at der pludselig kan opstå uventede begivenheder, der ændrer Danmarks sikkerhedspolitiske situation fundamentalt. Det frarådes derfor i betænkningen at omprioritere det danske forsvar til udelukkende at varetage internationale fredsstøttende opgaver, da det kan tage lang tid at "genopbygge et nationalt territorialforsvar fra bunden".
Det understreges, at muligheden for at kunne løse og håndtere internationale problemer afhænger af det nationale krigsberedskab - altså den såkaldte krigsstyrke, der i dag udgør 81.200 våbenføre mænd og kvinder.
På nuværende tidspunkt bruger vi i Danmark omkring 16 mia. kr. på forsvaret af fædrelandet, hvilket svarer til 1,7 procent af kongerigets samlede produktion.
Og hvis det står til kommissionen skal der ikke laves væsentligt om på den prioritering.
Betænkningen kommer frem til, at forsvarets struktur og opgavefordeling ikke bør ændres markant.
Rent faktisk anbefaler kommissionen, at forsvaret skal have flere ressourcer til en lang række omkostningstunge investeringer i nyt, højteknologisk isenkram. Samtidig anbefales det, at både værnepligten og hjemmeværnet bevares.

Ubådskrigen
Kommissionen undlader behændigt at diskutere det kontroversielle spørgsmål om forsvarets økonomi.
Meget tyder dog på, at forsvaret er tvunget til at spare flere penge i de kommende år, end betænkningen umiddelbart lægger op til. Om ikke andet for at finansiere de dyre nyanskaffelser. Men partierne vil lede forgæves i betænkningen efter konkrete anvisninger på, hvor pengene skal hentes fra.
Det bliver afgjort i næste års politiske slagsmål om et nyt forsvarsforlig.
Regeringen har allerede foreslået mærkbare besparelser på forsvarsbudgettet. Højrefløjen er på sin side stærkt utilfredse med, at betænkningen åbner for at afskaffe den danske ubådsflåde.
Sammen med de borgerlige midterpartier fik de øvrige højrepartier under det afsluttende møde i forsvarskommissionen gennemtvunget et protokollat, hvori det fastslås, at "ubåde stadig er en nødvendig del af det danske forsvar".
Men de Radikales forsvarsordfører, Jørgen Estrup lader sig ikke påvirke: "Der er ikke argumenter for, at Danmark skal have ubåde," siger Jørgen Estrup, som ifølge eget udsagn er "bedøvende ligeglad" med de borgerliges ubåds-protokollat. Krigen om det danske forsvar er kun lige begyndt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her