Det konservative folketingsmedlem Frank Dahlgaard er træt af kvindagtige pludrehoveder.
Han mener ikke, at drenge skal tvinges til at snakke om deres følelser. Vi er for blufærdige, siger han
DAGBOGSBLADE
"Jeg ville græde, hvis min søn valgte at blive pædagog. Jeg ville tænke: Er du kvindagtig? Du skal da ud at bygge huse eller være officer," siger den gamle spejderfører, Frank Dahlgaard (K). Han er den første, Information taler med om at være mand i 1990'erne. På fredag den 27. november opfordrer vi alle mandlige læsere til at skrive og indsende en dagbogsberetning om en almindelig hverdag som mand i Danmark.
"Når det hele bliver lidt for "pink", så siger jeg til min kone: Nu har jeg brug for at slås med bjørne! Og så går jeg sgu' min vej," siger den 52-årige Frank Dahlgaard, der i 1994 fik tildelt prisen som "Årest Pikhoved" af Kvindeligt Selskab.
Mænd er blufærdige
"Nutidens drenge har kun vattede og kvindagtige pædagoger som rollemodeller. Underlige typer i maosko, der undskylder, at de er mænd - de er jo kun karikaturer af mænd," siger Frank Dahlgaard.
"Så snart der er ballade, kommer pædagogerne løbende og vil snakke om "konflikterne". De kan sgu' sidde og snakke i timevis, selvom børnene for længst er blevet gode venner igen. Det er åndelig terror af drenge. Sådan behandler man ganske enkelt ikke drenge. Vi mænd er nemlig mere blufærdige end kvinder - og det skal respekteres."
- Hvad mener du med, at mænd er mere blufærdige?
"Kvinder forventer at man skal snakke om sine følelser: Hvad tænkte du, da du slog lille Mette? Hold nu op, jeg slog hende bare! Vi mænd reagerer anderledes. Vi slår i bordet med det samme. Hvis ungerne selv kunne vælge mellem at sidde og snakke om det i timevis eller få en på skrinet med det samme, så ved jeg godt, hvad de selv vil vælge."
"Mange kvinder siger, at vi mænd er indelukkede. At vi ikke har det samme følelsesregister. Men sandheden er, at vi bare ikke taler om det. Følelser er ikke noget, der skal tales om. Det er noget, der skal vises. Kvinder vælter bare ud med en masse overfladisk pladder."
Den største pædagog
Frank Dahlgaard levede i flere år som alenefar med sine to sønner, der i dag er i begyndelsen af 20'erne. Dengang oplevede han ofte, at drengene tog en flok kammerater med hjem, der hungrede efter et maskulint forbillede:
"De var sultne på røverhistorier fra dengang jeg var soldat; dengang jeg besteg Kilimanjaro i Afrika. De var underernærede på mandfolkesnak. Og det har drenge jo brug for," siger Frank Dahlgaard, og svømmer væk i minder om barndommens spejdertid; dengang han blev tre-dobbelt vinder af landsrover-turneringen "Kampen om Roversværdet".
"Den største pædagog i verdenshistorien er uden tvivl spejderbevægelsens grundlægger, Lord Baden Powell. Han forstod at samle drenge omkring en stærk fælles oplevelse. Hele spejderbevægelsen blev dog løbet over ende i 1970'erne, da pigerne fik lov til at blande sig. Det hele gik op i urtete og hønsestrik."
"Det er helt misforstået, at piger og drenge blandes til gymnastik i skolen. Drengene er jo både hurtigere og stærkere. Konkurrencerne i De Olympiske Lege er også kønsopdelte. Ellers ville kvinderne altid tabe. Sammenblanding er ikke ligestilling. Jeg forudser, at spejderbevægelsen og særlig Lord Baden Powell vil få en renæssance inden for de næste år. Jeg er stadig spejder dybt i mit hjerte. Mit korpsmærke ligger i krateret på toppen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg," siger Frank Dahlgaard.
* Information vil have mænd til at skrive dagbog. Skriv til os om, hvordan din dag ser ud på fredag den 27. november. Hvad du laver fra du vågner, til du segner. Og hvad du tænker om det liv, du lever. Er du tilfreds?
Vi vil gerne have dagbogbladene i hænde mandag den 30. november med post, telefax eller e-mail. Vi vil også gerne have dit navn og din alder, samt besked om vi må citere din tekst med navn, når vi bearbejder metarialet.
