Læsetid: 5 min.

Bonde sætter lid til dansk tyr

17. november 1998

Han er fire år, sortbroget, dansk og hedder Mimoun - Lykkebringeren - og skal avle marokkansk landbrug ind i fremtiden

Landmand & læge
DAR EL GUEDDARI, MAROKKO - Landmanden og lægen Driss Lahmine holder sin seks måneder gamle datter ind over rækværket til en halv snes sortbrogede kalve i boksen. Chaima spjætter af fryd, mens faren udstikker linjerne for hendes fremtid: "Når du bliver stor, skal du passe køerne, ligesom kvinderne gør i Danmark," griner han.
Da Lahmines bror hentede syv køer i Danmark for fire år siden, fik han et chok. I en stald med 70 køer, var der bare to personer til at passe dem. To! Og så var det oven i købet kvinder!
Historien om de to danske kvinder i en kostald hives frem fire-fem gange i løbet af den dag, Informations udsendte tilbringer hos Lahmine og hans familie langt ude på landet, ca. 80 kilometer nordøst for hovedstaden Rabat.

Forbandet stærke køer
Markerne er flade som nystrøgne skjorter, majsen næsten færdighøstet, og i et hjørne af kostalden står Mimoun og gumler. Han lå i maven på sin mor, da de syv køer kom ned fra Danmark for at udgøre kernen i gårdens fremtidige malkekobesætning sammen med artsfæller fra Holland og Canada.
"Danskerne er ærlige at handle med, og jeres køer er forbandet stærke og giver mere mælk," forklarer Driss Lahmine.
Knap halvdelen af Marokkos befolkning lever af landbrug, men ganske få landmænd - som Driss Lahmine - kan leve en anstændig tilværelse på profitten, der kun udgør 20 procent af landets bruttonationalprodukt.
Med 200 hektarer hører gården til de mellemstore, mens de fleste landmænd kun har en parcelhusgrund at så deres afgrøder på. Mere bliver der ikke tilbage, når bøndernes jord skal deles mellem de mange børn og igen skal deles mellem deres børn.

Skærer halsen over
Lahmine er helt klar over, at han må oppe sig, hvis han vil overleve i konkurrence med europæiske landmænd, der er langt foran i teknologi, infrastruktur og ekspertise. Bare et lille eksempel fra gården her: El og vand er der ikke nogen, der har sørget for, så familien har egen el-generator, der får lyset i stuerne til at flimre som på et diskotek. Og vand til marker og husholdning har familien selv boret efter, og det hentes op fra fem brønde fordelt rundt omkring på markerne. Altsammen udgifter, der vejer tungt i gårdens økonomi.
EU og Marokko har indgået en aftale om at arbejde hen imod en frihandelszone i år 2010, og Lahmine vil være klar.
Derfor er han ved at investere i malkemaskiner - de 65 køer malkes stadig ved håndkraft - og han vil fordoble antallet af køer over de næste fire år. Men han tror ikke på, at Marokko har en kinamands chance over for EU.
"Hvis EU ikke dropper sin protektionistiske landbrugspolitik, er vi færdige," siger han og skærer halsen over med en håndbevægelse.

EU-told på appelsiner
Den gældende aftale om handel mellem EU og Marokko, der blev indgået i starten af 1996, sætter eksempelvis grænser for, hvor mange appelsiner, Marokko må eksportere til EU og hvornår. Eksporten må kun finde sted fra december til juni, og der lægges 80 procent told på appelsinerne.
Hensigten er at beskytte EU's egne appelsinproducenter, og der er ikke truffet nogen aftale om, hvorvidt landbrugsmarkedet skal åbnes helt i år 2010, når en frihandelszone efter planen skal være en realitet.
Marokko har sagt tak for sidst ved at forbyde import af oksekød fra EU-lande under dækning af kogalskaben, selv om denne som bekendt ikke findes i alle EU-lande.

Må ændre mentalitet
Men den marokkanske landmands kritik retter sig ikke kun mod EU.
"Vi marokkanere må ændre mentalitet. Vi har en administration fyldt med tyveknægte. Vores private sektor er befolket af personer, der kun tænker på personlig rigdom, ingen tænker på landets ve og vel, heller ikke politikerne, der spiller Vestens spil. Vi mangler en nationalistisk diktator," siger han halvt alvorligt, halvt i sjov.
"EU siger, at vi skal demokratisere, men hvordan vil du bede en befolkning, der ikke en gang kender forskel på højre og venstre hånd om at skelne mellem højre- og venstreideologier," spørger Lahmine.

Gratis lægehjælp
Selv forsøger han at gå imod den marokkanske nepotisme og egoisme på flere måder. Han er uddannet læge og har åbnet en klinik i byen Dar El Gueddari syv kilometer fra gården "for ikke at smide ti års studier væk". Her tager han ind hver dag og sætter plaster på de fattiges fysiske sår, ofte gratis, for de har ingen penge.
Medicinen må han også tit forære væk, og i øjeblikket forsøger han at få udenlandske ambassader til at sponsorere en hjertepatient, der vil dø, hvis han ikke får behandling.
"Manden er 42 år og har to små døtre. Operationen koster 50.000 kroner, og på hospitalet har de sagt, at der ikke er råd. Vi har ringet til den saudiarabiske ambassade for at få hjælp, men det bliver nok svært," siger han, mens broderen til den syge sidder i sofaen over for med et blik, der blander bekymring og beundring.

Skolegang og p-piller
Lahmine har betalt skolebøgerne for hans ti-årige datter, så hun kan gå i skole.
"Uden skolegang og familieplanlægning kommer Marokko aldrig ud af den nuværende situation," siger Lahmine og spørger en mor, der dukker op på klinikken med sin teenagesøn, om drengen går i skole. Svaret falder i en undseelig og ordløs hovedbevægelse.
"Det er vigtigt, at drengen går i skole. Han må lære at læse og skrive for at klare sig," siger Driss Lahmine. Den svada får alle forældre, der kommer på klinikken. De får også tilbudt p-piller, så børneflokken kan begrænses.
Lahmines personlige kamp mod Marokkos problemer er begyndt at bære frugt hjemme på gården, hvor 12 familier bor i lerklinede hytter rundt omkring hovedbygningen. Allesammen familier, der ikke havde andre steder at bo. I en af hytterne bor manden, der har ansvaret for pasning og malkning af køerne. Hans to små drenge på tre og seks år løber rundt i mudderet i bare tæer, og hans kone forsikrer:
"Vi skal ikke have flere børn. To er mere end rigeligt, hvis de skal gå i skole og have en uddannelse. Jeg vil helst have, at de får en god uddannelse, ellers må de lave det samme som deres far," siger kvinden, der sidder på ægtesengen - en madras på gulvet - i hytten med bare to fugtige rum og tusindvis af fluer.
Fattigdommen til trods får jeg tre æg stukket i hånden, før jeg går. Selv en rig gæst fra Vesten er en gæst. Med tilhørende krav på ordentlig behandling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her