UVENTET - men egentlig ganske logisk - blev det Kristeligt Folkepartis formand og retsordfører, Jann Sjursen, der fik rollen som det lille barn i Kejserens nye klæder, da Folketinget torsdag diskuterede regeringens lovforslag om en undersøgelse af Politiets
Efterretningstjeneste, PET.
Jann Sjursen krævede både en retligt og en historisk orienteret undersøgelse og krævede både Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og Arbejderbevægelsens Informationscentral, AIC, inddraget - kort sagt en "norsk undersøgelse" - og ramte dermed mange af de pointer, der er indgået i Informations dækning af debatten om tjenesterne.
Kristeligt Folkeparti er et lille fire-mandaters parti, der ikke har markeret sig særligt under de foregående måneders politiske slagsmål. Men måske er partiet det eneste, der står helt frit. Intet tyder på, at de kristelige er eller har været registreret for lovlig politisk virksomhed. Det samme gælder ikke SF's og slet ikke Enhedslistens politikere. Enhedslisten sendte f.eks. Frank Aaen og Line Barfod på talerstolen, hvor de med DKP'ernes indignation over at være blevet overvåget og registreret kunne stille berettigede og kritiske spørgsmål til de etablerede partier. Uagtet at de selv har fået deres politiske skoling i et parti, der frem til slutningen af 1980'erne bakkede op om efterretningstjenesters totalovervågning af et lands befolkning - så længe den foregik i et Warszawapagt-land som DDR.
TRE borgerlige partier - Venstre, de konservative og Fremskridtspartiet - markerede sig ved at sende polititjenestemænd ind som ordførere i debatten om Politiets Efterretningstjeneste. I diskussionen om inhabilitet og uvildighed har det fra borgerligt hold været hævdet, at retspolitiker og tidligere VS'er Preben Wilhjelm og historikere som Claus Bryld eller Poul Villaume skulle være inhabile, fordi de har markeret sig på venstrefløjen og/eller måske selv har været overvåget eller registreret.
Med valget af gode politikolleger så som Birthe Rønn Hornbech, Bendt Bendtsen og Tom Behnke har de tre partier selv ufrivilligt beriget uvildighedsdiskussionen.
Generelt for højrefløjen gælder, at den med sin markante, koldkrigeriske retorik både under og efter Den Kolde Krig - og senest under torsdagens debat - placerer sig i en position, hvor man kan få den tanke, at dens talsmænd ikke ønsker afsløret, hvor ringe et grundlag, der egentlig fandtes for at udspionere og registrere militærnægtere, EF-modstandere, fagligt aktive og tusinder af andre fredelige danskere - i strid med VKR-regeringens erklæring fra 1968.
DET RADIKALE Venstre har i 1998 i den grad demonstreret manglende gennemslagskraft i regeringen, når det har drejet sig om de hemmelige tjenester.
Elisabeth Arnold viste torsdag på talerstolen, hvor trynet regeringens juniorpartner er blevet, da hun angreb den norske Lund-kommissions undersøgelse, fordi dens medlemmer blev udpeget af Stortinget og ikke af to retspræsidenter, en advokatorganisation og et rektorkollegium.
Igen og igen vendte hun tilbage til, at kritikerne af den foreslåede danske kommission skulle ønske et "mini-folketing" som undersøgere. Som om nogen ville påstå, at Lund-kommisjonen - med sine fem kompetente og bredt respekterede medlemmer udpeget af et enigt storting - skulle have været et "mini-storting".
Socialdemokratiet har, med sin egen AIC-fortid og med partiets stats-, justits- og forsvarsministres brug og misbrug af de statslige tjenester og samme ministres forsøg på cover up, meget sorte fingre. Socialdemokratiske ministre og folketingsmedlemmer har gjort sig til kastebold i en serie af afsløringer i løbet af 1998, hvor socialdemokraterne gang på gang er blevet presset af virkeligheden til at erkende behovet for en undersøgelse - og senere for en udvidelse af den.
AT DØMME efter justitsminister Frank Jensens (S) debatafrunding har han og hans parti stadig ikke erkendt behovet for en undersøgelse, der går helt til bunds og får det hele med. "Et meget broget billede" kaldte Frank Jensen situationen efter PET-debatten. Og det har han ret i. Han har selv bidraget til at sætte kulør på det ved kun - med Jann Sjursens ord - "at fremkomme med nye oplysninger drypvis".
Ministerens tilbagetog er kortlagt i torsdagens udgave af Information. Men når han torsdag gentager, at FE, AIC og den private efterretningsorganistion Firmaet kun vil blive inddraget, hvis eventuelle regelbrud i PET gør det naturligt, siger han reelt, at de tre efterretningsorganisationer - en statslig, en kooperativ og en privat - kun er relevante, hvis de samarbejdede med PET. Og meget tyder som bekendt på, at PET stod uden for det intensive samarbejde mellem de tre organisationer i 1950'erne. Frank Jensens tilbagetog er næppe forbi.ni
