Læsetid: 5 min.

Charles Fourier møder Marquis De Sade

21. november 1998

A.S. Byatt giver et enestående tilbageblik på 60'erne i tredje bind af en planlagt tetralogi om livet i England fra Dronning Elizabeth IIs kroning i 1953 til i dag

NY BOG
Da Leif Davidsen forleden her i avisen fortalte om sin Danmarkskrønike Danske Drømme, der sendes på DR 1 for tiden, lagde han vægt på forskellen på 70'erne og nutiden. Dengang, og det gælder såmænd lige så meget 60'erne, var der "en masse utopier og drømme om at lave et helt anderledes og bedre samfund," mens det nu om stunder blot gælder om, at "få butikken til at køre mest effektivt."
Det sidste udsagn fænger, for det er en god karakteristik af det virvar, vi står midt i - mens dét med utopierne og drømmene dengang kender vi forfra og bagfra - tror vi da. Bl.a. af den grund kan det være klogt, og dertil en udsøgt fornøjelse, at læse Byatts vellykkede forsøg på at udfolde den tid i en kompositorisk stort anlagt roman, der sætter de mange drømme om en bedre verden under lup.
Hun er en intellektuel forfatter, der serverer den tids tanke- og følelsesmønstre med et skævt, lidt bittert analyserende smil, men som også samtidig lader sit alter ego, den modige, fandenivoldske Frederica gennemleve det hele med meget personlige tanker og følelser.
Trods sit attraktive ydre og sin kunstneriske omgangskreds er Frederica langt fra klicheen om Miss Swinging London. Mange andre, ofte lidt kejtede personer i det store persongalleri skildres med tilsvarende ømhed, for Byatt nærer "en betingelsesløs solidaritet med det intellektuelle menneske for hvem kunsten, tanken og livet ikke kan skilles ad." Det er den slags mennesker hun skriver om - og vel også for.

Individet
I Babelstårn - der selvfølgelig spiller på historien fra 1. Mosebog, om menneskene, der ville udføre et skaberværk så linje med Guds, men blev ramt af sprogtab og forvirring - er Utopiernes møde med en dystopisk virkelighed det overordnede modsætningspar til forståelse af 60'erne.
Modsætningen mellem individ og gruppe eller mellem det private og det offentlige gennemspilles i flere varianter. Byatts hovedinteresse er vanskeligheden ved at skabe balance mellem regler og levet liv, for den enkelte og for samfundet.
Forholdet mellem eneren og massen aktualiseres som slagmark i alle revolutionære perioder, således også i 60'erne, hvor Byatt lader kvindens forhold til ægteskab/skilsmisse og kunstens forhold til
ytringsfrihed/pornografilovgivning være de to helt centrale kampfelter.

På vildspor
Ved romanens start i 1963 er den Cambridge-uddannede, meget litterære Frederica, som også er den centrale figur i de to forudgående romaner, Jomfuen i haven og Stilleben blevet gift med en herskesyg og voldelig ung godsejer. De har sønnen Leo, men ellers bliver det hurtigt klart, at ægteskabet er en fejltagelse, som Frederica kastede sig ud i som reaktion på sin søsters pludselige død. Frederica og Leo flygter til London, hvor hun genskaber kontakten til sine gamle universitetsvenner og kaster sig glubende over ethvert arbejde af intellektuel art, som hun samtidig kan leve af.

Sprog og frihed
Det bliver til konsulentarbejde for forlag, undervisning i litteratur på en kunstskole, anmelderi m.m. Frederica vil skilles, og det bliver til en lang retssag om ægteskabsbrud og forældremyndighed. Imens bliver en bog som Frederica har anbefalet til udgivelse, den stærkt dystopiske og filosofiske eventyrroman "Babletårn", skrevet af Jude Mason, en langhåret, uvasket model og selvbestaltet filosof på kunstskolen, anklaget for pornografi i en sag med klare paralleller til virkelighedens sag mod Lawrences Lady Chatterleys elsker.
"Babletårn" fortæller om en gruppe mennesker, der undslipper en blodig revolution og grundlægger et nyt samfund i et tårn i en fjern dal, men deres stræben efter frihed og lighed fører fra en Fourier-agtig utopisk socialisme med fri kærlighed lige ind i De Sades mest udspekulerede torturkammer.
De to retssager skildres i form af udskrifter fra retssalen, der veksler med prøver på en lang række andre teksttyper, herunder Fredericas udtalelser til forlaget og hendes collageagtige dagbog, som hun kalder Lamineringer og som stilmæssigt giver stærke mindelser om 60'er-modernismen. Den er hendes modtræk imod den sproglige vold, hun føler sig udsat for under skilsmissesagen.

Kvinden og kunsten
"Babletårn" har Byatt flettet ind i Babelstårn allerede fra begyndelsen, så det først som læsningen skrider frem bliver tydeligere, hvordan de to spejler sig i hinanden. Til sidst i "Babletårn" undslipper de klogeste, der har respekt for fortiden, måske udslettelse. I Babelstårn frigøres kvinden og kunsten i Fredericas og Judes skikkelser ved egen og venners kraft og til dels også af et retsvæsen, der er i stand til at ændre sig med fornuften i behold. Resten af årtiets nyskabelser som f.eks. rockmusikken ser Byatt ikke venligt på.
Det drejer sig også om regler over for levet liv i romanens sidetemaer og billedsprog. Et sidetema vedrører forholdet mellem fri sproglig udfoldelse og indlæring af formel grammatik i grundskolen, som Byatt belyser gennem en meget morsom beretning om en statslig kommissions arbejde. Et andet berører hjerneforskning og sprog.
I andet bind af tetralogien, Stilleben var Byatt optaget af at skabe et billedsprog knyttet til forholdet mellem fænomen og ord, den rene benævnelse. I Babelstårn er det sproget i aktion, som procesformidler mellem mennesker, der genererer billederne. Romanen indfrier Byatts ambitiøse satsning på at anvende, udvikle og udfordre den realistiske genre til at begribe det moderne liv. Det er dybt originalt gjort, og Byatt er som altid fremragende formidlet til dansk af Claus Bech.

Leavis og Lawrence
Der er noget åndsaristokratisk, Leavis-agtigt over Byatts 60'er-billede, som nok tillader Sassoon-frisurer og andre modedetaljer, men som nægter at forstå tidens masseagtige eufori indefra. Det er befriende anderledes end de fleste romaner om 60'erne. Det enkelte menneskes individuelle levede liv, som en anden af Byatts helte, D.H. Lawrence lagde så meget vægt på, står til gengæld frem med stor fylde.
Hvorfor Lawrence optager så meget af Byatts og andre engelske forfatteres bevidsthed, kan man passende spørge hende selv om på bogmessen i Forum her i weekenden. Eller man kan evt. opsøge en anden engelsk forfatter Geoff Dyer, der også besøger messen og som netop har skrevet Af rent raseri, en meget morsom roman om det besværlige arbejde med at skrive en bog om den store Lawrence.

*A.S. Byatt: Babelstårn, oversat af Claus Bech. 728 s. 395 kr. Gyldendal

*Byatt fortæller om sin roman på Bogmessen i Forum på Tranescenen i dag kl. 15.30 samt i morgen kl. 14.30 på Scenen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu