Læsetid: 3 min.

Danmark indklages igen for FN

14. november 1998

Indenrigsministeriet fortier vigtige forhold, manipulerer og vildleder, mener to lektorer, der vil have FN's Højkommissariat for Flygtninge til at gribe ind over for integrationsloven

En enlig flygtning over 25 år uden børn vil efter den 1. januar have 47 kroner om dagen til mad, personlig hygiejne, vask, tøj, transport og andre forefaldende udgifter. Tilsvarende tal for en kontanthjælpsmodtager er 109 kr.
Disse tal og mange andre står i et brev, som lektorerne ved Den Sociale Højskole i København Simon Thorbek og Morten Ejrnæs fredag sendte til FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i et nyt forsøg på at få stoppet den integrationslov, der skal træde i kraft den 1. januar.
Loven, der blev vedtaget i Folketinget umiddelbart inden sommerferien, bestemmer, at flygtninge de første tre år efter, at de har fået asyl i Danmark, skal på en såkaldt introduktionsydelse, der er lavere end sociallovgivningens kontanthjælp.
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bad den 1. juli UNHCR vurdere, om integrationsloven er i overensstemmelse med Genève-konventionens artikel 23, der foreskriver, at stater, der - som Danmark - har tilsluttet sin konventionen, stiller flygtninge på samme niveau som egne statsborgere med hensyn til modtagelse af sociale ydelser.

Forhandlinger
Den 7. august svarede UNHCR, at loven var i strid med konventionen. Derefter forhandlede det danske indenrigsministerium med UNHCR, indtil parterne den 12. oktober blev enige om at holde øje med, hvordan loven kommer til at fungere i praksis i en periode.
"De danske sociallove er meget komplekse, og vi har medgivet, at i praksis kan det blive sådan, at flygtninge vil få det samme beløb som danskere," sagde UNHCR-talskvinde Makiko Shinohara dengang til Information.
Men Morten Ejrnæs mener, at de danske myndigheder har fremstillet dansk sociallovgivning "unødigt komplekst" - blandt andet ved at medsende irrelevant materiale og ved at udelade afgørende beregninger, der dokumenterer, at integrationsloven er diskriminerende og i strid med konventionens artikel 23.
"Det meste af ministeriets gennemgang af den sociale lovgivning er irrelevant materiale om for eksempel efterløn, fleksjob og seniorjob. Det kaster et slør over det," siger Morten Ejrnæs.

Voldsom diskrimination
De to lektorer kritiserer Indenrigsministeriet for ikke at sammenligne den ydelse, som en flygtning over 67 år vil få efter integrationsloven, og folkepensionen. Denne sammenligning ville vise en "meget voldsom økonomisk diskrimination". En nyankommen flygtning over 67 ville have mindre end 40 procent af folkepensionistens dispositionsbeløb:
"Diskriminationen af de over 67-årige flygtninge er det mest graverende ved integrationsloven," siger Morten Ejrnæs. Han påpeger, at diskriminationen mod de ældste flygtninge gennemhuller argumentet om, at introduktionsydelsen indføres for at motivere flygtninge til at søge ind på arbejdsmarkedet.
"Man forestiller sig vel ikke, at nyankomne 67-årige flygtninge skal ud og finde job som avisbude eller rengø-ringsassistenter?" spørger Morten Ejrnæs.
Han kalder Indenrigsministeriets fremstilling "direkte vildledende" og påpeger, at den nye introduktionsydelse i ministeriets materiale er sammenlignet med unge-ydelse, med uddannelsesstøtte og med kontanthjælp, men ikke med folkepension.
De to lektorer påpeger en række andre mangler i ministeriets materiale:
*Ministeriet fortæller ikke, at danskere i modsætning til flygtninge kan få boligtillæg til særlig høje boligudgifter.
*Indenrigsministeriet indregner etableringshjælpen på 5.000 kroner i flygtningenes dispositionsbeløb for det før-ste år, så 17.089 kroner bliver til 22.089 kroner. Men det nævnes ikke, at en dansker uden møbler ville kunne få samme etableringshjælp.
*Ministeriet har indregnet udgifterne til sprogundervisning, men beløbene er irrelevante, mener Simon Thorbek og Morten Ejrnæs. Service-ydelser, der skal kompensere for et handicap, fører ellers ikke til reduktion i sociale ydelser.
*Endelig opererer ministeriet - som tidligere omtalt i Information - med urealistiske forudsætninger om, at flygtningene efter et år har 10 timers arbejde om ugen og efter to år 20 timers arbejde.
At de to lektorers kritik først kommer nu - en måned efter at UNHCR og Indenrigsministeriet enedes om at afvente og lade loven fungere i praksis - skyldes, at de først fik aktindsigt i ministeriets materiale til UNHCR den 13. oktober - dagen efter at UNHCR og ministeriet havde udsendt en fælles pressemeddelelse:
"Jeg søgte den 23. september. Sagen blev oversendt til Udenrigsministeriet, der skulle vurdere, hvorvidt aktindsigt kunne tillades af hensyn til udenrigsøkonomiske, udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske forhold," siger Morten Ejrnæs.
Information forsøgte fredag forgæves at indhente en kommentar fra en ledende embedsmand i Indenrigsministeriet eller fra indenrigsminister Thorkild Simonsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her