Meget tyder på, at PET fortsatte, hvor Arne Sejrs 'firma' slap i 1959, påpeger tidligere retspræsident Frank Poulsen, der har læst aflytningsrapporterne
Kommunisterne Alfred Jensen og Ragnhild Andersen blev aflyttet - formentlig af Politiets Efterretningstjeneste (PET) - også i 1960'erne.
Det fastslår tidligere præsident for Sø- og Handelsretten Frank Poulsen, der fra 1956 til 1968 var embedsmand i det kontor i Justitsministeriet, der havde PET som sagsområde.
"Det var normalt helt uinteressant at læse," siger Frank Poulsen om aflytnings-udskrifterne, der stammede fra perioden, efter at Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) ved valget i november 1960 måtte forlade Folketinget og gled ud i parlamentarisk ubetydelighed.
"DKP røg ud af Folketinget, og så blev Alfred Jensen jo meget uinteressant efterhånden," siger Frank Poulsen til Information.
Anti-kommunisten Arne Sejrs private efterretningsorganisation 'Firmaet' rumaflyttede fra februar 1952 Alfred Jensens og Ragnhild Andersens halvandetværelses lejlighed på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade i København. Aflytningen, der blev foretaget for den militære efterretningstjeneste, blev bragt til ophør i januar 1959, fortalte den tidligere 'operationsleder' i Arne Sejrs 'firma', Niels Frommelt, i Information 4. november. Da Information talte med Niels Frommelt tidligere på måneden, afviste han "med 500 procents sikkerhed", at efterretningstjenesten skulle have fortsat rumaflytningen, hvor 'firmaet' slap i 1959. Nu fortæller Frank Poulsen, at det forholdt sig anderledes.
Den tidligere retspræsident oplyser, at han med sikkerhed har læst i aflytningsprotokollerne, og at aflytningerne foregik i 1960'erne. Det materiale, han har set, stammer ikke fra Arne Sejrs 'firma':
"Materialet kan jeg kun have fået gennem Politiets Efterretningstjeneste. Jeg ved ikke, hvordan det fungerede. Men jeg har simpelt hen troet, at politiet har overtaget arbejdet fra Arne Sejr, fordi de ikke havde tillid til Arne Sejr, der kunne være noget vidtløftig," siger Frank Poulsen, der ikke er sikker på, at han i sin tid i Justitsministeriet var klar over, at Arne Sejr havde været involveret i en aflytningsoperation i 1950'erne.
Som betroet embedsmand i Justitsministeriets 6. kontor - fra 1964 til 1968 som kontorchef - fulgte Frank Poulsen arbejdet i Politiets Efterretningstjeneste tæt:
"PET var ikke en del af Justitsministeriet - selvfølgelig - men PET var meget tæt knyttet til ministeriet, og der var et dagligt, tæt samarbejde mellem kontaktpersonerne, så man praktisk talt vidste alt væsentligt, der foregik," siger Frank Poulsen.
Grove løjer
Han indrømmer, at det var "grove løjer", når Arne Sejrs 'firma' i 1950'erne aflyttede Alfred Jensen, der var medlem af Folketinget, og erkender, at der ikke kan have foreligget en retskendelse til at lade opgaven 'udlicitere' til Arne Sejrs og Niels Frommelts private 'firma'.
"I øvrigt forudsætter en aflytning en vis konkret mistanke. Og det har jeg ikke noget indtryk af, at der var," siger Frank Poulsen.
Han kender ikke til rumaflytning af andre danske statsborgere. Til gengæld foregik der "ivrig aflytning" af en række mønttelefoner i kvarteret omkring Sovjetunionens ambassade på Østerbro i København:
"På den måde fik man også meget dødt stof med kærestefolk, der traf aftaler og andre spændende ting," siger Frank Poulsen, der understreger, at han fuldt ud støttede registreringen af DKP'ere og andre revolutionære under Den Kolde Krig - også i 1960'erne i årene umiddelbart efter opførelsen af Berlinmuren i 1961 og Cubakrisen i 1962.
"Mange unge i dag vil mene, at der var tale om en hysterisk frygt for, at russerne ville dominere hele Europa. Jeg vil sige med sikkerhed, at der ikke var tale om en hysterisk frygt. Den var meget realistisk, og det tror jeg, at flere og flere bliver klar over i dag," siger Frank Poulsen.
