Læsetid: 4 min.

Drømmefaktoren er i fare

11. november 1998

De enorme summer, der postes i professionel fodbold, risikerer at frarøve spillet dets vigtigste ingrediens: Usikkerheden

FODBOLD
BRUXELLES - Fodbolden er truet på sin eksistens.
Ikke som i 1980'erne, da hooligans dræbte 36 fans op til en kamp mellem Liverpool og Juventus, og da andre fans blev dræbt, når nedslidte stadions brød sammen eller i brand.
Næh, her i 1990'erne er truslen langt mere alvorlig. Det er nemlig selve fodboldens sjæl, der er på spil. Eller The Dream Factor, som formanden for den internationale spillerforening, Gordon Taylor, udtrykte det, da han i går var én af deltagerne på en konference om fodboldens fremtid i Bruxelles.
"Spillet overlevede de forfærdelige katastrofer i 1980'erne. Og i dag strømmer der penge ind i fodbolden som aldrig før. Klubberne bliver til virkosmheder. Det betyder også, at førsteprioriteten nu er profit til ejerne. Det sætter os i et svært dilemma, fordi det sportslige risikerer at blive overskygget af ren og skær business," advarede Taylor.
Med betalings-tv-kanaler på vej forudså han en situation, hvor mange fans ikke længere vil have råd til at følge deres klub på tv. Det er for længst blevet for dyrt at få plads til tribunen.
Og ikke kun den lille mand, men også den lille klub, kan komme i klemme. For med de penge, der florerer i fodbold i dag, fjerner de rige klubber sig med syvmileskridt fra de mindre rige.
"Der er ved at udvikle sig et monopol på succes. Dermed udvandes det helt essentielle i sport: At så mange som muligt har lige muligheder for at vinde. Vi skal bevare drømmefaktoren. Ingen gider at se et one horse race," sagde Taylor.

'Vi elsker sport'
Ved sin side havde han tre af de folk, der jonglerer med fodboldens mange millioner. En af dem var Jonathon Sykes, forretningsdirektør i Sky Sports - en del af milliardæren Rupert Murdochs medieimperium, som for nogle år siden købte tv-rettighederne til den engelske Premier League, og som er godt på vej til at købe ligaens dominerende klub, Manchester United.
"Vi er her, fordi vi elsker sport," lød åbningsreplikken fra Sykes. En bemærkning som skulle vise sig at være ganske dækkende for det overordnede budskab fra pengemændene: Vi elsker bold, ergo er vi ikke nogen trussel mod sporten.
Samme budskab kom fra Daniel Levy. Han er direktør i firmaet Enic, der ejer fire fodboldklubber i hhv. Schweiz, Grækenland, Tjekkiet og Italien, samt en fjerdedel af aktierne i Brian Laudrups tidligere klub Glasgow Rangers.
"Vores strategi er at købe klubber i forskellige lande, typsik en lille eller mellemstor klub, som er i økonomiske vanskeligheder. Vi skaffer kapital for at sikre klubben overlevelse på lang sigt," forklarede han.
Trods de ædle hensigter er både Sky og Enic under pres. De britiske konkurrencemyndigheder undersøger for tiden, om købet af Manchester United er i strid med konkurrencelovgivningen. Hvad sker der for ekspempel, hvis et andet tv-selskab forsøger at overbyde Sky, og Manchester United er vidende om buddet? Eller hvis Sky skal vælge mellem at transmitere to kampe, og Manchester United er part i den ene?
Jonathon Sykes havde svært ved at se problemet, men havde netop derfor heller ingen konkrete bud på, hvordan interesse-sammenstød kan undgås.
Enics problemer er anderledes. Det europæsike fodboldforbund UEFA har afgjort, at to klubber med samme ejer ikke kan optræde i samme turnering. For Enic betyder det, at hvis både AEK Athen og Slavia Prag kvalificerer sig til den givtige turnering Champions League, bliver ét af dem smidt ud.
"Jeg tror enhver kan se den oplagte risiko for aftalt spil," forklarede Markus Studer fra UEFA.
Det kunne Enics direktør ikke.
"Et firma, der kun ejer én klub, vil have meget mere at vinde ved aftalt spil, fordi firmaet netop kun har denne ene klub. For vores vedkommende, ville én af vores klubber vinde under alle omstændigheder, hvis de mødtes. Desuden ville det ødelægge hele vores forretning, hvis vi blev opdaget," argumenterede Daniel Levy.
En generaldirektør fra EU-kommissionen undlod behændigt at blande sig i disse slagsmål. Kommissionen har da også nok at se til med sportens verden. Hele 55 sager venter på at blive afgjort, særligt i kommissionens konkurrenceafdeling. Klager, som viser, at sport er blevet big business.
En af klagerne kommer fra en række private tv-stationer, der har klaget til kommissionen over, at offentligt finansierede tv-kanaler kan sende stor sportsbegivenheder. Eftersom disse kanaler har statskassen i ryggen, kan de overbyde de private stationer i kampen om at få rettighederne til de store sportsbegivenheder. Unfair konkurrence, mener de private kanaler. En af dem er franske Canal Plus, der udover at sidde på omfattende rettigheder til fodbold også ejer to klubber, Paris Saint Germain og Servette Geneve.
I en foreløbig melding for nylig fik de faktisk ret af kommissionen, der luftede en idé om at forbyde offentligt betalte kanaler at købe sportsrettigheder. Det bliver næppe til noget, men sikkert er det, at pengestærke bagmænd vil fortsætte med at poste stadigt flere penge i fodbolden. Af kærlighed til spillet, naturligvis.
"Og jo flere penge, der kommer i sport, jo mindre bliver usikkerheden om, hvem der vinder. Jo mindre bliver drømmefaktoren," opsummerede Gordon Taylor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu