Læsetid: 2 min.

Enkelt og energisk

12. november 1998

Mødet med Lionel Richie var et sjældent, men givende møde med den klassiske amerikanske soultradition, filtreret gennem country & western

KONCERT
Damerne havde været til frisør, habitterne var blevet presset og der blev solgt mere rødvin end fadøl i baren i Forum. Lionel Richie var i byen, for første gang, og for første gang meget længe var der lejlighed til at møde en crooner af den gamle soulskole. Alene entreen var en sand champion værdig. Til tonerne af "Hello" søgte spotlightet solisten, som ingen steder var at se, han kunne kun høres, hvorpå han tonede frem, først som silhouet og siden i fuld figur, syngende videre "Is it me you're looking for". Det var det. Forum gik amok, så enhver måtte revidere fordommene om den iboende lidenskab hos revisorer, ejendomsmæglere, damefrisører og bankrådgivere.

Enkle effekter
Effekterne var enkle men spektakulære, og selv om det af og til kan være for meget med al den forhåndsbegejstring fra solistens side - han var så glad for at være i vores kolde by, som var varm after all og så videre og så videre - forlænger Lionel Richie bare en showtradition, som altid har været en integreret del af soulgenren. Og hjertevarmen viste sig, som aftenen skred frem, ikke kun at være professionel.
Sidst han var på disse breddegrader, gav han koncert i Göteborg. Der gik han på loftet! Og præsenterede et show, der mindede om tryllekunstnersuperstjernen David Copperfield eller var det Earth, Wind And Fire. I Forum var musikken og hans stemme i centrum.

Nuancernes kunst
Kvinder bliver så kærlige, når Lionel Richie åbner munden. Og mænd la'r dem. Han er en stor balladesanger med en sikker viden om nuancernes kunst. Han er ikke så guttural og kropslig som Otis Redding, men de har begge denne flair for country & western, som giver musikken en sødmefyldt blødhed, der - i hvert fald på en scene - aldrig bliver sentimental, men altid uskrømtet romantisk.
Især en lille nærmest unplugged seance med de mere end medlevende musikere, samlet omkring Richies flygel, står tilbage, når det digitalt styrede lys er slukket. En sang som "Stuck On You" er et fornemt eksempel på Richies kombination af soul og country, en stilblanding, han ofte har fået hug for, men som er lige så naturlig som den er unik - Richie voksede op i en provinsflække i Alabama, hvor de ikke var så nøjeregnende med at opstille hegn mellem genrerne.
Selv om mange af Richies sange handler om, hvor bedre alting kunne blive, hvis vi holdt noget mere om og af hinanden - manden skrev trods alt "We Are The World" - ville det være overfortolkning at kalde ham visionær. På den anden side er han heller ikke ude på at favne os alle i en nougatblød konsensus. Han skriver gode sange, synger dem endnu bedre, har et godt band, og sætter en ære i at gøre det så godt som muligt uden at bukke sig for den laveste fællesnævner.
Det kan lyde usensationelt, men somme tider er den slags mere end godt nok.

*Lionel Richie i Forum, tirsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu