Læsetid: 2 min.

Europa bejler til u-landenes pengepung

12. november 1998

EU vil bane vej for en klimaaftale i Buenos Aires ved at alliere sig med udviklingslande

VARM LUFT
BUENOS AIRES - Europas miljøministre og EU's miljøkommissær, Ritt Bjerregaard, bejler nu kraftigt til udviklingslandene i et forsøg på at dirke de fastlåste forhandlinger op her på FN's klimamøde i Buenos Aires.
Forhandlingerne er gået helt i hårdknude. Især blokeres de af USA's krav.
USA kræver "meningsfuld deltagelse fra u-landene" og afviser begrænsninger på, hvad et land kan købe sig til gennem kvotehandel i stedet for at skære ned på sit energiforbrug og andre udslip derhjemme.
I stedet for en direkte konfrontation med USA forsøger EU - sammen med ansøgerlandene plus Schweiz og Kroatien - at skabe en alliance med nogle af de vigtigte udviklinglande. Bl.a. mødes Svend Auken i dag med Indiens miljøminister Suresh Prabhu.

Nyt mandat
FN's generalsekretær Kofi Annan sagde i går i sin tale til konferencen, at den bør vedtage et forpligtende mandat ligesom i Rio 1992 og Berlin 1995. Kofi Annan beskrev Kyoto-protokollen fra december sidste år, som "den mest vidtrækkende miljøtraktat, der nogensinde er vedtaget."
Kyoto-protokollen sætter mål. Men den skal ratificeres. og midlerne skal vedtages, før den virker. "Mødet i Buenos Aires må afstikke den bedste vej til at virkeliggøre Kyotoprotokollen," sagde Annan. Og lagde vægt på overførsel af klimavenlig teknologi til udviklinglandene.
Det er netop et punkt, hvor Europa søger at inddrage u-landene i en alliance.
Ritt Bjerregaard har sat embedsmænd i EU-Kommissionen til at undersøge, hvor der kan findes supplerende økonomiske midler. Europæiske embedsmænd og politikere her på konferencen forsøger at imødekomme udviklinglandene i deres krav om overførsel af ren teknologi og støtte til at afværge virkningerne af klimaforandring.

Forskel på u-lande
Officielt er alle de 133 udviklingslande i gruppen G77 og Kina enige om, at de vil se beviser for nedskæringer i industrilandene, før de selv vil forpligte sig. "EU har skåret ned og vil forpligte hvert enkelt land. sig nationalter derfor mere Derfor er EU en mere interessant alliance for u-landene end USA", siger Ritt Bjerregaard.

Splittet front
I praksis er udviklingslandene delte. Gruppen omfatter både fattige og velstående lande, olieproducerende lande og truede østater.
Argentinas præsident, Carlos Menem, sagde i sin tale i går, at hans land vil søge optagelse i kredsen af industrilande, der forpligter sig til nedskæringer og handler med hinanden om kvoter senest på næste møde mellem parterne.
Greenpeace og Verdensnaturfonden hilste hans løfte velkomment og sagde, at det vil bidrage til at få konferencen ud af dødvandet.
Ifølge Menem vokser Argentinas udslip af drivhusgasser kun med en procent om året, selv om den økonomiske vækst er over seks procent. I den anden ende af skalaen har man fattige afrikanske lande, som frygter, at det kun bliver de mere velstående i Asien og Latinamerika, der får penge og klimavenlig teknologi.
EU's miljø-formand, den østrigske miljøminister Martin Bartenstein lovede på et pressemøde, at de afrikanske lande syd for Sahara får garanti for en del af de økonomiske overførsler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu