Analyse
Læsetid: 6 min.

Europas blødende sår

4. november 1998

Europæiske elektronikgiganter som Siemens og Philips er tvunget til at svinge sparekniven i kølvandet på den økonomiske krise. Og danske virksomheders indtjeningskurve ventes at knække nedad i 1999

Når den såkaldt tyske industrigigant Siemens i dag offentliggør sit regnskab for 1997/98, vil koncernens rundt regnet 400.000 ansatte overalt på kloden måske træde ind i en ond tid med nye barske rationaliseringer. Den globalt orienterede Siemens-koncern, der har en årsomsætning på omkring 440 mia. danske kroner, vil præsentere et regnskab fyldt med blødende tab. Ikke mindst er produktionen af halvledere til computerindustrien blevet ramt af voldsomme prisfald i Asien, og det har været dyrt for Siemens, der ellers havde investeret milliarder i nye fabriksfaciliteter.
Selvom regnskabet vil give et overskud, så lever det langt fra op til aktionærernes forventninger. Og ugemagasinet Der Spiegel skrev i mandags en artikel om 'krisealarmen' hos Siemens.
Hvor mange tidligere troede, at europæiske virksomheder kunne undslippe de værste effekter af den globale finanskrise, så tyder en række meldinger i den senere tid på, at situationen er værre end hidtil antaget. "Europa kan ikke længere undgå den globale nedtur,", skrev finansavisen Wall Street Journal i går. De seneste nedjusteringer af virksomhedernes profit og en strøm af dårlige regnskabsresultater for det tredie kvartal af 1998 er "kun starten på de dårlige nyheder" for Europa, skriver bladet med henvisning til udtalelser fra Gary Dugan, der er europæisk strateg hos JP Morgan i London.
De europæiske eksportvirksomheder har i de seneste år været udsat for en hård priskonkurrence fra virksomheder i det devaluerede asiatiske område, og det har været et hårdt stød oveni, at den amerikanske dollar på det seneste er faldet kraftigt overfor de europæiske kernevalutaer. Det er ikke mindst virksomheder indenfor produktion af kemikalier, stål, papir og elektronik, der er klemt på verdensmarkedet, og fremtrædende bilfabrikanter som Daimler-Benz chef Jürgen Schrempp og BMW-chef Bernd Pichetsrieder forudser, at bilindustrien snart vil blive ramt af en økonomisk recession.
Ved en overfladisk betragtning kunne det lyde mærkeligt. For en række nøgletal kan stadig give næring til optimisme:
Vækstraten i den europæiske økonomi er stadig over to-tre procent, forbrugernes efterspørgsel er høj, inflationen er lav og renten sættes ned i en række europæiske lande (i går skar centralbankerne i Spanien, Portual og Sverige et lille hak af de ledende rentesatser - og Storbritannien ventes at følge efter).
Men konjukturerne vender hurtigt, når multiplikator-effekterne får fart på. "Det økonomiske klima forværres, selv i denne vækstoase, der kaldes Europa," siger J. Paul Horne, der er økonom hos Salomon Smith Barney i London. "I august, da krisen begyndte, forudså vi en vækst på 3,2 procent næste år, men i midten af september gik vi ned til 2,6 procent og nu er vi nede på to procent."
På den baggrund spår en række analytikere overfor avisen Wall Street Journal, at der kommer en ny runde med jobnedskæringer og fabrikslukninger i den europæiske industri.

Den proces er allerede i gang. I bilindustrien forhandler BMW med sit datterselskab, Rover, om at skære foreløbig 1.500 arbejdspladser væk, men fagforeningsrepræsentanter frygter, at forhandlingerne i værste fald ender med, at Rovers Longbridge fabrik lukkes, og der fyres op imod 14.000 medarbejdere.
I mandags meddelte Cor Boonstra, der er chef for den multinationale elektronikkoncern Philips - med hovedsæde i Holland - at man inden år 2002 vil lukke en trediedel af selskabets ialt 244 fabrikker på verdensplan og en femtedel af koncernens ialt 256.000 medarbejdere vil blive fyret.
I år har Philips allerede lukket 25 fabrikker, og nu svinger Boonstra den store økse.
Boonstra har tidligere frasolgt musik- og underholdningsselskabet Polygram, det tyske elektronikmærke Grundig og et tabsgivende telekommunikationsselskab - men det har ikke været nok til at sikre en ordentlig indtjening. Devalueringer i Asien har kostet dyrt for Philips, som derfor vil lukke fabrikker i Europa og Amerika.
Briterne, der bevæger sig på randen af en økonomisk recession, kan allerede mærke de barske konsekvenser af afmatningen - i de seneste uger har Fujitsu, Siemens, National Semiconductor og Viasystems Group meddelt, at de skærer ned på eller lukker deres fabrikker i Storbritannien.
Det er ikke alle brancher, der rammes lige hårdt af den globale finanskrise, og f.eks. kan de førende virksomheder i den europæiske medicinalindustri præsentere flotte regnskabsresultater i denne tid med solid fremgang i profitten. Medicinsalget i Europa er steget med ikke mindre end 11 procent i de sidste 12 måneder. Om der en omvendt proportionalitet mellem de økonomiske konjukturer og medicinsalget vides ikke, men noget tyder på, at den voksende realøkonomiske pessimisme stimulerer medicinsalget.
Også i Danmark kommer der flere og flere meldinger om, at 1999 ikke bliver så munter som de foregående års økonomiske boom og Grundfos i Bjerringbro har f.eks. været tvunget til at fyre medarbejdere.
Og en ny analyse fra BG bank viser, at indtjeningskurven i de danske virksomheder i 1999 vil knække for første gang i syv år. Mange virksomheder kan endnu ikke registrere krisen, for omsætningen går fint endnu. Men forbrugernes tillid til fremtiden er på det seneste skruet ned på vigtige eksportmarkeder som USA og Tyskland, og samtidig er den effektive kronekurs styrket med fem procent siden april måned.
BG-bank vurderer, at virksomhederne efter syv års ubrudt fremgang ikke har rutine i at vurdere et marked i modgang:
"Virksomhederne ser først udviklingen, når det er for sent," siger bankens aktieanalysechef Torsten Jørgensen til dagbladet Børsen, der samtidig kan fortælle, at aktieanalytikerne har nedskrevet forventningerne til indtjeningen i en række førende danske virksomheder - herunder FLS Industries og Superfos.
"En markedstilpasning vil komme til at gøre mere ondt på dansk industri end tidligere, fordi mange af de store danske virksomheder i forvejen har fået optimeret deres produktion gennem outsourcing og øget produktivitet. Mulighederne for at reducere omkostningerne i en situation med afmatning er dermed mere begrænset end hidtil og gør dem dermed mere sårbare på indtjeningen," siger chefanalytiker Lau Svensson fra Scandinavia Asset Management til bladet.
Et godt eksempel på, hvordan virksomheder vil og kan håndtere den økonomiske krise og prisfald på devaluerede marked, er den tyske Siemens koncern. For bare tre år siden meddelte selskabet under fanfare i ikke mindst de britiske medier, at man ville investere over 10 mia. kroner i en halvlederfabrik i North Tyneside - et forfaldent industriområde i det nordøstlige England som led af høj arbejdsløshed.

Siemens kom til som en frelsende engel og lovede - formedelst direkte og indirekte stats- og egnsudviklingsstøtte til en værdi af omkring 600 millioner kroner - at etablere 1.100 arbejdspladser på fabrikken, der så ville betyde 1.800 arbejdspladser i andre virksomheder på grund af den generelt øgede aktivitet i området.
På rekordtid - halvandet år - fik Siemens-koncernen bygget sin fabrik i North Tyneside, og i maj 1997 kunne Dronning Elizabeth II klippe guldsnoren over til fabrikken. Men det skulle vise sig at blive indledningen på et frygteligt kapitel for Siemens.
Verdensmarkedet for fremstilling af DRAM-chips til computere havde nemlig ændret sig radikalt siden 1995, hvor prisen på verdensmarkedet lå på omkring 27 dollar pr. megabyte. I maj 1997 var prisen røget helt ned på fire dollar pr. megabyte. Og det blev endnu værre. For da Sydkoreas økonomi brød sammen i sommeren 1997 og fik nedskrevet sin valuta, så blev priserne på DRAM-chips snart halveret til kun to dollar pr. megabyte - naturligvis til stor glæde for forbrugere af disse halvlederchips. Men efter et katastrofalt år havde Siemens tabt næsten 1,5 mia. kroner på fabrikken i North Tyneside, og i juli måned valgte Heinrich von Pierer at lukke fabrikken.
De ansatte er blevet kastet ud i arbejdsløshed, mens Siemens' aktionærer håber på bedre tider for selskabets indtjeningsevne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her