Læsetid: 5 min.

Evnen til det svimlende kig

13. november 1998

Forlaget Tiderne Skifter er som navnet antyder fulgt med tiden. I dag fylder forlaget 25 år - Men jeg er stadig socialist, siger manden bag

JUBILÆUM
Forlægger Claus Clausen sidder bag skrivebordet på sit 5. sals-kontor i Pilestræde. Her rykkede han ind med sit lille forlag, da han så stordriftsfordelene og lod Gyldendal købe sig ind i Tiderne Skifter i 1989.
'Stordriftsfordele' lyder ikke umiddelbart som et ord i et venstreorienteret forlags vokabularium, men den er god nok. Og i dag kan Tiderne Skifter og Claus Clausen fejre, at det har eksisteret i et kvart århundrede.
25 års forlagsvirksomhed er mange bøger - omkring 700. Et tilfældigt udsnit kunne være sådan noget som Baader-Meinhof-gruppens politiske manifest (1973), Henning Prins' Kogebog For Kollektiver (1977), Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen fra 79, den berømmede Kvinde Kend Din Krop fra 83 og bøger af journalisten Ryszard Kapuscinski. Desuden har forlaget udgivet en lang række lyrikeres digtsamlinger, samtlige Jan Stages spændingsromaner og det navnkundige kulturtidsskrift HUG.
"Jeg snakker bare, og så må du stoppe mig, når du har et spørgsmål" siger Claus Clausen og tænder en cigaret. I løbet af den næste time opruller han Tiderne Skifters historie og forklarer, hvad det var for en tid, forlaget tog afsæt i - en tid med ungdomsoprøret, Vietnambevægelsen og kvindernes kamp for ligestilling og seksuel frigørelse.
Tiderne Skifter var ikke omfattet af et bestemt partis program eller målsætning, men der var en stærk fornemmelse af et 'vi', et kollektivt subjekt, fortæller Claus Clausen.
De første syv-otte års bøger blev ofte til i store kollektiver af forfattere, der eksempelvis satte sig for at lave håndbøgerne Rigtig Kloge (om kvinder og psykiatri) eller en rapport om Ekstra Bladet. Bøgerne indeholdt et omfattende element af teori og analyser.
- Nu er jeg ikke så gammel. Når jeg ser nogle af titlerne fra dengang, tænker jeg mit. F.eks. 'Børnebogen I Klassekampen - en artikelsamling om marxistisk litteratur for børn'.
"Tiden råbte på den slags bøger. Det var en måde at lave nogle børnebøger, der ikke bare forholdt sig til eventyrenes verden, dyr der taler og gebærder sig som mennesker i forklædning, og jeg ved ikke hvad - hele den verden, hvor man bilder børn ind, at verden ser anderledes ud. Vi ville gerne lave noget, der var orienteret mod, hvad der var foregået nu og her eller i historien."
Det gjorde forlaget med børnebogen Jernbanekrigen (1976), som handlede om jernbanen, der blev bygget tværs over det amerikanske kontinent med hjælp fra importerede kinesere og japanere.
- Hvordan har du det med sådan en bog i dag?
"Fint, fint, der er ikke noget problem i den. Vi prøvede jo også at lave teori på det med Børnebogen I Klassekampen, som du nævnte. Det var et forsøg på at se på børnelitteraturen som et politisk redskab og sige noget om, hvordan børnebøger fungerede i et klassesamfund. Det foregik ved læsning af bestemte, kendte børnebøger, hvor man kunne prøve at påvise, hvordan de afspejlede en særlig form for tænkning - bl.a. ideologien om, at enhver er sin egen lykkes smed," siger Clausen.
Når Claus Clausen taler om dengang, er der mange indskudte sætninger, der skal med for forståelsens skyld. Clausen taler hurtigt og med en alvorlig stemmeføring. Engang imellem viser der sig antydningen af et smil, som nogen vil kalde selvironisk, i Clausens venstre mundvig.

Tvivlens årti
"Jeg må dog sige: Selvfølgelig har jeg da ændret holdning. Vi er jo ikke forstokkede. Jeg vil indrømme, at der fandt en vis patetisk romantisering sted af, hvad der foregik på Cuba og i Kina. Men vi var omvendt også de første til at beskrive undertrykkelsen af bøsserne på Cuba, og at kulturrevolutionen i Kina var massemord. Jeg er stadig socialist, og jeg synes ikke, at ordet er belastet," tilføjer Claus Clausen. Da Tiderne Skifter trådte ind i 80'erne, kom forlaget ind i det, Clausen kalder "tvivlens årti". De sidste år af 70'erne havde budt på stilstand og repetition. Venstrefløjen havde mistet sin identitet.
Der var ikke længere marked for analytiske og teoretiske bøger; kapitallogikken og den store teoridannelse på marxistisk grundlag var færdig.
I stedet blomstrede den skønlitterære genre. Tiderne Skifter begyndte at udgive flere digte, romaner og kunstbøger, og bøgerne blev skrevet inden for det samme miljø, som stod for 70'ernes debatskabende litteratur. Et eksempel er forfatteren Hans-Jørgen Nielsen, som skrev romanen Fodboldenglen, der blev Clausens generations generationsroman.
Det blev sværere at sælge bøger mod midten af 80'erne. I 1989 lod Claus Clausen Tiderne Skifter skifte hænder til Gyldendal, men beholdt selv forlagets chefstol.
"Overvejelserne i forbindelse med at lade sig opkøbe var selvfølgelig mangfoldige, for det var direkte i strid med forlagets grundlæggende idé om at være uafhængigt, drømmen om total autonomi. Men Gyldendal købte Tiderne Skifter for det, det kunne, og ikke for at lave det om. Vi stod ikke foran en umiddelbar lukning, men der var nogle hårde år på vej, hvor det kunne blive svært at forhandle størrelsen på kassekreditten på plads med banken," siger han.
"Med Gyldendal i ryggen var der mange indlysende fordele. Vi kom også tættere på bogklubberne, og jeg slap for meget administrativt arbejde. Det blev sjovere. Drivkraften for forlaget har hele tiden været min lyst til at lave bøger, ikke bogføring eller administration."
Der er gået små ti år, siden Tiderne Skifter blev en del af Gyldendal. I dag er halvdelen af alle forlagets udgivelser oversættelser af udenlandsk litteratur. På et lille bord ved siden af Claus Clausens skrivebord ligger englænderen Alain de Bottons nye, anmelderroste bog Sådan Kan Proust Forandre Dit Liv. Botton er en af de mange udenlandske forfattere, som Claus Clausen har opdaget og fået oversat.
"Det er noget af det, jeg kan - vil jeg sige uden falsk beskedenhed - at holde antennerne åbne og nysgerrigheden intakt i forhold til, hvad der sker på det internationale bogmarked," smiler Clausen.
Ifølge forlæggeren kan der sikkert findes mange gode grunde - bl.a. Internettet - til her omkring år 2000 at overveje skriftkulturens og litteraturens fremtid, men selv er han ikke bekymret. Computerkulturen kan tværtimod være med til at gøre litteraturen mere synlig.
I forbindelse med 25-årsdagen har Tiderne Skifter udgivet en 320 sider stor antologi om forandring med originalbidrag af forlagets mest fremtrædende udenlandske forfattere som Pierre Bourdieu, Cees Noteboom, Timothy Garton Ash, Ryszard Kapuszinski og flere.
"Den er en mægtig demonstration af, hvad det er litteraturen kan bedre end noget andet medium. Hvis jeg skal forsøge at sige det kort: Dybest set evnen til at åbne for svimlende kig ind i en anden verden, hvorfra der kan hentes kraft til at ændre virkeligheden," siger forlægger Claus Clausen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu