Læsetid: 3 min.

Færre penge til alle

28. november 1998

Akademikere, folke-skolelærere og de fleste andre læsere af Information, kan godt nedtone drømmen om et tidligt otium som efterlønner men også ufaglærte arbejdere har fået forringede vilkår for at gå tidligt på efterløn

Alle danske borgere kan i fremtiden gå på folkepension allerede, når de fylder 65 år. Og alle danskere kan formelt set stadig gå på efterløn, når de fylder 60 år.
Så meget står fast efter de sidste dages tumultuariske debat om efterlønnen og finanslovs-aftalen mellem regeringen og de to store borgerlige partier. Men ellers har aftalen skabt forvirring og har sendt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i defensiven.
Samlet set er der reelt tale om beskedne ændringer, idet efterlønnen fortsat vil udgøre det samme beløb om året - hvis man udregner den gennemsnitlige efterløn over fem år - nemlig 131.000 kr. Det lyder lidt kompliceret, men er blot udtryk for, at man udjævner den nuværende, gradvise nedtrapning af efterlønnen, og i stedet udbetaler et fast beløb gennem hele efterlønsperioden.
Med den nye pensionsalder på 65 år, vil folk dog kun kunne få efterløn i op til fem år, hvorefter de må tage til takke med den væsentligt lavere folkepension. De fleste mennesker vil derfor økonomisk set blive stillet dårligere end i dag.
Til gengæld kan alle trække sig tilbage to år tidligere end den nuværende grænse på 67 år. Og det er som statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udtrykker det, trods alt en "velfærdsgevinst".

Færre penge til alle
Den største ændring af reglerne er, at man i fremtiden vil få fratrukket en vis procentdel af deres eventuelle kapitalpension fra efterlønnen - uanset, hvornår den bliver udbetalt.
Rent teknisk er ændringen - som regeringen præsenterer det - kun udtryk for, at folk med kapitalpensioner i fremtiden vil blive sidestillet med folk, der har sparet penge sammen gennem såkaldte "ratepensioner".
Effekten er imidlertid helt konkret, at stort set alle danskere i fremtiden vil få færre penge, jo tidligere de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Et eksempel: Ifølge Arbejdsministeriets beregninger har et almindeligt HK-medlem omkring 165.000 kr. på pensionskontoen i dag. Med de nye efterlønsregler vil HK-medlemmet blive fratrukket 1,8 procent af sin kapitalpension i efterlønnen, hvilket betyder, at det almindelige HK-medlem, der vælger at gå på efterløn allerede som 60-årig vil få omkring 250 kr. mindre om måneden før skat.
Men da efterlønnen samtidig udjævnes til at udgøre det samme faste beløb i hele perioden, vil en almindelig HK'er få omkring 16.000 kr. mindre om året i begyndelsen af efterlønsperioden. I slutningen vil efterlønnerne få 13.000 kr. mere om året. Men alt i alt en forringelse.
Metalarbejdere vil få en reduktion på omkring 15.000 kr. i efterlønnen om året, mens de fleste ufaglærte ikke vil blive ramt af de nye regler, da de almindeligvis ikke har haft råd til at optjene store kapitalpensioner.
Alligevel vil omkring en fjerdedel af SiD's medlemmer, ifølge Arbejdsministeriets beregninger, få færre penge, hvis de går på efterløn allerede som 60-årige.

Gulerod til de raske
Formålet med regeringens nye efterlønsordning, at flere danskere skal blive længere på arbejdsmarkedet. Og det kontante middel er at gøre det mindre attraktivt for de fleste at stoppe tidligt med at arbejde.
Samtidig har man indført et radikalt nybrud i det danske velfærdssamfund: Et forsikringsprincip, der betyder, at folk skal beslutte sig 25 år i forvejen, om de vil have efterløn. I fremtiden skal man betale et ekstra tillæg på omkring 100 kr. om måneden på a-kassebidraget, hvis man vil have retten til at gå på efterløn. De nye efterlønsregler betyder kort sagt nye udgifter og færre indtægter for de fleste.
Regeringen erkender også, at efterlønnen forringes for de svageste: De mest velbjergede får en gulerod for at blive i jobbet lidt længere, som de svageste må betale for, hvis de vælger at stoppe allerede som 60-årige.
De nye regler rammer således de mennesker efterlønnen oprindelig var tiltænkt, nemlig de nedslidte arbejdere. Og for hvert år der går, vil det formentlig blive mindre og mindre attraktivt at gå på efterløn. Folk opsparer nemlig i stigende omfang pensioner. Og det vil også ramme SiD'erne, der i stigende grad sparer op i de kapitalpensioner, som modregnes i efterlønnen.
En SiD'er, der i dag er midt i 40'erne vil kunne mærke stramningerne markant i det daglige budget, hvis han vælger at gå på efterløn, når han fylder 60 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her