Læsetid: 3 min.

At falde pladask

27. november 1998

Afvæbnende plat-humor i succes-komedien 'Vild med Mary'

NY FILM
Som en komedie om temaet 'romantisk forblindelse' er Vild med Mary slet ikke skeløjet tænkt og komponeret. Til gengæld er filmen ikke bange for at krydre historien med en decideret skeløjet dumrian-humor, der ofte får overbalance mod det farce-platte.
For meste med befriende komisk virkning - og med betydelig charme. For er der egentlig noget mere afvæbnende end en film, der i passager tør være lige så bøvet som alle os andre?
Tag for eksempel troubadouren (Jonathan Richman), der kvæder titelsangen og fører os videre i handlingen, strategisk anbragt i udkanten af scenerne. Han fører sig frem med en jævnhed grænsende til det amatøriske og virker nærmest samlet op på nærmeste gadehjørne.

Romantiske svindlere
Banal er selvfølgelig også selve historien om nørden Ted, der var lige ved at score den søde super-babe Mary som date til skoleballet - og 13 år efter ikke kan få hende ud af hovedet. Nu vil han finde hende, koste hvad det vil, og det bliver startskuddet til en ynglende efterstræbelse af den prægtige Mary.
Ethvert mandkøn, der kommer i kontakt med hende, må nødvendigvis falde pladask for denne blanding af sødme, leende venlighed og filantropisk sindelag - hun tager sig af sinker, deriblandt sin svagt begavede bror. Men hvordan bedåre en sådan dejlighed?
Matt Dillon har sit helt eget spil gående som en detektiv, der aflytter Mary og dermed får vigtige tips til indynde sig. Han leverer en skæg parodi på et lettere lurvet charme-bøv, som ikke er helt så kynisk, som han lader.
Og Lee Evans må også ty til bedrag: han udgiver sig for krøbling med britisk accent for ikke at vække mistanke om slette hensigter! Sådan kan en venskab startes og hvem ved - måske bliver det til mere. Men da Ted endelig når frem til Mary, vinder han hende ved at være sig selv og oven i købet vise en slags selverkendelse: er både han og de andre ikke mindst lige så forelskede i de følelser, hun vækker, som i hende selv? Altså ofre for en kun alt for velkendt romantisk kortslutning.

Lynlåsens fare
Omkring Ted udspilles en del tumulter, der får ham til at ligne den altid uheldige jødiske nørde-helt. Startende med en allerede berømt scene, hvor han får sin mandligste attribut i klemme i lynlåsen.
Elementær humor, for at sige det mildt. Men Farrelly-brødrene ved en del om, hvor langt man kan gå for vidt - de kan toppe en joke og skabe en kædereaktion af latter. Som i en herlig scene, hvor Matt Dillon prøver at geoplive en besvimet skødehund.
Vild med Mary spilles med lige netop den rette skødesløse veloplagthed af Cameron Diaz som en aldrig sukkersød Mary, af Ben Stiller som tilbeder med en vis emotionel vægt og af den virtuose Lee Evans, der serverer en politisk ukorrekt parodi på en nobelt selvretfærdig krøbling.
Farelly-brødrene forsømmer sjældent en chance for flette en pletramt plathed ind en fortælling, der nok forgrener sig grotesk, men aldrig så meget, at det romantiske komedieplot tabes af synes. Humoren er da også mere elskelig barnlig end udleverende, hvilket er med til at gøre filmen til en af årets gode komedie-oplevelser.

*Vild med Mary (There's Something about Mary). Instruktion og manuskript: Peter og Bobby Farrelly. Amerikansk (Palads, Scala, Palladium, BioCity, Tåstrup, Lyngby Teatret, Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Kastrup)

*Se også interviewet med brødrene Farrelly her på siden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her