Læsetid: 9 min.

FIKTIVE FOLK

5. november 1998

Bøhmanden
*Allerede som spæd blev Bøhmanden fjernet fra sin mor. Manglen på tryghed, mælk og træer til at klatre i gjorde i begyndelsen det lille væsen afhængig af tilfældige former for distræt ømhed.
Til tider antog denne ømhed form af straf. Et klap på hovedet blev af Bæhbarnet opfattet som et forsog på at hamre det ned i jorden. Hidtil ukendte dokumenter røber i øvrigt, at Bøhmanden som lille blevkaldt for Bæhbarnet, fordi det ikke blot var sengevæder, men tillige godtroende ud over det sædvanlige. Det blev en yndet sport at lokke det lille Bæhbarn til at spørge de voksne og professionelle om de løjerligste ting. F.eks. har slagtermester Orla Brynjofsen berettet, hvordan han en dag af det lille Bæh blev spurgt, om man kunne få pølse uden ister, når man osse kunne få det med? Brølet i den flisebeklædte slagterbutik har tilsyndeladende skræmt den lille flere år baglæns i udviklingen. I lang tid var Bæhbarnet ansat på Kontor for Uafhentede Roller, men desperationen over altid at blive kyst fra vid og sans fik Bæh- snart Bøh-barnet til at hanke op i sig selv. Den ulyksalige skræk, der var blevet ham til del gennem opvæksten, virkede nu som en boomerang. Ved det første tegn på adamsæblets svulmen gik Bøhdrengen i gang med at eksperimentere med at hive benene af sagesløse giraffer, så at de lå som amputerede badedyr i hans kølvand. En herlig gru blev snart en fast bestanddel af Bøhmandens aura. Hans mission stod ham klart: Hævn over trygheden! Det mindste tilløb til det pyssenyssede var nok til at sætte Bøhmandens kirtler i kog, og den dag i dag er der ingen grænser for hans opfindsomhed, når det gælder om at forberede overraskelsesangreb og om at gemme sig på dystre steder. Et buskads, en kælderskakt eller under en trappe er yndede tilflugtssteder for Bøhmanden, fordi de rummer den perfekte rugeplads for rædsel. Der bygger Bøhmanden gerne rede og ruster sig med uendelig tålmodighed. Han sidder gerne stille og puster til en nullermand, indtil et sagtmodigt og ængsteligt gemyt kommer forbi. Så slippes hele arsenalet løs. Først og fremmest en røst, der kan rumme alt fra kæderaslen i krypt til ekkoet fra bundløs brønd. Dernæst flaksende skygger af monsteragtige dimensioner, skønt Bøhmanden for det meste er usynlig. Ingen har nogensinde givet et fyldestgørende signalement af Bøhmanden, for rædslen har gjort ofret døv og blind for andet end flugt. Skønt alle kender ham, har ingen turdet indrømme, at de gik i skole med ham. Han har aldrig kunnet holde på et fast job, så han regner ikke med at nyde godt af omsorgsdage eller indefrosne dyrtidsportioner. Bøhmandens fætter, Varylen, har godt nok forsøgt at få ham organiseret, men er kun blevet mødt med rungede foragt.
Bøhmanden - der meget gerne vil have sig frabedt at blive kaldt for Bussemanden - kan sommetider til forveksling lyde som ældre søskende.
Yndlingsfarve: Begsort.
Yndlingsplante: Espeløv.
Hans Kragh-Jacobsen

Kedelig, Svend Erik
*F. 1937 i Slagelse. Faderen var kontorist på et slagteri, moderen supplerede hans sparsomme indtægter gennem sin virksomhed som strømpeopmasker og rullekone (koldrulle).
Som barn led Svend Erik af tilbagevendende forkølelsessygdomme, som moderen tilskrev idelige stænk fra sin rastløse virksomhed; derfor investerede hun i en selvfugtende varmrulle. Svend Erik udviklede dog efterfølgende (et af Kedeligs yndlingsord) astma og blev sendt til Kongsberg og andre sanatorier i Norge, hvor han gennemlevede en alvorlig ungdomsforelskelse. Den rettede sig mod Lise fra Sæteren, en sæterjente, som med rød kyse tilså det brune kvæg på det grønne græs i det høje fjeld under den blå himmel. Forholdet kunne let have fået følger. Svend Erik spillede slagtøj i en Hallingdal-gruppe; under indtryk af tonerne fra en Hardangerfele samt en overdosis myseost mistede han efter en koncert selvkontrollen og ville stange bu, hvad der dog ikke blev registreret af Lise, som regelmæssigt faldt i søvn under Svend Eriks kærlighedserklæringer.
Efter hjemkomsten videreførte Svend Erik sine bækkenøvelser i nye omgivelser og opnåede at danne sin egen kvartet, Svend Erik Kedeligs Kvartet minus én. Gruppen fik sit slagkraftige navn, fordi de øvrige deltagere på skift meldte afbud.
Et medicinalfirma bejlede en overgang til Svend Erik Kedelig med henblik på at opnå hans medvirken i et program mod søvnløshed, men i sidste øjeblik valgte man i stedet at udsende et kassettebånd med oplæsning på finsk af Kalevalla.
Kedelig køber flødeskumskager til eftermiddagskaffen hver søndag, uden undtagelse, og han ser den korte tv-avis og TV 2 Nyhederne hver dag. Det er aldrig lykkedes ham på nogen måde at overraske hustruen, Rigmor Kedelig, med hvem han i 24 år er rejst til Gardasøen to uger om sommeren. Familien taler stadig om 1988 som det år, hvor man mødte Jørn Hjorting og Erna. Kedelig har ikke sat sig varige spor i dansk kultur, men optages af demokratiske grunde i dette biografiske leksikon; han har tusindvis af beslægtede, men kun få søstre.
Jørn Lund

Klokken, Frøken
*Anna Sommer, f. 1918, dansk tidsangiverske. Frøken Klokken debuterede 5. februar 1939 hos KTAS, men underlagde sig snart hele landet - telefonisk, såvel som radiofonisk. Hendes udtale af sprogets gloser, af hvilke navnlig talordene er repræsenteret, kan karakteriseres som distinkt og konservativt dansk rigsmål, en variant der kun sjældent forekommer i dag, idet den dog stadig kan påtrækkes ved hove. Eksempelvis forekommer rent konsonantiske ryde i udtalen af talordet fyrre, ligesom en agtig å-lyd kan høres i talordet tolv.
Frøken Klokken har haft mange tilbedere, der værdsætter hendes præcision og evne til at komme til tiden - ikke noget med at stå og vente under uret! Hendes tilkomne blev en mand af slægten Jensen, som hun aldrig har lavet numre med, selv om hun i årevis har haft en fast onsdagsaftale med Jørn Hjorting. Det viste sig at være ganske ufarligt, det var andre endetal, der havde hans interesse, og ingen kunne sammenlignes med Ernas.
Men også Frøken Klokken har kendt bedre dage. Hun er blevet udfaset til fordel for en metallisk røst, styret af signaler fra Maiflingen ved Frankfurt am Main. Som bekendt styres store dele af Danmark derfra, nævnes kan bl.a. politiets alarmcentraler, Falcks redningskorps og dansk økonomi.
Frøken Klokkens ånd lever videre hos flere og flere af tidens automatiske damer: Tryk- og lyt-piger i bankerne, booking-piger hos DSB og SAS samt et utal af freelancere, der hærger landets automatiske telefonsvarere.
Jørn Lund

Lili Marleen
*f. Zeitgeist, trampolinspringer; f. 2/2 1896 i Heidelberg; datter af domptør Heinz Bidewind (død 1914) og hustru, teltrejser Magde B. f. Berion. Gift 11/11 1914 m. Korporal Karl Z. f. 1/3 1888 i Wendsee v. Berlin søn af artillerist Axel Zeitgeist (død 1833) og hustru Helen f. Fangel (død 1944 i Bergen Belsen).
Udlært cirkusartist (Cirkus Traumwelt) 1911. Højderekordindehaver i trampolin-spring januar 1914. Ved krigsudbruddet interneret i Frankrig. Senere repatrieret til Tyskland.
Uden muligheder for at ernære sig ved sig ved sit fag; da Cirkus Traumwelt i 1914 blev ødelagt af tysk artilleribeskydning, optrådte Z.L.M son soloartist i tyske, franske, italienske og sågar russiske forlægninger indtil Verdenskrigens ophør i 1918.
Sluttede sig sammen med sin mand til de tyske spartakister i 1920 og blev på Rosa Luxemburgs foranledning sendt på kadreskole i Smolensk (Sovjetunionen), hvor hun indledte et varmt forhold til Feliks Dzherzhinsky, grundlæggeren af KGB (Komitet Gosudarstvennoy Benzopasnosti) - Komiteen for Statssikkerhed.
Blev i januar 1929 arresteret og anklaget for "afvigelser" og statsfjendtlig virksomhed og blev dødsdømt, men sat på fri fod og hjulpet ud af Sovjetunionen takket være sine nære forbindelser til F.D. Tilbage i Tyskland kom Z.L.M. ind i kredsen omkring Ernst Thälmann, lederen af det store, tyske kommunistparti KPD.
Fra 1933 illegalt arbejde i Hamburg-regionen. Deltog som agit-prop-kommissær i de internationale Brigader i den spanske Borgerkrig, hvor hun indledte et forhold til general Adrian Golz, kendt fra Ernest Hemingways "Hvem ringer Klokkerne for?" Tilfangetaget under vinterslaget ved Ebro-floden, dødsdømt, men benådet af den kommanderende, falangistiske general Pedro Diaz Mola, senere spansk ambassadør i Paris under den anden Verdenskrig.
Arbejdede fra 1940 til sommeren 1944 som agent for den franske modstandsbevægelse (maquis'en), hvor hun blandt andre traf flyveren og forfatteren Andre
Malreux, filosoffen Jean Paul Sartre og den danske journalist og senere direktør for TV 2, Jørgen Hübertz Schleimann.
Blev efter krigen dekoreret med F.Æ.L. 2 (den franske Æreslegion). Først i 50erne inviteret til Danmark som Konservativ Ungdoms æresgæst på foranledning af J.H.S. men valgte at slå sig ned i Berlin (øst). Herefter et længere ophold i Havana (Cuba), hvor hun kom til at stå revolutionskommandanterne Castro, Pineiro, Jimenez, Diaz, Perez og Rodriguez nær. Æresmedlem af bestyrelsen for natklubben Tropicana og den statskontrollerede kæde af revolutionære Posadas (bordeller).
Som 100-årig vendt tilbage til Berlin, hvor L.M. i dag bor sammen med sin illigitime søn, Markus Wolf, tidligere general i den østtyske udlandsspionage (HVA).
Adresse: Vor der Kaserne no. 5. 10629 Berlin Charlottenburg. Tyskland.
Telefon og fax: 49-303241543.
Internet: http./www.zeitgeist.com.de.
Jan Stage

Lille Per
*Gennem tiderne har mange børn overhørt forældres advarsler om den uundgåelige mavepine efter overdreven indtagelse af is, slik og umodne blommer. Flere af disse børn har uden de mindste tegn på smerter spankuleret frejdigt rundt til langt over sengetid. Nogle har endda fundet anledning til at hovere. Her er tale om børn der ikke kender til Lille Per og hans skæbne: For meget af det hele har resulteret i kronisk kolik, og derfor må den lille dreng altid gå rundt med en pude på maven.
Den Lille Per var ikke meget mere end tre år, da han mistede sin mor. Per var naturligvis ikke ene om at lide et stort tab. Både for hans søster Mie og broderen Ole var tiden efter moderens død svær. Men som dagene gik med pligter og leg genfandt livet alligevel ganske hurtigt sin trygge form. Og det blev atter hverdag med fløjt på læben og glimt i øjet. For den ældste søster Søs' vedkommende betød tabet af moderen et definitivt farvel til barndommen. Fra den ene dag til den anden ændrede hendes liv sig fra et sorgløst teenage-liv med fletninger, til et liv som ung og evigt bekymret moder(erstatning) med new-look, Nivea og storvask iført pynteforklæde.
Hvad Far gennemgik af sorg og trængsler kan man kun gisne om. Chokket over at være blevet Far til Fire - uden mor - tog næsten pippet fra ham. Fra den dag skrumpede han som mand og voksede støt til Farmand. En dyne af sørgmodigt huld lagde sig og blevliggende.
Heldigvis lykkes det for hans kære unger at bringe både munterhed og fest ind i hans triste sind. Mie og Ole henter søndagsavis og sutsko, den søde Søs klarer opvasken i en håndevending og overrasker med kage til kaffen. Og den Lille Per er så sød og pudsig, som han står der med tophue og stritvom, og han synger så højt, at hans far må le. Far holder også meget af den sjove måde hans lille dreng snakker på - fuldstændig som da han var lille og hans mor endnu levede. Søs ved, at Pers børnesprog i sød stakkato gør Far så glad, og at når han er glad er alle glade. Så da naboen fru Sejersen en dag foreslog Søs, at Lille Per kom til talepædagog, faldt det bestemt ikke i god jord. Verden er fuld af problemer, men man behøver vel ikke ligefrem at opsøge dem?
Lille Per ved, hvad Søs ved, men så længe hun jævnligt stikker ham en daler til jordbæris og sager, har han lovet aldrig at vokse fra hverken pattesprog, tøjelefanten Bodil Kjer, tophue eller endsige lære at fløjte.
Men hårnålene, der holder huen, er begyndt at genere ham, og puden der skal lindre den evindelige kolik, hindrer ham efterhånden i at løbe. Så hvem ved, hvad der sker, hvis Lille Per en dag skulle finde sig en rigtig legekammerat - ikke en sød lille pige, men en rigtig dreng på hans egen alder?
Nanna Simonsen

* I næste uge udkommer en bog, der vil være et godt bud på årets julegaveide: Aschehougs Biografiske Leksikon. 339 kendte personer, der aldrig har levet. 102 danske forfattere, politikere, erhvervsfolk, kunstnere, m.m. har skrevet leksikonartiklerne. Med forlagets tilladelse bringes her et udpluk, forfattet af skribenter med tilknytning til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu