Læsetid: 5 min.

Filmtalent en masse

12. november 1998

En stribe nye film, bl.a. af Jonas Elmer, har premiere i forbindelse med weekendens novellefilmtræf i Filmhuset

NOVELLEFILM
Med en produktion på omkring et halvt hundrede film i forskellige genrer siden starten i 1994 har Dansk Novellefilm vist sig at være en vital støtteordning, der har forøget mængden af dansk kvalitetsfiktion både på de to landsdækkende tv-stationer og i biograferne ganske betragteligt. Tanken med tiltaget har ikke mindst været at hæve niveauet inden for den korte fiktion, den såkaldte novellefilm, men de 24 millioner kroner, der er til rådighed om året, har desuden skabt en tiltrængt tumleplads for de mange unge instruktører, der ellers kunne gå i årevis og vente på at få lov til at lave en spillefilm.
Resultatet af de mange anstrengelser kan ses i Filmhuset i København - og efterfølgende i provinsen - hvor Dansk Novellefilm gør status med arrangementet Novellefilm Dage. En fyldig buket af de seneste produktioner vises frem, og blandt disse er ganske mange premierer, ikke mindst af dansk films yngre talenter.
Jonas Elmer bragede sidste år igennem med spillefilmen Let's Get Lost, i øvrigt et Dansk Novellefilm-projekt med vokseværk, og mens den talentfulde debutant paradoksalt nok har haft vanskeligt ved at skaffe midler til en ny spillefilm, har han nu begået den tretten minutter lange Det sublime, en besk satire om den sensationssøgende del af kunstlivet.
Filmen dykker ned i et afgørende øjeblik i den kriseramte billedkunstner Jon Jensens liv. I sit atelier kæmper Jensen en ensom kamp med materien, mens yngre kolleger stormer frem og stjæler blitzlyset med dyrehoveder i isblokke og afhuggede lemmer. Det bliver dog den erfarne kunstner, som tager det sidste stik med en ultimativ performance.
Formen og spillet er strammet betydeligt op i forhold til Let's Get Lost. De improviserede scener med løs bagkant egner sig ikke til det helt korte format, og Elmer demonstrerer, at talentet uden besvær også rækker til de mere koncise iscenesættelser. To afgørende trumfkort er den stadig mere overbevisende Bjarne Henriksen i hovedrollen samt Peter Hesse Overgaard som en åleglat krukke af en kunstpusher, en figur, han her udleverer i klædelig behersket parodi.

Ringvrag og poppedreng
Det parodiske kendetegner også Jessica Nilssons fyrre minutter lange Taber!, men Nilsson har den fordel frem for Elmer, at hun vender skytset indad i stedet for at hente billige point ved at udlevere et diffust fænomen som 'moderne kunst'. Taber! handler om attituder og selvindsigt, og bag historiens vrængende facade fornemmes en autentisk tvivl og smerte.
Hovedpersonen er Mads, i midten af 80'erne frontfigur i kultbandet Madssacre, i 90'erne et anakronistisk ringvrag, der driver omkring i København, bitter og forsumpet og ude af stand til at omstille sig til nye tider. Et andet medlem af Madssacre har forvandlet sig til Tony Mahogny, en glat poppedreng, som i tv-interviews har påfaldende travlt med at lægge distancere til fortiden. Mads ser surmulende til fra sidelinien, og netop i det øjeblik, hvor han er ved at ramme bunden af sin nedtur, møder han en gammel bekendt, Lone, der har taget 90'ernes optimisme og kitsch-dyrkende idioti på sig med en anstrengt grimasse. Lone beundrer Mads for hans konsekvens, og hun udklækker en plan om at gendanne Madssacre, idet hun mener, at bandet kan byde på en autenticitet, som tiden savner.
En gentagelse af fortiden er naturligvis ikke en holdbar løsning på nutidens problemer, og ved filmens slutning er både Mads og Lone nået til et punkt, hvor de kan begynde at frigøre sig fra deres respektive attituder.

Visuel finish
Mens stilen i Jessica Nilssons film er rå uden at være manieret, er Lars Hesselholdts Helten Henning præget af en visuel finish, der i visse passager næsten er overvældende. På sine 35 minutter får filmen fortalt en ganske omfattende og gedigen historie om karriererytteren og forstadstøffelhelten Henning, der bogstavelig talt vil gøre hvad som helst for at opnå forfremmelse i firmaet og holde sammen på familiens glansbillede.
På vej til en afgørende jobsamtale overværer Henning et brutalt overfald i S-toget. For at hytte sit eget skind undlader han at vidne, og filmen igennem plages han dels af samvittighedskvaler, dels af den psykopatiske voldsmand, som kender Hennings identitet.
Filmens egentlige scoop er imidlertid en række dygtigt udførte effekter, der særdeles overbevisende illustrerer hovedpersonens eksistentielle angst. Henning har tendens til at dagdrømme, men de vaselineglinsende drømmesyner forstyrres gang på gang af sugende mareridt med klæbende insekter, rådnende frugt og generel forvitring.
Effekterne er elegant inkorporeret i handlingen, og selv om det kan indvendes, at filmen i en vis forstand er uegal, må det bifaldes, at Lars Hesselholdt på denne måde bruger novellefilmformatet til at afprøve nye fortællemæssige elementer.

Vover noget
Den uortodokse fortællestil kendetegner også 30-årige Mads Tobias Olsen, der er den eneste i denne flok, som ikke er uddannet på Filmskolen. Mads Tobias Olsen har bl.a. opereret i miljøet omkring Det Danske Filmværksted, hvor han sidste år producerede novellefilmen Bryllupsnatten, og med Stævnemødet tager han et stort skridt fremad.
Filmen krydsklipper mellem to unges stævnemøde på en bulgarsk restaurant og et forløb, hvor tre Tarantino-kloner à la Håndlangerne forbereder sig til en ikke nærmere defineret mission. Overraskende viser de to historier sig at hænge sammen, og selv om Mads Tobias Olsens film et langt stykke hen ad vejen læner sig op ad pastichens lette form, er den absolut ikke uden momenter.
Det kan godt være, at historien i Stævnemødet aldrig rigtig får tyngde, men i det mindste vover den noget, hvilket er mere, end man kan sige om den sidste titel i bunken, filmfotografen Jacob Banke Olesens Hvornår kommer strygerne? Her er tale om en ulideligt konstrueret historie om 'den svære kærlighed', og selv om filmen anslår en let og musetteboblende tone, er den så forhippet på at være smægtende og lækker, at den falder til jorden.
Selve plottet, hvor et pars krise bliver katalysator for, at et andet par - måske - finder sammen, er såmænd ikke ueffent. Men filmen er så blottet for nerve, som selv et par ganske gode replikker ikke kan råde bod på.
Der skal være plads til kiksere fra Dansk Novellefilm. Så længe der udvises vilje til at satse og eksperimentere, og så længe der laves film som de første fire i denne pakke, er initiativet aldeles berettiget. Alt i alt må man sige, at der er mange gode grunde til at gå i Filmhuset og se cremen af den danske filmungdom udfolde sig dér, hvor de tager sig bedst ud - på det store lærred.

*Novellefilm Dage. Filmhuset, København, 14.-15. november. Fortsætter til Odense, Århus, Haderslev og Ålborg.
*Det sublime. Instr.: Jonas Elmer. 13 min.
*Taber!. Instr.: Jessica Nilsson. 40 min.
*Helten Henning. Instr.: Lars Hesselholdt. 35 min.
*Stævnemødet. Instr.: Mads Tobias Olsen. 17 min.
*Hvornår kommer strygerne. Instr.: Jacob Banke Olesen. 23 min.
Distr.: Det Danske Filminstitut

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her