Læsetid: 2 min.

Finansloven giver fri adgang til flere uddannelser

30. november 1998

Kvote II-optaget beskæres, hvilket giver fri adgang til en række uddannelser. Ikke alle er lige begejstrede

Med årets finanslov bliver den længe varslede ændring af optagelsessystemet til de videregående uddannelser en realitet. Senest om tre år skal antallet af kvote II-ansøgere - dvs. den gruppe, der kommer ind på baggrund af erhvervserfaring eller anden opkvalificering - skæres ned fra i dag 70 procent til højst 20-25 procent.
Det betyder til gengæld, at antallet af studerende, der kommer ind alene på karaktergennemsnit, bliver større og adgangskravene dermed mindskes. For en række uddannelser betyder det, at der reelt bliver fri adgang, hvis man har en kompenencegivende eksamen, mener Claus Damgaard, der er leder af Center for Information om Videregående Uddannelser i København: "I det øjeblik, man beskærer kvote II, vil der blive fri adgang til mange seminarier og sygeplejeskoler. Hvis kvote I er større, vil alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, havne der," siger han.
Damgaard frygter ikke, at nivauet hos de kommende lærere, pædagoger og sygeplejesker vil falde, når uddannelsesinstitutionerne ikke længere har mulighed for at sortere dem fra, de finder uegnede: "Fri adgang er til enhver tid det bedste. Det er så uddannelsesinstitutionernes ansvar at tage højde for, hvad det er for nogle mennesker, de optager. Filosofien er jo, at hvis man har en studentereksamen, så er man kvalificeret til at gennemføre en videregående uddannelse. Hvis folk, der har en studentereksamen, ikke kan dét, er der noget galt med uddannelserne," siger Claus Damgaard.
Men den opfattelse kan Reidar Faurbye, der er formand for Pædagogseminariernes Rektorforening, ikke genkende: "Ind til nu har filosofien jo været, at man kunne kvalificere sig på andre måder, end ved at gå i gymnasiet eller på HF. Hvis kun 20-25 procent skal ind gennem kvote II, vil man afskære en masse kvalificerede ansøgere. Omkring en tredjedel af dem, der bliver optaget på pædagogseminarierne er folk, der har kvalificeret sig af anden vej," siger Reidar Farbye, der mener, at politikerne blæser på denne restgruppe.
"Jeg synes, det er synd, for det er en gruppe mennekser, vi har været glade for, og som vi synes, har klaret uddannelsen på lige fod med de, der har den rette boglige baggrund."
Også de studerende er utilfredse med, at optagelsessystemet nu bliver vendt på hovedet. Henrik Hallinger, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds, mener, at Claus Damgaards tankegang om det kvalificerende gymnasium er forældet.
"Dengang vi skabte gymnasiet, kvalificerede den en elite på 10-20 procent. I dag kvalificerer den omkring 60 procent, så det er klart, at nivauet ikke er så højt mere. Jeg tror ikke på, at 60 procent af en årgang kan gå direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse," siger Hallinger, der selv har oplevet, hvordan mange studerende, der bliver optaget direkte fra gymnasiet falder fra, fordi de blev koblet fra i diskussioner, der handler om andet end det, de kan læse sig til. Han mener, at det kræver en vis portion livserfaring, at blive en god lærer, pædagog og sygeplejerske.
Også Faurbye frygter større frafald: "Vores erfaring siger os, at dem vi får ind med en meget lav studentereksamen, ofte falder fra. Og det er dem, vi får ind i fremtiden på beskostning af nogle, vi anser for bedre kvalificerede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu