Læsetid: 12 min.

Vi skal først lære at sige godmorgen

7. november 1998

Den globale finanskapitalisme undergraver demokratiet og har skabt en ekstrem ustabilitet, der er truende for vores kultur og historiske hukommelse, mener den italienske professor Ricardo Petrella, der vil afvæbne finansmarkedet

Den teknisk-videnskablige revolution er nu så voldsom, at den totalt ændrer tidsdimensionen i vort liv. Tiden accelererer og trykkes sammen, og 'det langsigtede' eksisterer ikke længere. Det lange sigt i dag er måske tre måneder eller maksimalt et år. Ingen ved, hvad der vil ske om bare fem år.
En uafvendelig konstruktion af fremtiden finder sted. Vi bygger hele tiden - og meget hurtigt - nye ting.
Konceptet om permanent fornyelse og gennembrud er blevet vigtigere end kontinuitet og ophobning af viden. Vi lever i et samfund, hvor den fælles hukommelse, der ellers skulle være en del af kulturens grundlag, konstant ødelægges.
Professor i økonomi Ricardo Petrella fra det katolske universitet i Louvain i Belgien er ikke til at stoppe. Den charmerende gråhårede italiener gestikulerer vildt med armene, og selv om vi egentlig havde sat hinanden i stævne for at tale om krisen i den globale finanskapitalisme, så kommer vi straks til at tale om tilværelsens grundvilkår. Forholdet til tid og rum.
"Teknologien udvikles, designes og produceres ikke længere for at opbygge en akkumuleret historisk hukommelse. Dens funktion er at erstatte de bestående produktionsprocesser, varer og serviceydelser. Det er blevet sådan, at den historiske hukommelse ikke længere har nogen værdi. Det, der tæller i dag, er at blive en vinder. Uddannelserne og virksomhedernes ledelsespraksis er baseret på succeshistorier. Alle får at vide, at de skal lære af succes, men man forsøger ikke at tage ved lære af fejltagelserne," siger Petrella, som i sidste uge deltog i en stor international konference på Roskilde UniversitetsCenter om, hvad vi kan lære af det sidste års finanskrise i Asien.
Petrella har sammen med den såkaldte Lissabon-gruppe (en gruppe kritiske intellektuelle) bl.a. udgivet bogen Limits to competition - grænser for konkurrencen - og heri slår han til lyd for et frontalt opgør med de neoliberales forsøg på at gøre konkurrenceevnen til det højeste princip for nationalstaterne, for virksomhederne og for individet.
"Hvad betyder det, at den danske nation bliver konkurrencedygtig overfor den tyske nation? Og hvordan kan man opbygge et samfund i Europa og globalt, hvis alle nationer satser på at være konkurrencedygtige for at eliminere de andre," spørger han. Men han får ikke svaret på sit retoriske spørgsmål. For han slår pludselig en stor latter op, da fotografen begynder at fjerne alt fra bordet - først kaffekanden og dernæst kopperne, småkagerne og båndoptageren - for at få plads til sin linse: "Se der. Han vil tage det hele! ... Se hvad konkurrencen fører til!"

Hans drillende grin fylder rummet for et øjeblik, men så flyder den italiensk-engelske talestrøm over i en kritik af det moderne menneskesyn:
"I virksomhederne betragtes vi ikke længere som mennesker, men som Human Ressources. Og som menneskelige ressourcer har vi ikke længere en ret til at eksistere - eller kun i det omfang at vi er profitable. Og hvis menneskelige ressourcer ikke længere er profitable i forhold til ny teknologi, hvorfor skal man så bruge dem? Ikke hende eller ham, men den menneskelige ressource! Og hvorfor flytter virksomhedsejere fabrikker fra et land til et andet? Simpelthen fordi fabrikken det ene sted kun giver kapitalen 17 procents profit, og så flyttes den 3000 km til et andet land, hvor kapitalen kan få 22 procents profitabilitet."
Ricardo Petrella mener ikke, at man kan bygge en stabil kultur, når teknologien konstant erstatter det bestående, og konkurrenceevne-logikken driver virksomhederne til hele tiden at flytte produktionen til mere profitable steder. Han er også kritisk overfor de moderne managementteorier, der har gjort flexibilitet til det nye kodeord for arbejdslivet.
"I den nuværende arbejdsorganisation er det blevet non-sense at være tilknyttet den samme virksomhed hele livet. Troskaben er blevet mindre. I USA er mellemledere maksimalt to år i samme virksomhed, men i Europa er gennemsnittet stadig syv år. Men den amerikanske model vinder frem også i Europa. Man skifter virksomhed, bare fordi man kan få en højere indkomst det næste sted. Nogle karrieremennesker skifter arbejde hver sjette måned. Og hvis en person skifter arbejde, så spørges der straks: 'Hvor meget får du?'"
"Den konstante søgen efter at maksimere arbejdsindkomsten bekræfter, at vores samfund ikke længere er baseret på hukommelse, men er blevet a-kulturelt. På det punkt har amerikanerne et enormt historisk ansvar, og jeg er fristet til at sige til amerikanerne: Please, bliv hvor I er og la' være med at rejse. Gør hvad I har lyst til med jeres kultur, men la' endelig være med at inficere andre kulturer med jeres ideer. Det er jo frygteligt!"

I Ricardo Petrellas verdensbillede har USA i de sidste 30 år været bannerfører for udviklingen af en meget konkurrencepræget og ustabil udgave af kapitalismen, hvor finansmarkedets spekulationer har revet sig fri fra realøkonomien, og hvor arbejdskraften betragtes som en fleksibel vare. "Når amerikanerne taler om globalisering, så mener de 'os' - USA," siger han sarkastisk.
- Men globaliseringen og den øgede frihandel har ifølge mange økonomer ført til en kolosal velstandsfremgang for hundredvis af millioner af mennesker i udviklingslandene i de seneste år?
"Momento...På globalt plan er velstanden målt som bruttonationalprodukt vokset. Men indkomstuligheden er øget. Selv i EU er indkomstuligheden blevet større siden begyndelsen af firserne. Og i USA ejer den rigeste procent af befolkningen 42 procent af landets velstand, men i 1960 sad de kun på 22 procent. På verdensplan havde den rigeste femtedel af befolkningen 70 procent af verdens velstand i 1960, men i dag sidder de på 86 procent af velstanden."
Ricardo Petrella mener, at den globale kapitalismemodel befinder sig i sin værste krise i de sidste tre årtier:
"Det er vanvittigt, at G7-landene har sagt, at fundamentet for verdensøkonomien er godt. Hvis jeg skal være venlig, så er det en obskønitet. Fundamentet er ikke godt. Den finansielle spekulationsøkonomi er ikke god. Vi er i dag vidner til den første alvorlige krise for den globale finanskapitalisme, som vi har udviklet i de sidste 30 år."
Han er meget skeptisk overfor de låne- og redningspakker, som Den Internationale Valutafond, IMF, og de rigeste industrilande i G7-gruppen har stablet på benene for at stabilisere den kriseramte økonomi:
"Det, IMF gør, er at give penge tilbage til vore vestlige banker og deres aktionærer. Pengene gik ikke til befolkningen i Sydkorea."
- Meningen med IMF's redningsaktioner er vel også at skabe stabilitet og hindre flere dominobrikker i at falde?
"Ja, man ville hindre nogle vestlige banker i at gå konkurs og sikre betaling af gælden. Amerikanske og japanske banker drev kraftig lobbyvirksomhed overfor Clinton-administrationen for at få bevilget penge til Sydkorea og Thailand, så de vestlige banker ikke skulle kollapse. Det samme skete med hedgefonden Long Term Capital Management, LTCM."
- LTCM var ledet af nogle af verdens 'best and brightest' - herunder to nobelprisøkonomer - og nogle af verdens førende forretningsbanker deltog i LTCM's højtgearede spekulationer på finansmarkedet. Men spekulationerne slog fejl, og fonden var ved at krakke. Var der tale om moralsk hasardspil, som nogle kommentatorer har sagt?
"Nej, disse mennesker har ingen moral overhovedet! Den eneste morale er penge. Hvad er Long Term Capital Management? En hedgefond som angivelig skulle være langsigtet. Men for dem er det lange sigt kun tre måneder. De første hedgefonde så dagens lys fra 1971, hvor Nixon-administrationen opgav guldmøntfoden og lod dollaren flyde. USA havde brug for penge på grund Vietnamkrigen, men i 1973 kom oliekrisen og 5 procent af verdens velstand gik pludselig til OPEC-landene. Der var et pludseligt overskud af petro-dollar, men da de arabiske lande ikke havde et finansielt system, kom vi til at administrere deres penge. Vore banker lånte pengene ud til andre lande, og på det tidspunkt var renten kun 1,5 pct. Så røg renten i vejret. Den steg til 7, til 12 og til 15 pct. Og alle lande blev forgældet, men faktisk profiterede vi på oliekrisen, fordi vore banker tjente mange penge på petrodollaren."

I 1974 liberaliserede USA kapitalbevægelserne og siden fulgte en deregulering af bank- og forsikringssektoren, og systemets ustabilitet blev øget endnu mere. Så kom derivatmarkedet, hvor der blev investeret i kursbevægelser på obligationer, aktier, råvarer og valutaer. Men derpå udvikledes markedet for 'futures', men det øgede ustabiliteten. Så opfandt man 'optionerne' - og det pumpede endnu mere luft i den finansielle spekulationsbobbel. Og siden opfandt de 'swaps', der skulle stabilisere optionsmarkedet. Men i virkeligheden var det finansielle markeds flygtighed øget og verdensøkonomien var blevet grundlæggende ustabil."
"Da man erkendte, at futures ikke virkede, at optionerne ikke virkede og swaps ikke virkede, sagde man: 'Hvordan skal vi sikre os et stort afkast i det finansielle kasino?' Og så flokkedes alle om hedgefondene. Og hedgefondene var de mest sofistikerede og spekulative af alle finansfonde, vi nogensinde har kendt."
- De nye finansinstrumenter og hedgefondenes aktiviteter har øget likviditeten på markedet, og nogle analytikere mener, at det er med til at afstive markedet, trods alt.
"Ja, men jo mere likvidt markedet er blevet, desto mindre er fondene i forbindelse med realøkonomien. Likviditeten afspejlede ikke en ekspansion i produktiv velstand. Den likviditet var bom-bom-bom... den skabte ingen langsigtet nettofremgang i velstanden, ingen ny kapital, den skabte intet. Det er spekulationer, der drev aktiekurserne i vejret. Det er uholdbart. Og derfor må det føre til en masse krak. Hvorfor kollapsede de japanske banker? Hvorfor fik man Barings bankens krise? Hvorfor kom Peso-krisen? Alle disse kriser er resultat af spekulationerne."
"Finansøkonomiens dominans må afrustes. Det er ikke længere holdbart at acceptere et selvreguleret finansmarked. Slet ikke når 92 procent af omsætningen er spekulativ og afkoblet fra realøkonomien. En meget begrænset og moderat spekulation kan man måske leve med - det vil svare lidt til en forkølelse - men i dag er den som en cancer. Finansøkonomien må afvæbnes og magten må gives tilbage til de demokratiske parlamenter - lokalt, europæisk og globalt. Men det der sker i dag er, at demokratiet afvæbnes - at politeia afmonteres - i stedet for at finansøkonomien afvæbnes."
- Jeg betragter Dem som en global symbolanalytiker, der rejser kloden rundt og taler om behovet for et stærkere civilsamfund...
"Vi har ikke alene brug for en bevidsthed, der forstår, at de menneskelige betingelser ikke kun er lokale eller nationale, men også europæiske og globale. Vi har brug for at forstå totaliteten af menneskelivet. Vi kan ikke længere være ligegyldige overfor, hvilke omkostninger vores politik har for f.eks. afrikanerne - bare fordi vi er mere magtfulde. Vi er ansvarlige for tingenes tilstand i verden. Det er os, der organiserer den globale økonomi og det accentuerer, at vi udnytter udviklingslandenes ressourcer for at forøge vores egen velstand. Vi samarbejder ikke med Afrika eller de asiatiske lande, vi destillerer bare deres ressourcer, så markedsværdien af vore finansielle papirer øges. Men der er snarere brug for en politik, der hjælper udviklingslandene til at producere ud fra lokale behov."
"Vi kan ikke fortsætte med at lade som om, vi er ligeglade med, at der i dag er 1,7 mia. mennesker uden hjem, og at 1,4 mia. mennesker ikke har adgang til drikkevand. Og hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil der om 20 år være 8 mia. mennesker på kloden, men 3,2 mia. af dem vil ikke have adgang til ordentligt drikkevand. Vi kan ikke bare sige, at denne kendsgerning ikke interesserer os.
- Vil det true vores sikkerhed?
"Selvfølgelig vil det true vores sikkerhed, men vi har tilstrækkelig magt til at rejse en jernmur til at beskytte os. Risikoen er, at vi så etablerer en ny form for social og økonomisk apartheid på det globale plan."
- Vestlige ledere og en række mainstream-økonomer forsøger i øjeblikket at give keynesianismen en revival, og i stedet for at tale om gennemgribende reformer af finanskapitalismen, så tror de, at vi kan redde os ud af den globale krise ved at sætte mere gang i og udvide efterspørgslen i de vestlige økonomier. Hvad siger De til det?
"Det er kun tilsyneladende et godt tegn. For det svarer til at sige: 'Vær ikke bekymret! Fundamentet er godt, og lad os sætte gang i efterspørgslen for at få de høje vækstrater tilbage.' Det er naturligvis bedre end den monetaristiske ortodoksi, men det er ikke den rigtige vej at gå. Siden 60'erne har vores økonomi bygget på det princip, at vi blot skulle producere flere varer for at stimulere forbruget. Det, vi har brug for, er igen at focusere på de basale behov, i stedet for blindt at øge efterspørgslen efter f.eks. flere og flere McDonald's hamburgere."
- Hvad betragter De som den vigtigste politiske udfordring i det 21. århundrede?
"Den vigtigste udfordring er at give alle mennesker ret til et værdigt liv, så de basale behov - energi, sundhed, uddannelse, en bolig og mad og drikke - opfyldes. Det andet er at stoppe privatiseringen af de menneskelige ressourcer. USA har dereguleret patenteringen af menneskelige organismer, og alle har frihed til at patentere biologisk materiale. Og i Europa har det Europæiske Parlament accepteret patentering af det humane genom. Det er meget farligt, fordi kemi-, agro- og medicinalindustrien vil blive ejere af vore 100.000 gener i løbet af de næste ti år. Vi vil blive solgt. Nogle af vore gener vil blive solgt."

Menneskets jagt på absolut kontrol over naturen har ført til den globale naturødelæggelse, der har bragt vores planet i fare. Vi giver ikke de fremtidige generationer en natur, som de vil værdsætte. Men lad os ikke gøre den samme fejl igen og give den kapitalistiske industri magten over den menneskelige krop. Lad os være meget mere årvågne og forsigtige, end vi har været i forhold til naturen."
- Men hvilket moralsk-politisk lederskab kan De overhovedet se som alternativ? De hævder jo selv, at vi har mistet den historiske hukommelse og i stedet dyrker fornyelsen, konkurrenceideologien og lader de ustabile globale finanskapitalisme herske?
"Man må ikke glemme, at der eksisterer folkelige modstandsbevægelser også i dag. For nylig fik de Frankrig til stoppe den multilaterale investeringsaftale, og det er et tegn på, at den nuværende globaliseringsproces ikke er så uimodståelig og uundgåelig, som man ellers gerne vil have os til at tro. Vi kan stoppe globaliseringsprocessen, hvis vi vil. Og det er et godt tegn."
"Det er opmuntrende, at man kan spore tegn til opbygningen af en alliance mellem de spredte folkelige bevægelser og en voksende minoritet i den politiske elite, som indser, at verden ikke længere kan fortsætte den hidtidige udvikling. Folk vil efterhånden opdage, at det er godt at sige godmorgen til de andre. At anerkende eksistensen af de andre. Og jeg tror, at hvis man siger godmorgen til de andre, så er man også parat til at bygge en god økonomi."
- De har været meget kritisk overfor den aktuelle globaliseringsproces - men betyder det, at de helst vil være fri for nogen former for globalisering?
"Nej, jeg er tilhænger af en global valuta, og jeg er tilhænger af en global regering, der styrer på baggrund af en global demokratisk kontrakt. Jeg kæmper for oprettelse af et globalt parlament."
- De er altså en globalist?
"Ja, jeg er globalist. Men jeg er også lokalist og forsvarer den lokale økonomi, så man i forskellige lokale produktionsmiljøer kan fremstille de ting, man har brug for lokalt. Jeg er tilhænger af, at man kun skal handle og udveksle de ting, som man ikke umiddelbart kan fremstille lokalt, i stedet for som i dag, hvor alt er fremstilles af hensyn til eksporten. Jeg har skrevet bøger om grænser for konkurrence, men jeg er til enhver tid tilhænger af et globalt demokrati."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu