Læsetid: 1 min.

FOLK

26. november 1998

Sonja Mikkelsen
*Den socialdemokratiske trafikminister Sonja Mikkelsen er i dag på Fyn for at drøfte visse fynske bilisters hede ønsker om en motorvej mellem Odense og Svendborg.

Ellegaard og Sabroe
*To betydelige egoer mødes kl. 19:30 i Jyllands-Postens bygning på Kgs. Nytorv i København for at diskutere Journalistik og medier: Lasse Ellegaard og Morten Sabroe.

Beredent politi
*Hyp, lille Lotte: Fredag er en mærkedag for Københavns Politi - politiets nye Rytteriafdeling åbner officielt sine nye stalde (til heste) på Artillerivej på Amager.

Alexandra
*Som et led i sine gode gerninger er HKH Prinsesse Alexandra også protektor for Rygmarvsbrokforeningen. Den kan denne torsdag fejre 10 års jubilæum.

Victor Borge
*En evergreen takker af for denne gang - Victor Borge giver fredag i Århus den sidste koncert på sin fødselsdagsturné.

Pernille Frahm
*SFs forventede stemmesluger ved det kommende valg til Europaparlamentet, Pernille Frahm, skal i aften holde fyraftensmøde om integrationsloven i praksis med Dorte Bennedsen (S). Det foregår kl. 17:00 i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler i København.

Ginny
*Uddelingen af prisen som Årets Kat i New York blev en overraskelse. Æren gik til - en hund. Nemlig bastarden Ginny (dels schnauzer, dels sibirsk husky) som bringer omstrejfende katte hjem til sin ejer, Philip Gonzales. Han finder nye hjem til Ginnys fund.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu