Læsetid: 1 min.

FOLK

21. november 1998

William Hague
*De britiske konservatives leder William Hague (William Who?) har en tante i Yorkshire, som har vundet en stor gevinst i lotto. Hague regner ikke med at få andel i gevinsten, men tante Marjorie godt må udfylde hans lottokuponer fremover. Hague er blevet lidt mere tyndhåret, siden dette billede blev taget.

Ulla Skytte
*Denne weekend afvikles de danske mesterskaber i den ædle sport Pinball. Nærmere oplysninger kan fåes hos informationschef Ulla Skytte, Tuborg (tlf. 33 27 33 11).

Præster
*30 præster fra forskellige kirker og kirkesamfund holder lørdag bønnedag på Amagerscenen - som jo også ifølge nogle var ved at udvikle sig til et menighedsteater inden lukningen.

Hanne Hastrup
*Søndag får forfatteren Hanne Hastrup ved en ceremoni på Frederiksberg tildelt Bog- og Papirbranchens ansattes Børnebogspris 1998.

Charles
*Den 50-årige britiske tron-arving fortsætter opbygningen af et statsmandsimage, når han søndag indleder et officielt besøg i Grækenland.

Daniel Lieberkind
*Den tyske arkitekt Daniel Lieberkind har tegnet en avantgardistisk tilbygning til Victoria and Albert Museum i London. Byplanmyndighederne har nu godkendt projektet trods massive protester fra mere konservative borgere i South Kensington.

John F. Kennedy
*Søndag er det 35 år siden, præsident John Fitzgerald Kennedy blev dræbt under en køretur i åben limousine gennem Dallas, Texas. De dræbende skud blev affyret fra et skolebogslager, angiveligt af en Lee Harvey Oswald.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu