Forskningsminister Jan Trøjborg (S) kritiseres for at føre erhvervspolitik med universiteterne som gidsel - selv mener han, at forskere må blive bedre til at forklare sig over for resten af samfundet
Forskere og universitetslærere har længe angrebet forskningsminister Jan Trøjborg (S) for at være slet skjult erhvervsminister på afveje. At han mangler forståelse for universiteternes forskningsfrihed.
Baggrunden er, at Trøjborg i sin korte tid som forskningsminister har fremlagt en række lovforslag, der sætter spørgsmålstegn ved nogle af universiteternes mest indgroede traditioner. Og det har fået flere forskere på barrikaderne.
Senest lød et svidende piskesmæld på forsiden af forskernes eget fagblad: "Trøjborg værre end Haarder". Kun de færreste socialdemokrater ville nok ønske at blive sammenlignet med den kontroversielle Venstre-politiker, Bertel Haarder, der tidligere havde ansvaret for de danske universiteter. Men Trøjborg er ganske rolig.
"Der vil altid være frygt for nye initiativer. Men det er en fornøjelse med så meget offentlig debat omkring mine initiativer. Jeg håber den fortsætter. Det er forkert, hvis politik ikke fremkalder stærke diskussioner," siger Jan Trøjborg til Information.
Bro til omverdenen
Trøjborgs egen karrierevej er et godt billede på den brobygning, han ønsker de danske universiteter skal udvikle med det omkringliggende samfund.
Oprindelig er den 42-årige forskningsminister udlært murer. Han studerede dog videre til ingeniør på Horsens Teknikum i 1986. Og blev allerede året efter valgt ind i Folketinget. Her begyndte en politisk karriere, der foreløbig har ført Trøjborg fra Trafikministeriet over Erhvervsministeriet til Forskningsministeriet.
De mangfoldige erfaringer har givet Trøjborg en pragmatisk tillid til samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Det ligger ham derfor meget på sinde, at universiteterne skal lære at åbne sig for nye kontakter til samfundet og erhvervslivet.
"Fra samfundets side stiller vi jo ganske store ressourcer til rådighed for universiteterne. Derfor har vi en naturlig interesse i, at de bliver endnu bedre til at forklare sig over for omverdenen. Det skylder vi både de studerende og landets skatteborgere. Det er dyrt at uddanne kandidater," siger han.
Tvungen frivillighed
Trøjborg er særlig blevet kritiseret for kun at ville styrke universiteternes ledelse, men omvendt ikke tilføre tilstrækkelige ressourcer til, at ledelsen kan opfylde målsætningerne.
Men det vil han ikke havesiddende på sig:
"Jeg har aldrig sagt, at universiteterne skal have en ledelse med erhvervslivet som forbillede. Universiteterne skal blot have mulighed for at eksperimentere. Derfor skal uddannelsesinstitutionerne også have bedre styringsværktøjer, så de bliver bedre i stand til at opfylde deres egne målsætninger".
"Jeg lægger vægt på, at universiteterne får mulighed for at prioritere strategisk. Det er vigtigt, at institutionerne bliver bedre til selv at definere, hvordan de kan hæve niveauet; hvordan de selv kan gøre det bedre," siger Jan Trøjborg, der ikke kan se, hvordan det skulle skabe problemer i forhold til universiteternes selvstyre.
Prioritér uddannelse
Et væsentligt instrument til at opnå en klarere prioritering på universiteterne er, ifølge Trøjborg, at indføre udviklingskontrakter. Tanken er, at Forskningsministeriet skal forhandle sig på plads med universiteterne om særlige kontrakter, der kun skal udløse penge alt efter, hvor gode universiteterne er til at opfylde bestemte målsætninger. I stedet for blot at give basisbevillinger, skal universiteterne i fremtiden gøre sig fortjent til at få penge.
I det seneste halve år har flere forskere kritiseret, at der bliver stadigt færre penge til fri grundforskning - altså den type forskning, hvor der ikke på forhånd er stillet krav om hverken temaer eller resultater.
I dag finansieres omkring halvdelen af den offentlige forskning således gennem såkaldte programforskningsmidler. En finansieringsform, hvor fonde og forskningsråd så at sige udliciterer forskningsopgaver.
Det betyder samtidig, at forskerne bruger mindre tid på de grundlæggende videnskabelige emner, de studerende skal introduceres til, før de kan indvies i de specialiserede forskningsprojekter. På mange studier udgør den forskningsbaserede undervisning i dag under 10 procent af timerne. Selvom Trøjborg bekymrer sig om den lave andel, mener han dog ikke, at problemet skyldes den omfattende programforskning:
Fattigt foregangsland
"Så let overgiver jeg mig ikke. Danske forskere har i dag bedre mulighed for at være nysgerrige end på noget tidligere tidspunkt. Inden for den eksisterende ramme er det muligt at prioritere den forskningsbaserede undervisning højere."
"Vi bruger over 10 mia. kr på offentlig forskning i Danmark. Det burde være muligt inden for den store ramme at lave nogle forskningsprogrammer, der er dedikeret til særlige formål. Det er ikke nok blot at stikke fingrene i bukselommerne og stille midlerne frit til rådighed," siger Jan Trøjborg.
Han trækker et papir frem, der med en graf illustrerer udviklingen i bevillingerne til universiteterne. Papiret viser, at universiteternes basisbevillinger har været svagt stigende under Schlüter-regeringen, men stagnerende under næsten hele Nyryps regeringsperiode. Samtidig er antallet af studerende vokset støt. Resultatet er, at Danmark "som foregangsland" bruger færre penge pr. studerende end vores nabolande: "Det er rigtigt, at selvom vi har haft en større vækst i de senere år, så har Sverige et højere niveau. Men det skyldes, at svenske virksomheder investerer kolossalt meget i forskning og udvikling. Derfor mener jeg også, at dansk erhvervsliv skal begynde at investere mere i forskning, og meget gerne i samarbejde med universiteterne."
Teknik for fremtiden
Trøjborg erkender, at man ikke kan tvinge folk til samarbejde. Særligt ikke på uddannelsesområdet, hvor der er dårlige erfaringer med en for tæt politisk styring under bl.a. Bertel Haarder.
Netop derfor er forskningsministeren i vildrede om, hvordan man i fremtiden kan tiltrække flere unge til de tekniske og naturvidensskablige fag - de områder, hvor samarbejdet med erhvervslivet særligt skal bære frugt. Nutidens unge gider ganske enkelt ikke gøre, som Trøjborg selv gjorde: At begynde på en natur-teknisk uddannelse.
"Der er brug for, at bare en lille del af de velbegavede unge, der i dag søger ind på humanistiske fag, kan bringes til at føle, de kan påvirke samfundet lige så stærkt gennem naturvidenskab. Men problemet er, at hvis man virkelig vil spille en rolle i dagens samfund, hvad skal man så være?....Studievært! Det er dét blik, mine børn har for samfundsudviklingen. Men de unge ved naturligvis bedst selv. Det må jeg jo anerkende," siger Trøjborg.
