Analyse
Læsetid: 5 min.

Forråelsens foreløbige kulmination

24. november 1998

Markerer mordet på Galina Starovojtova indledningen til halvandet års blodig valgkamp i Rusland?

Hvorfor dog? Dette simple spørgsmål stilles af alle demokratisk indstillede personer i og uden for Rusland efter fredag aftens brutale likvidering af Galina Starovojtova, 52-årig utrættelig og velartikuleret menneskeretsforkæmper og parlamentsmedlem for det lille parti, Demokratisk Rusland, som hun ledede.
Om selve mordet hersker ikke megen tvivl: Det var et kontraktmord. Morderne, formentlig to, måske tre, heriblandt en kvinde, vidste nøje besked om Starovojtovas ankomsttidspunkt til lejligheden ved Skt. Petersborgs Gribojedov-kanal sent fredag aften. De vidste, at Starovojtova havde aflyst reservation på en plads i et tidligere fly fra Moskva.
De ventede på hende, da hun og hendes 27-årige assistent Ruslan Linkov trådte ind i opgangen, og fyrede øjeblikkeligt fem skud mod hendes ansigt - øjeblikkeligt dræbende.
De efterlod våbnene, et Agran 2000 maskingevær og en Beretta-pistol med lyddæmper, på gerningsstedet. De efterlod også en pung med 1.700 dollars - senere fundet på Starovojtovas lig.
Altså et professionelt udført bestillingsarbejde, hvis eneste minus - for forbryderne - var, at 27-årige Linkov ser ud til at overleve skudsår i ansigtet og halsen og måske - hvis ikke politibevogtningen på hospitalet svigter - vil være i stand til at give vigtige signalementer af gerningsmændene og bidrage med oplysninger om motivet.

Mordet har efterladt Rusland i dyb chok, blomsterbuketter er lagt i en jævn strøm foran hendes lejlighed i det centrale Sankt Petersborg, og politiske venner og modstandere - de sidste er langt de fleste - har hædret hende med mindeord, der synes mere dybfølt ægte end sædvanligt i genren.
Det er jo ikke fordi, at det demokratiske Rusland er uvant med rædselsgerninger af denne karakter. Galina Starovojtova er den syvende parlamentariker, der er myrdet i Rusland siden 1993.
Nok var hun 'a pain in the ass' på mange, åbenmundet og insisterende som hun var. Men hun blev - i modsætning til så mange andre Duma-medlemmer - aldrig sat i forbindelse med nogen kapitalgruppe eller med tvivlsomme karaktererer fra Ruslands mafiøse underverden. Som f.eks. parlamentsmedlemmet Sergej Skorotjkin, der i februar 1995 blev fundet død i en Moskva-forstad, lænket til jernbaneskinner med håndjern - en traditionel mafia-aflivningsmetode.
Hun var tilsyneladende ikke offer for simple røvere, som kollegaen Valentin Matemjanov, som blev tævet ihjel af en kriminel bande i november 1994.
Hun lå tilsyneladende heller ikke inde med kontroversielle oplysninger om Ruslands militær, som det siges om det seneste dødsoffer blandt Ruslands parlamentarikere: Formanden for Dumaens forsvarsudvalg, general Lev Rokhlin, dræbt af skud i sin datja uden for Moskva i juli i år (hustruen har tilstået mordet, oppositionsledere siger, hun blev tvunget).

Nej, Galina Starovojtova var noget så sjældent i Ruslands politiske liv som en samvittighedsfuld og kompromisløs forkæmper for de ideer, hun har sloges for, siden Gorbatjovs perestrojka indledtes i midten af 1980'erne: Demokrati, menneskerettigheder og de nationale mindretals rettigheder.
Det gjorde hun med en solid faglig baggrund med eksaminer i psykologi og historie fra Sankt Petersborg universitet - siden suppleret med endnu en eksamen i etnografi.
Hun var allerede en markant røst i den bredt favnende demokratibevægelse i slutningen af 1980'erne, og blev for alvor kendt, da hun blev valgt til De Folkedeputeredes Kammer i 1989 som repræsentant for de armeniere, hvis ret til selvstændighed i den omstridte Nagornyj Karabakh-enklave hun havde gjort til en mærkesag.
Efter Ruslands selvstændighed blev hun præsident Jeltsins rådgiver i nationalitetsspørgsmål. "En lidenskabelig forsvarer for demokratiet..., en af mine nærmeste våbenbrødre," som Jeltsin udtalte det i mindeord lørdag.
Det første er rigtigt, det sidste ikke.
Allerede i november 1992 skiltes Starovojtovas og Jeltsins veje, og Starovojtova blev fyret fra Jeltsin-administrationen i lighed med så mange andre 'demokrater' på den tid.
Da Jeltsin i december 1994 besluttede at gribe militært ind i Tjetjenien for med en 'mindre, sejrrig krig' at rette op på dalende opinionstal var Starovojtova en af hans skarpeste kritikere.
Galina Starovojtova lagde sig også ud med tidligere meningsfæller som ultra-liberalisterne Jegor Gajdar og Anatolij Tjubajs. Hun var konsekvent som sit forbillede og læremester, atomfysikeren Andrej Sakharov. 'Dødeligt ærlig', som Süddeutsche Zeitung betegner hende.
Men igen: Så godt som isoleret i Dumaen og uden større indflydelse i russisk politik. Så hvorfor dræbe hende?

Såkaldte demokrater som førnævnte Gajdar og Tjubajs har allerede - som led i kampagnen for at få kommunistpartiet forbudt - lænket mordet på Starovojtova til den igangværende heftige debat om kommunist-parlamentarikeren Albert Makasjovs anti-semitiske ytringer og kommunistledelsens sene og halvkvædede afstandtagen til disse.
Rigtigt er det, at Starovojtova var en af de mest markante røster imod Makasjov i Duma'en og en af forslagsstillerne til den resolution mod Makasjovs anti-semitisme, som Dumaens kommunistisk-ledede flertal nedstemte.
Men selv om Starovojtova modtog dødstrusler i den anledning - trusler hun selv nægtede at tage alvorligt - og selv om der findes rigelige mængder af både våben og hensynsløshed på Ruslands national-kommunistiske ekstremistfløj, så synes sagen som sådan ikke at kunne begrunde en så velplanlagt likvidering.
Mere sandsynligt skal motivet til kontrakt-mordet findes i Skt. Petersborgs lokale politiske infight.
Galina Starovojtova gjorde en stor og succesrig indsats for at samle alle pro-demokratiske kræfter i Ruslands næststørste by forud for valget til det lokale parlament 6. december.
Hun havde luftet planer om selv at stille op i valget til Leningrad-regionens (som den stadig hedder, red.) guvernørpost næste år som modkandidat til den siddende guvernør, kommunisten Vladimir Jakovlev.
Ifølge den lokale leder af Demokratisk Rusland i Skt. Petersborg, Viktor Krivulin, havde Starovojtovas nære medarbejder, den hårdt sårede Ruslan Linkov, samlet materiale, der beviser korruption blandt højtstående embedsmænd i Skt. Petersborgs administration og som kæder tidligere udførte kontraktmord til disse korruptionssager.
Dumaens kommunistiske formand, Gennadij Selesnjov, nævnes som impliceret i skandalen.
Sikkert er det, at den politiske verden, forretningsverdenen og den kriminelle underverden har særdeles tætte forbindelser i Skt. Petersborg.
I oktober blev en af Selesnjovs nære medarbejdere dræbt af en bombe i Skt. Petersborg.
En assistent, der arbejder for et andet parlamentsmedlem, blev dræbt af skud i sin lejlighed, og en embedsmand i lokalregeringen dræbt den følgende dag.
Sidste år blev den ansvarlige for privatiseringen i Skt. Petersborg, Mikhail Manevitj, en reformpolitiker, dræbt af skud, mens han kørte bil. Ingen af disse drab er opklaret.

I et Rusland, hvor det at miste et politisk embede ofte også indebærer tab af givtige forretninger, er valgår en farlig sæson.
De, der sidder i regering, lokalt eller nationalt - og deres forbindelser i forretningslivet og i de kriminelle strukturer - vil gøre meget for, at vælgernes tilfældige luner ikke skal ødelægge givtige indtjeningsmuligheder.
Også set i dette perspektiv er likvideringen af Galina Starovojtova uhyggelig.
Det sker, netop som politiske ledere og partier er begyndt at indgå alliancer med andre politiske kræfter, finansgrupper og medieselskaber forud for det næste halvandet års permanente valgkamp: Om et år vælges ny Duma, om halvandet ny russisk præsident.
Nedskydningen af Starovojtova kan være et tegn på, at der er kræfter i Rusland, der ikke skyr noget middel for at opnå eller bevare magten.
Der er risiko for, at det skændige mord ikke bliver det sidste drab i den politiske jagtsæson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her