Læsetid: 3 min.

Forskningsministeren vil kønskvotere

21. november 1998

Små ungdomsårgange og en pukkel af ældre forskere truer dansk forskning - flere kvindelige forskere skal vende skuden og skal have særbehandling, mener Jan Trøjborg

En professor er en mand. Lidt oppe i alderen - grånende og myndig. En stereotyp - måske. Men ikke desto mindre er kun seks procent af professoraterne i Danmark besat af kvinder.
Det er et problem. Især fordi forskerverdenen om få år kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere på grund af den store pukkel af ældre forskere, der går af, og små ungdomsårgange. Mange af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, har desuden langt flere kvindelige forskere.
40 nye kvindelige professorer - det er et af de initiativer, der skal rette op på problemet og inddrage flere kvinder i forskerstaben - hvis det står til forskningsminister Jan Trøjborg. Dermed bakker han op om et af de mere markante forslag, som Udvalget for Ligestilling i Forskning under Forskningsministeriet offentliggjorde i en rapport i går.
"Hvis vi laver en pulje til 40 professorstillinger til kvinder er der tale om kønskvotering. Men jeg tror, det er nødvendigt for at få tingene til at rykke sig," siger Trøjborg.

Potentialet er der
Det såkaldte Freja-program, der udbyder forskningsprojekter primært rettet mod unge kvinder, har fået 327 ansøgninger. Men programmet har kun midler til at honorere fire procent af dem.
"Det understøtter udvalgets argument om, at potentialet er der. Og det er ikke bare noget, der er opstået med Freja-projektet. Der har længe været det vækstlag blandt kvindelige forskere," påpeger formanden for udvalget, lektor Anette Borchorst, Institut for Statskundskab ved Århus Universitet.
Udvalget har fremlagt 20 forslag til at få "hul på ligestillingsbylden" og nedbrudt nogle af de barrierer, der ifølge rapporten forhindrer dansk forskning i at udnytte det potentiale, kvinderne repræsenterer.
Forslagene går bl.a. på, at kvinder skal være repræsenteret i ansættelsesudvalg, hvis der er kvindelige ansøgere. Der skal udarbejdes årlig status over ligestilling i forskningsverdenen, og unge forskere - herunder også mænd - skal have bedre muligheder for at kombinere en forskerkarriere med børn bl.a. ved at give mulighed for at fagets udvikling kan indhentes efter barselsorlov.

Kvalifikationer
Jan Trøjborg slog fast, at der på trods af kønskvotering ikke bliver tale om at slække på kravene til forskernes kvalifikationer.
Anette Borchorst er enig. Men ifølge hende er udvalget af ansøgere til langt de fleste stillinger for snævert.
"Folk har en tyrkertro på, at der ansættes efter kvalifikationer. Men knapt halvdelen af de professor-, lektor- og adjunktstillinger, der blev besat i 1995-96, havde kun en kvalificeret ansøger og 70 procent havde højst to kvalificerede. En del stillingsopslag er simpelthen for snævert slået op, og det udelukker kvinder," siger Anette Borchorst til Information.
"Kvalifikationsbegrebet i forvejen er elastisk. Man måler ikke jo ikke bare på antallet af videnskabelig publikationer - men indimellem også på meget specifikke kvalifikationer. Udvalget anbefaler derfor, at ansættelsesudvalg skal være åbne over for, at disse specifikke kvalifikationer også kan være sociale færdigheder, evnen til at samarbejde og formidle."
Hun understreger, at kvinder ikke kun har den type kvalifikationer. Men at det er nødvendigt at åbne op for den pose, hvis der skal mere ligestilling i forskningen.
"Vi skal have fat i de mekanismer, der fungerer bag om ryggen på folk. Forskerkulturen reproducerer sin egen mandedominans - uden man selv er klar over det."
At det handler om kultur, bekræfter den tendens, at 'yngre' institutioner som RUC og Ålborg Universitet - minus det tekniske område - har flere kvindelige forskere end Københavns og Aarhus Universitet.

Opfølgning kniber
Jan Trøjborg fremhæver den nye ansættelsesbekendtgørelse på universiteterne som et værktøj i ligestillingsproblematikken. Bekendtgørelsen opfordrer til at tilstræbe lige repræsentation af kvinder og mænd i de bedømmelsesudvalg, der ansætter forskere.
Men ligestillingudvalgets rapport påpeger netop, at der, hvor institutionerne selv skal følge op på lovgivningen, kniber det. Alle offentlige institutioner med over 50 ansatte har eksempelvis siden 1987 været forpligtet til at udarbejde handlingsplaner. Men for perioden 1994 til 1996 har kun 36 procent af 47 forskningsinstitutioner under Undervisningsministeriet udarbejdet planer.
Rapporten skal nu diskuteres i Folketingets forskningsudvalg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her