Læsetid: 5 min.

Fortryllede metaforer

30. november 1998

Hvordan føles det at se rødheden af rød? Bevidsthedens svære problem forsøges løst i enestående ny bog om hjernen

Hjernen
De færreste mennesker vil have problemer med at løse følgende lille gåde: "Hvis en ung mand på 20 kan samle 10 pund brombær på én dag, og en ung kvinde på 18 kan samle ni, hvor mange vil de samle hvis de går i skoven sammen?"
Det er derimod endnu ikke lykkedes at lave en maskine, der kan give et fornuftigt svar. Hvordan kan det være, at det, der forekommer os så let, tilsyneladende alligevel er så svært.
Svaret hænger naturligvis sammen med det mest komplicerede objekt i det kendte univers: Menneskets hjerne. I løbet af de seneste år har vi fået stadig større indsigt i hjernens funktion, men endnu har vi kun afdækket en meget lille del. Denne viden har mange forskere forsøgt at formidle, men sjældent er det set bedre end i bogen Enchanted Looms.
Professor Rodney Cotterill har begået en velskrevet bog som burde tiltale folk uden forudgående viden såvel som erfarne hjerneforskere.

Hjernens metaforer
Enchanted Looms kan oversættes med 'fortryllede vævemaskiner' og kommer fra bogen Man on His Nature af nobelpristageren og digteren C.S. Sherrington som en poetisk omskrivning for hjernen. På den tid benyttede man nemlig tidens uhørt mest avancerede maskiner, vævemaskinerne, som metafor for hjernens funktion. Gennem tiderne har man altid benyttet den nyeste, mest avancerede teknologi, hvilket dermed blandt andet er overgået vandpumper og telefoncentraler.
Senest er computeren blevet vor tids metafor. Nogle så derfor Kasparovs nederlag til skakcomputeren Deep Blue som et tegn på, at computeren er blevet til mere end blot en metafor.
I Enchanted Looms får vi en førstehåndsberetning om, hvorfor dette bestemt ikke er tilfældet. Hjernens anatomi og fysiologi sammenholdes med forskernes seneste forsøg på at eftergøre hjernens funktion på computer, og man forstår, at hjernen ikke er en computer. Men det er ikke det samme som at sige, at dele af hjernens funktion ikke vil kunne simuleres på computer. Dele af - og måske hele - hjernens funktion er nemlig tilsyneladende forbavsende maskinel.

Naturens maskiner
Mange mennesker vil nok finde, at det er en højst utiltalende tanke, at hjernen skulle være en maskine. Vor tids ypperste maskiner: Biler, vaskemaskiner og computere synes uendeligt langt fra dyr og mennesker.
Men måske er det vores maskin-begreb, der er forkert. Som det står nu, så er maskin-metaforen ensbetydende med den rene dræbende kedsommelige determinisme. Det kan skyldes at vores nuværende maskiner er næsten rystende simple. Måske er mennesket - lige som andre dyr på Jorden - blot umådeligt komplicerede maskiner, hvis virkemåde derfor nok er deterministisk, men som på grund af deres kompleksitet aldrig vil kunne forudbestemmes i detaljer?
I stedet var det måske på tide, at vi søgte i naturen og fik inspiration af de naturlige maskiners vidunderlige kompleksitet.
Dette er netop formålet med Cotterills bog, som inviterer nye og erfarne rejsende på en rejse til hjernens inciterende univers. Det er en rejse, som strækker sig over en lang række videnskaber, og som derfor kræver sin forsker til at læse og formidle det omfattende vidensfelt.
Men nye rejsende kan trygt overlade deres skæbne i rejsefører Cotterills hænder og til gengæld forvente at blive informeret, underholdt og tryllebundet. Erfarne rejsende vil blive overrasket over at se nyt landskab, hvor de mindst venter det, og nogle vil måske endda se kendte landskaber på nye måder.

Bevidsthedens paradoks
Enchanted Looms har store ambitioner på læsernes vegne. Henimod slutningen af bogen tilbydes vi således ikke mindre end en generel teori for bevidsthed. Teorien har tidligere været fremlagt i en række videnskabelige tidsskrifter, men fremlægges teoriens kerne med et væld af understøttende eksperimenter fra litteraturen.
Teorien er paradoksal enkel og giver en række falsificerbare forudsigelser. Bevidsthed opstod i evolutionen fordi den giver mulighed for at forudse konsekvenserne af handlinger som de bliver planlagt eller rent faktisk udført. Det giver en væsentlig fordel særligt i forbindelse med overhængende fare. Bevidsthed er således altid en aktiv proces, hvormed vi optager information fra omgivelserne.
Cotterill identificerer de hjernestrukturer, som er nødvendige for bevidsthed, og foreslår en række falsificerbare eksperimenter. Men hvordan forklarer teorien, hvordan det føles at være bevidst?
I litteraturen kaldes dette qualia, og nogle forskere mener at det er et uløseligt problem, der er tæt forbundet med subjektivitet. Hvordan oplever vi for eksempel rødheden af rød eller smertefuldheden af smerte?
Ifølge Cotterill skal svaret findes i musklerne. Vi får hele tiden signaler fra musklerne om deres aktivering således, at vi til enhver tid ved, hvor vores krop er i rummet. Når vi bevæger os rundt og optager information, oplever vi nuet som et bredt øjeblik, hvor ens bevægelser bliver sammenholdt med erindringen om de resulterende reaktioner fra omgivelserne og ens egen krop. Dette foregår primært ubevidst, og det er dette sammenholdt med bevidsthed, som vi oplever som qualia.

Følelsernes engagement
Man kunne have forventet, at Cotterill havde afsluttet bogen med sin nye teori, men i stedet bruger han teorien i bogens sidste to afsnit. Teorien giver nemlig et overraskende bud på, hvad intelligens og kreativitet er for størrelser.
Cotterill har et brændende engagement i mentalt handicappedes situation (bogen er således dedikeret til deres omsorg), og det er ganske givet, at nogle retarderede har uforholdsmæssigt svært ved at forestille sig to unge mennesker samle andet end bær i skoven. Men det gør dem imidlertid ikke mindre menneskelige af den grund.
Cotterills teori giver os et bud på, hvorfor mentalt handicappede fungerer mindre godt end såkaldt normale mennesker, og det vil forhåbentlig med tiden føre til mulige behandlingsmetoder.
Vores tid burde være syntesens tid. Naturvidenskaberne har pillet naturen fra hinanden, og videnskabens store projekt er nu at sammenføje til en ny syntese. Det er der imidlertid forbavsende få videnskabsbøger, der forsøger.
Enchanted Looms er et sådant ambitiøst forsøg på at samle vores nuværende brikker til hjernens fascinerende puslespil. Det er endnu et åbent spørgsmål, om Cotterills løsning på puslespillet er den rigtige, men bogen har en lang række kvaliteter. Det lykkedes således på fremragende vis at sammenvæve hjernens grundlæggende anatomi og fysiologi med forsøgene på at eftergøre disse ved hjælp af neurale netværk.
Formidlingen af de indtil nu så vanskeligt tilgængelige neurale netværk er betagende pædagogisk og er alene bogens pris værd. Bogen indeholder desuden en omfattende ordforklaring og et væld af referencer til primær-litteratur, der gør den til en guldgrube for enhver seriøs hjerneforsker.

*Rodney Cotterill, Enchanted Looms. Conscious Networks in Brains and Computers. Cambridge University Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her