Læsetid: 3 min.

Freelancere giver fagforeningerne hovedpine

13. november 1998

Fagforbund frygter, at lavtlønnede løsarbejdere presser fastansatte ud.
Derfor vil HK ruste de løse til at kræve en ordentlig betaling - også for deres egen skyld

Det stigende antal freelancere, vikarer og projektansatte på det danske arbejdsmarked truer vilkårene for fastansatte. Løsarbejderne er ikke omfattet af overenskomster, arbejdstidsregler eller opsigelsesvarsler og kan derfor være en attraktiv og billig arbejdskraft.
Især hvis de ikke kræver ekstra betaling for manglende pensionsordning, manglende løn under sygdom, for eget kontor og udstyr - og for deres fleksibilitet.
"Vi må imødegå, at det stigende antal freelancere og vikarer giver et pres på vilkårene for de fastansatte, og samtidig er det vigtigt for freelancerne selv at få gode vilkår," siger Berit Dehli, der er faglig koordinator i HK-Århus. Men det er lettere sagt end gjort.

Anderledes service
Fagforeningen kan ikke bruge de traditionelle midler over for arbejdsgivere, der hyrer løsarbejdere på usle vilkår.
"Freelancernes og de andre løsarbejderes behov for faglig bistand er meget individuelle, og som fagforening må vi agere helt anderledes, end vi har været vant til," siger Berit Dehli, og peger på, at der blandt freelancerne selvfølgelig også er de dyre specialister, der forstår at tage en høj pris. HK er så småt ved at opbygge en intern service for løsarbejdere, som kan få råd-givning om at prissætte arbejde, udforme kontrakter og tilbud om at danne netværksgrupper.
I dette efterår har HK arrangeret det første kursus for nuværende og kommende freelancere: "Vi vil hjælpe dem med at finde rundt i de meget komplicerede regler, der gælder for denne mellemsgruppe og om nødvendigt køre retssager og skattesager for at få nogle mere rene linjer for, hvornår myndighederne erklærer folk selvstændige," siger projektlederen.
De fleste fagforeninger har traditionelt ikke ønsket selvstændige som medlemmer, heller ikke selv om de frie fugle helt uforskyldt er blevet ramt af tilfældigheder i skattepolitikken.
Men nu har flere fagforeninger fået øje på de problemer, som et stigende antal løse medarbejdere kan medføre for dem selv og for de fastansatte. Dansk Magisterforening og Akedemikernes Centralorganisation er begge ved at kortlægge omfanget af løsarbejdere, for at definere fagforeningens fremtidige rolle og medlemmernes behov fremover.

Freelance-overenskomst
Dansk Journalistforbund er en af de få fagforeninger med flere års erfaring med bevidst at organisere freelancere og yde dem faglig bistand. Her er hvert syvende medlem nu freelancer, og omfanget er stigende.
"Som faglig organisation er det vigtigt at støtte helhjertet op om freelancerne og erkende, at det er en voksende og blivende gruppe på et stadigt mere kompliceret arbejdsmarked," siger Lars Poulsen, der er formand for Dansk Journalistforbund.
Forbundet har indgået enkelte mindre og større freelance-overenskomster - bl.a. med Danmarks Radio.
Men selv om Journalistforbundet gerne ville indgå flere freelance-overenskomster, så står det ofte over for arbejdsgivere, der stort set ikke vil anerkende, at der er noget, som hedder freelancere. Også selv om de reelt udfører samme arbejde som fastansatte.
Stemplet 'selvstændig' starter hele den onde cirkel.
Arbejdsgiverne vil ikke forhandle, medlemmerne må ikke blive i fagforeningens a-kasse, og så kæmper Dansk Journalistforbund i øjeblikket en større kamp mod Konkurrencerådet. Rådet mener ikke forfundet må vejlede freelancere om, hvad de skal tage for deres arbejde. Det skader den frie konkurrence, mener rådet.
"Konkurrenceloven kan være fin til at sætte ind mod rørkarteller, men det kan ikke passe, at lovens hensigt har været at forhindre de faglige organisationer i at støtte de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet," siger journalisternes formand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her