Læsetid: 6 min.

Gates hukommelse svigter

30. november 1998

Microsoft er kommet så dårlig fra start i antimonopol-sagen, at alle regner med nederlag. Men salget af Netscape kan afværge en opdeling af koncernen i flere dele

Vidnet med den fænomenale intelligens og hukommelse kunne huske så lidt om omstændighederne, at dommeren flere gange måtte læne sig tilbage i stolen og kluklé. Ah, det her er latterligt, kunne man næsten høre ham tænke højt.
Nej, denne anekdote refererer ikke til særanklager Kenneth Starrs berømte forhør af præsident Bill Clinton sidste sommer, som hele verden så på videobånd. I stedet er vidnet Bill Gates - hvis afhøring også er blevet optaget på video - og dommeren, der morer sig over edb-magnatens hullede hukommelse, hedder Thomas Pennfield Jackson.
Stedet: En retssal i Washington, hvor USA's justitsministerium og 20 delstater sagsøger software-koncernen Microsoft Corp. for misbrug af dets monopol på styresystemet Windows. Helt specifikt skal Microsoft have anvendt sin markedsdominans til at påtvinge kunderne sin Internet-browser på bekostning af Netscapes.
Dommer Jackson - der skal afsige kendelse uden en jury - har mildt sagt ikke fået et gunstigt indtryk af monopolindehaveren og hans tvivlsomme metoder i den sidste halvanden måneds tid. Gates kunne f.eks. ikke komme i tanke om, hvad Microsofts politik var over for Netscape Corp. og Apple Co. i 1995. Han holdt op til 20 sekunder lange pauser uden at kunne finde på et sandsynligt svar, og krøb konstant uden om forhørerens spørgsmål.
I dag går retssagen, der var berammet til seks uger, ind i sin syvende uge og alt tyder på mindst en fordobling af varigheden. Vi skal altså ind i det nye år, førend Microsofts skæbne som helstøbt koncern bliver afsløret.
Det ser ikke lovende ud. Fra uafhængige iagttagere i retssalen lyder den enstemmige vurdering, at softwarefirmaet er i så store vanskeligheder, at Bill Gates må forberede sig på at tabe og anke dommen. Det tages for givet, at den skelsættende antitrust-sag vil gå hele vejen til USA's højesteret.

Noget andet er, hvilken straf domstolene vil pålægge Microsoft. Salget af Netscape til America Online i sidste uge har blandet om på kortene i den amerikanske edb-branche - ikke mindst fordi edb-fabrikanten Sun Microsystems har indgået et partnerskab med AOL, som giver Sun adgang til Netscapes browser og udbyder-teknologi.
"Det ser ud som om justitsministeriet vinder retssagen, men det virker ikke længere relevant at yde Netscape rekompensation eller at bryde Microsoft-koncernen op i flere mindre selskaber," skriver David Yoffie og Michael Cusumano, forfattere til en bog om dysten mellem Netscape og Microsoft, i Wall Street Journal.
Formålet med den nye alliance er at imødegå Microsofts ambition om at dominere World Wide Web i det 21. århundrede. Udfordringen kan blive lidt af en hovedpine for software-koncernen, idet ingen ved, om Windows-systemet vil fortsætte som pc'eres foretrukne port til Internettet i evig tid.
Sun er allerede i gang med at udvikle en network computer, der vil bruge internet-sproget Java som styresystem og som skal kobles til AOL's udbydere - altså en teknologi, som skal knuse Windows og Internet Explorer. Suns nc'er ventes at stå klar om tre-fire år.
Det er ikke helt klart, hvorfor Microsoft er kommet så skidt fra start i denne retssag, med mindre man i forvejen anser dette selskab for at være en godzilla, der nedtramper alle konkurrenter i syne.
Gates er stillet op med en hærdivision af velbetalte og velforberedte advokater og eksperter, som konstant pointerer, at anklagemyndigheden ikke kan dokumentere sin hovedpåstand - at Microsofts unfair forretningspraksis har fordyret prisen på dets produkter og sat forskning og udvikling i software tilbage.
Tværtimod påpeger de, at Microsofts konkurrent på Internet-browsere, Netscape, stadig holder hovedet oven vande og at den gamle rival inden for computere og styresystemer, Apple Co., i sidste kvartal rapporterede sit første overskud efter to-tre års nedtur.

Så i sidste uge indkaldte forbundsstaten et vidne, økonomen Frederick Warren-Boulton, der mente at kunne bevise den kunstigt høje pris på Windows. Men under et krydsforhør havde Bill Gates' sagførere ret let ved at så tvivl om økonomens beregninger.
Så er det lettere at fremlægge eksempler på Microsofts skumle hensigt og adfærd. Her er det lykkedes anklager Joel Klein fra justitsministeriet at illustrere Microsofts åbenlyse misbrug af sin dominerende markedsposition. Under et møde i 1995 med folk fra Intel, der fabrikerer halvledere og mikrochips, skal Gates f.eks have sagt:
"Myndighederne kommer ikke langt med den anti-monopolsag. Vi har ikke i sinde at ændre vores forretningspraksis af den grund."
Uheldigvis for Gates er den dommer, som han åbent udfordrer i denne kommentar fra 1995, den samme som foresidder i retssalen i Washington i disse uger.
Retssagen er gået igennem flere faser. I den første berettede Netscapes direktør James Barksdale, hvorledes Microsoft på et møde i 1995 skal have foreslået, at de to virksomheder delte markedet for Internet-browsere mellem sig.
I den anden fase skildrede Gates' kunder - edb-fabrikanter som f.eks. Compaq - hvordan de blev presset til at erstatte Microsofts browser Internet Explorer med Netscapes. Hvis de ikke adlød, ville de miste retten til at sælge Windows-systemet med deres computere, hvilket er ensbetydende med en dødsdom i branchen.
I samme fase fortalte en direktør fra medieselskabet America Online, at man havde besluttet at udskifte Netscapes browser med Microsofts, fordi Gates i kraft af sit monopol havde garanteret, at den første skærm på alle nye computere ville vise et ikon fra America Online.
Efter America Onlines køb af Netscape i sidste uge for fire mia. dollar var eksperter overbevist om, at selskabet for fremtiden ville undlade at inkludere Microsofts browser i sin software. Det viser sig nu at være forkert. En talsmand for AOL oplyser, at man simpelthen ikke kan komme uden om Internet Explorer, fordi 90 pct. af alle computere anvender Windows.

I tredje fase fortalte én af Apple-grundlæggeren Steve Jobs nærmeste medarbejdere, at Gates allerede fra 1995 havde prøvet at overbevise rivalen om at undlade installering af Netscapes browser i Macintosh-computere. Gates' folk skal have truet med at fratage Apple licens på Microsofts udbredte tekstprogrammer.
Det mest pinlige optrin kom i fjerde fase, da en direktør fra Intel Corp. berettede, at Microsoft havde truet med at stoppe de to selskabers frugtbare samarbejde, såfremt Intel begyndte at udvikle software til Internettet.
Vidnet kom altså ikke fra fjendens lejr, men fra det univers, som populært bliver kaldet Wintel, hvilket er en forkortelse for et samarbejde, der putter Windows styresystem og Intels kraftige mikrochips i størsteparten af alle nye personal computere.
"Vi var rystede og bange," fortalte Intels Steven McGeady.
I stedet for at tilbagevise McGeadys påstand valgte Microsofts advokater at tilsvine hans omdømme under et daglangt forhør - det sædvanlige personlige angreb, når ingen anden udvej står åben. Den taktik prellede af på vidnet, der øjensynligt nyder fuld opbakning fra grundlæggeren af Intel, Andy Grove.
End ikke i retssalen kunne Microsoft afholde sig fra at skrue bissen på over for anderledes tænkende. Hver gang et vidne fra et kundefirma gik i skranken, placerede Microsoft den salgschef, som er ansvarlig for kunden, i vidnets synsfelt. Intimidering eller hvad? Det minder fælt om totalitære metoder.
Og her ligger hunden måske begravet. Giver det mening kun at fokusere på risikoen for forvridning af den frie prismekanisme i en monopolsag af denne type? Burde justitsministeriet og for den sags skyld USA's præsident og Kongres ikke gøre befolkningen og hele verden opmærksom på en anden omstændighed?
At en person og en virksomhed med så megen magt og indflydelse i et samfund og en global økonomi ikke skal have lov til at vokse ubegrænset. Det var i hvert fald én af principperne bag dommen mod John D. Rockefellers olieimperie i begyndelsen af århundredet.
Standard Oil-kartellets mulighed for at skrue priserne i vejret kunne ikke bevises, så med politisk opbakning fra præsident Teddy Roosevelt påpegede domstolen i stedet, at en så stor koncern ikke er gavnligt for den demokratiske beslutningsproces. Standard Oil blev delt op i uafhængige enheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu