Læsetid: 3 min.

Hvis Gud var kvinde

18. november 1998

Gud og den patriarkalske verdensorden er sat på spil i Ebbe Kløvedal Reichs historiske detektivroman

NY BOG
"Hun er profet, siger hun. Ligesom Johannes Døberen. Og det er langtfra det eneste, hun siger. Kort fortalt prædiker hun en kønsskifteoperation på Gud. Det ville føre alt for vidt at gå i detaljer."
Sådan udlægger Vatikanets agent i Ebbe Kløvedal Reichs roman Zenobias liv indholdet i et dokument fra oldtiden, et farligt okkult skrift af samme navn, der ved en dansk amatørhistorikers mellemkomst i 1997 pludselig dukker frem af historiens tågebanker.
Dokumentets opdukken er omdrejningspunktet for Ebbe Kløvedal Reichs kaleidoskopisk storladne romanfortælling, der overlegent spiller på historiske, teologiske, idehistoriske, kønspolitiske og samtidsrevsende problemstillinger, og som tilmed har et detektivagtigt tilsnit.
Det er som sædvanlig ikke småting, Kløvedal Reich kaster sig ud i.
Romanen foregår på både et historisk og i et nutidigt plan, der både adskiller sig i fortællestil og udsyn. Men mere om det senere.

Zenobias bejlere
Skriftet rummer nøglen til fatale og verdensomstødende kræfter, og det er intet under, at der i Ebbe Kløvedal Reichs udlægning er mange interessegrupper, der er hungrende efter at få lidt ekstra kræfter op mod årtusindeskiftet.
Blandt de særligt interesserede er en okkult kvindesekt, Bat-Zabbais Døtre, der dyrker Zenobias religion, og som med skriftet vil bane vejen for en ny verden på næsten eskatologisk vis.
Vatikanet, der hellere end gerne vil sætte en stopper for udbredelsen af det gale kvindemenneskes tanker.
Sanus, en nyprotestantisk organisation, hvis mål er at føre menneskeheden frelst gennem informationsalderens globale genvordigheder. Organisationen ser Zenobias tanker om en kvindelig Gud som en trussel mod den spinkle balance mellem kønnene, der holder religionerne og verdensordenen oprejst.
Så er der den rige spekulant, Quill, der ud over at lave ravage i de asiatiske økonomier også er en kynisk-passioneret samler - for sin egen vindings skyld.
Også den lidt trøstesløse hjemmehjælper Set og hans dansende kæreste Joyce bliver på skæbnesvanger vis involveret i den vidtrækkende eftersøgning af Zenobias liv.
Set, der kan betegnes som romanens egentlige hovedperson, har eksperimenteret med at få fortidige og fremtidige 'stemmer' i tale.
På den måde undgår han at kede sig ihjel som hjemmehjælper, men han får også trænet den vigtigste menneskelige sans, nemlig fornemmelsen for sammenhængen mellem nutid, fortid og fremtid. En evne som informationsteknologien, ifølge Set, der tidligere har læst filosofi og parapsykologi, har forvansket.
Eksperimentet lykkes, og stemmerne bringer ham på bølgelængde med en mystisk hjemmeplejeklient, der også har forbindelser til skriftet om Zenobias liv.

Veloplagte krumspring
Undervejs i romanen følger man denne indviklede detektivhistorie, der med sine veloplagte krumspring bringer læseren tilbage til historierne om Zenobias paradislignende by, Palmyra, hendes kamp mod bl.a. romerske kejsere og andet historisk-mytisk materiale, der er ophavet til kulten omkring hende.
Det er i disse historisk tilbageskuende passager, at Reich har sin indiskutable styrke som fortæller.
Her emmer, oser og øser Zenobias liv af tankevækkende myter, elegante historiske paralleller, syner og sagn. Kort sagt, er der et imponerende vidensmæssigt overskud og umådeholdne fortællekræfter på spil.

Nutiden som hul kulisse
Til gengæld - og måske netop på baggrund af de historiske passagers overskud - virker flere elementer af Reichs nutidige samfundsskilderi underligt hule. Og er det ment som en fortællestrategisk pointe, er den efter min mening ikke tilstrækkeligt foldet ud.
Socialcentret, hvor Set arbejder, er spejlingspunktet for Reichs karakteristik af det nutidige danske samfund. Her bliver der implementeret nye systemer, bureaukratiseret, rationaliseret og overvåget i den såkaldte omsorgssektor, der minder om en orwellsk parafrase.
Også beskrivelserne af bl.a. Sets overordnede er så ironiserende og karikerede, at de omtrent mister deres værdi i fortællingen.
Denne nutidsverden står tilbage som overskrifter uden egentlig dækning i romanens virkelighed. Og Reich holder sig ikke tilbage med at reducere informationssamfundet til virtual reality, The millenium Bug (en fejl i computere, der får dem til at gå ned i år 2000) og systemfejl i den offentlige administration. Det er for nemt, og som sådan minder disse beskrivelser om en unødvendig flad kulisse for det, der i virkeligheden er det interessante i romanen, nemlig spørgsmålet om, hvad alle disse nutidsmennesker skal bruge Zenobias og dermed også historiens kræfter til.
Romanens svar er, at kræfterne skal bruges til at standse Ødelæggelsernes Vederstyggelighed. Et vanvid, der toppede under den sidste verdenskrig. Nihilismen, måske.
Både kampen mod Ødelæggelsernes Vederstyggelighed og spørgsmålet om, hvorvidt Gud i virkeligheden er kvinde, må læseren konsultere Ebbe Kløvedal Reichs Zenobias liv for at finde ud af.

*Ebbe Kløvedal Reich: Zenobias liv. Roman. 437 s. 349 kr. Vindrose

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her