Læsetid: 5 min.

Håndbog i folkelig modstand

11. november 1998

Hvorfor er Bourdieu så rasende over noget, den tyske nationalbankdirektør, Hans Tietmeyer, har sagt i 'Le Monde'? Ny bog giver svaret og mere til

NY BOG
Den franske sociolog, Pierre Bourdieu, har skrevet en lille bog om tidens politiske modetendenser, der er så aggressive og hårdtslående, at man kan blive helt bange. Bourdieu er godt træt af, at hans fagfæller, sociologerne, skal rydde op efter de fejltagelser, som økonomerne skaber med deres matematiserede konservatisme. Bourdieu er ikke alene med denne irritation. Han er blot en af flere af verdens mest læste sociologer, der er trætte af neoliberalismen og en lang række af økonomers politiske program.
Pierre Bourdieu er professor i sociologi ved Collège de France og er mest kendt for sin forskning i, hvad man kunne kalde smagens politik. Det handler om, hvordan der iboende i vore forbrugsvalg og vore æstetiske domme ligger magtrelationer, der til stadighed skaber skel i den sociale verden. Bourdieu har altid være på de almindelige menneskers side og har - i hvert fald i sin egen selvforståelse - angrebet de bestående skel i samfundet. Han har forsøgt at afsløre, hvordan den herskende smag fra avantgarde til mainstream er den herskende klasses smag, og at denne herskende klasse konstant nedvurderer de almindelige menneskers smag og forbrugsvalg. I sin nye bog, Acts of Resistence - Against the Myths of Our Time, har Bourdieu begivet sig ind på ideologiens og økonomiens område for dermed at kunne være med til at danne basis for et folkeligt oprør mod tidens tilbedelse af international mobilitet og globalisering. Hans bog er et opgør med vestens politiske mode, der til tider kan tage nærmest voldelig karakter.

Opgør med vismænd
Faget økonomi er for Bourdieu - med nogle få undtagelser - en abstrakt videnskab baseret på en adskillelse mellem det økonomiske og det sociale; en adskillelse, der lider af en total mangel på retfærdiggørelse. Den økonomiske videnskab er således grundlagt på en misforståelse, der er med til at skyde det sociale rum i samfundet i sænk. Videnskaben økonomi, som den fremlægges på verdens universiteter, er langt fra værdifri, men er indskrevet i en dybt konservativ og fællesskabsfjendsk tradition.
Objektet for Bourdieus raseri bliver gennem store dele af Acts of Resistence den tyske nationalbankdirektør Hans Tietmeyer. Pierre Bourdieu dedicerer et helt afsnit til en udtalelse som Hr. Tietmeyer havde i Le Monde den 17. okt. 1996: "Den vigtigste udfordring i dag er at skabe favorable betingelser for vedvarende vækst og for investorernes tillid. Det er derfor nødvendigt at stramme de offentlige udgifter, at nedsætte skatterne til et niveau, der er acceptabelt på lang sigt, at reformere det sociale velfærdssystem og at nedbryde rigiditeten på arbejdsmarkedet. For en ny vækstfase kan kun sikres, hvis vi gør en indsats."
Denne meget tekniske udtalelse er Bourdieu ikke udpræget tilfreds med. For ham er dette blot en krystallisering af tidens mest onde tendens: nedbrydelsen af de arbejderrettigheder, det har taget hundrede år at bygge op. Tietmeyer er for Bourdieu selve legemliggørelsen af denne nedbrydning af civilisationen. Ord som vedvarende vækst, arbejdsmarkedets rigiditet og fleksibilitet er alle opfundet for at det kan blive muligt for nutidens konservative bevægelse, at nedbryde det fremskridt almindelige mennesker har brugt så mange år på at fremkalde. For hvem er det, der skal tilpasse sig, så der kan opnås vedvarende vækst? Og hvem skal være mere fleksible, spørger Bourdieu, og svarer at det i hvert fald ikke er Hans Tietmeyer. Snarere er det arbejderne i hele verden, der skal levere varen.

Konservativ revolution
For Bourdieu er det centralt, at der ikke er noget som helst nyt i nutidens politiske modefænomener. Globaliseringen, det fleksible arbejdsmarked og deregulering er konservativ ideologi i svøb. Konservatismen har blot formået at opfinde en ny ham, som er smart nok til at gøre sig på den politiske scene. Denne nye konservatisme, der kalder sig neoliberalisme har formået at gøre sit eget projekt fremadrettet og andres projekter konservative. Er man imod neoliberalismen, er man imod markedet, Europa og det internationale. Alle der ikke vil som neoliberalismen vil, er bagstræberiske nationalister, der ikke har fattet, hvordan verden hænger sammen i dag.
Det er vigtigt for Bourdieu, at der bliver skabt kontakt mellem intellektuelle og praktikere for at bekæmpe denne konservative revolution. Det er derfor, han har skrevet Acts of Resistence. Til det formål har han konstrueret et politisk program, der lancerer en ny og anderledes internationalisme end Tietmeyers globalisering. Denne nye internationalisme er et bud på et europæisk projekt, som ikke er præget af nationalisme, men som i stedet er et offentsivt forsøg på at åbne Europa i forhold til omverden.
Dette internationalistiske projekt skal - mener Bourdieu - kunne mobilisere folket og udgøre et muligt svar på, hvorledes fremtiden skal forstås og aktiveres. Bourdieu vil en form for udbygget socialdemokratisk Europa, hvor almindelige menneskers rettigheder bliver forsvaret oppefra. Dette nye EU skal have fælles minimumslønninger, så det ikke er muligt at dumpe sociale rettigheder. Der skal være klare tiltag mod skattefusk og korruption mellem staterne og fælles sociale rettigheder.

Er socialdemokrater
Men ud over disse klassiske socialdemokratiske tiltag, skal der laves en fælles investeringspolitik mellem staterne, der tilgodeser almindelige menneskers behov og ønsker ved at generere fælles investeringer i offentlig boligbyggeri, miljørigtig offentlig transport, forskning i sundhedsforhold osv. Disse tiltag skal udgøre et program, der kan stå mål med neoliberalismen.
Bourdieu er en af de sociologer, der i 90'erne har kastet sig ud i konkret politisk debat. Det er måske ikke så underligt, da sociologi vel ikke kan ses uafhængigt af politik. Hvad der derimod er underligt er, at en hel del af de helt store stjerner på den sociologiske himmel i løbet af 90'erne er gået hen og er blevet socialdemokrater.
Der er så vidt, jeg kan se, ingen af disse sociologer, der er kommet ud over et klassisk socialdemokratisk svar på nye spørgsmål som globalisering og individualisering. På programmet har de alle - der i blandt både Anthony Giddens og Jürgen Habermas og nu også Pierre Bourdieu - en eller anden form for international kontrol med den globaliserede kapital, så kapitalen dermed kan styres via arbejderrettigheder. Det er der naturligvis ikke noget galt i. Det er bare ikke særligt nyt.

*Pierre Bourdieu. Acts of Resistance - Against the New Myths of Our Time. 108 s., 9.95 pund. Polity

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her