Læsetid: 3 min.

Havels hastværk

5. november 1998

Østriger anklaget for spionage viste sig i stedet at være offer for spionage

WIEN - Der er ved at være lys over en besynderlig og pinlig statsaffære mellem Tjekkiet og Østrig. Alt tyder på, at præsident Vaclav Havel dummede sig gevaldigt, da han hovedkuls forrige weekend aflyste at give den fornemme Masaryk-orden til Wiens tidligere overborgmester Helmut Zilk.
Havels kontor meddelte kort, at Zilk ikke var værdig til ordensoverrækkelsen på Tjekkiets nationaldag, fordi der var fremkommet alvorlige anklager mod ham for i 60'erne at have arbejdet som agent for det kommunistiske Tjekkoslovakiets efterretningsvæsen.
Meddelelsen slog ned som et lyn i Østrig, hvor Zilk sandsynligvis er landets mest populære offentlige person. Populariteten havde han grundlagt ved sit arbejde som fjernsynsrapporter og senere chef for Østrigs radio og fjernsyn, som overborgmester i Wien 1986-1994, og ikke mindst som offer for en brevbombe, der i 1993 rev halvdelen af hans højre hånd væk.
Førende østrigske politikere stillede sig bag Zilk, og situationen begyndte at blive kritisk for tjekkerne, der netop med deres ansøgning om optagelse i EU har håbet på aktiv støtte fra det østrigske formandsskab.
Tjekkiets indenrigsminister nedsatte en undersøgelseskommission som gik kronvidnet Vaclav Benda nærmere på klingen.
Benda forlod for et år siden posten som chef for den undersøgelseskommission, der skulle opklare kommunismens forbrydelser. Han synes imidlertid at have savnet offentlighedens søgelys og har indrømmet, at han over for Havel har gjort sig skyldig i en "lille unøjagtighed", idet han angav, at Zilk i efterretningsvæsenets papirer blev betegnet som "tillidsperson", mens den faktiske betegnelse var "fortrolig kontakt".
Det første betyder, at man får penge for at give oplysninger videre, mens det sidste betyder, at man uvidende bliver pumpet for oplysninger. Med andre ord: Zilk var ikke spion, men blev udspioneret.

Nej tak til orden
Kommissionen afleverede mandag sin rapport til Havel, og mens alle spændte venter på offentliggørelsen og Havels reaktion, stiller man sig i Prag det spørgsmål, hvordan præsidenten kunne reagere så alvorligt over for en anset udenlandsk personlighed uden først at have kontrolleret sine kilder ordentligt. Pinligheden er ikke blevet mindre af, at Havel i første omgang undskyldte sig med, at han var blevet udsat for afpresning af den tyske avis Süddeutsche Zeitung, som havde fået fat i oplysningerne om Zilks påståede agentvirksomhed - hvorefter avisen tilbageviste Havels beskyldning.
Havel skal ikke bare håndtere det vanskelige og det pinlige, men også den politiske klemme, at hans mangeårige rival, tidligere ministerpræsident og nuværende parlamentsformand Vaclav Klaus, fra første færd betegnede anklagen mod Zilk for at være grebet ud af luften.
I Wien er man mindst lige så optaget af et helt andet aspekt: Østrigs tidligere indenrigsminister Soronics er rykket Zilk til undsætning med et hemmeligtstemplet dokument fra de østrigske myndigheder i 1960'erne, der fastslog, at man ikke havde noget belastende materiale mod Zilk.
Dokumentet stammede fra Soronics' ministertid, men han havde taget det med hjem, da han gik af! Nu har oppositionspartierne De Grønne og Det Liberale Forum rejst spørgsmålet: Hvor mange hemmelige dokumenter har nuværende og tidligere embedsmænd og politikere i deres besiddelse til aflastning eller belastning af venner og fjender?
Zilk har iøvrigt meddelt Havel, at han ikke længere ønsker den fine orden - Havel kvitterede onsdag med at invitere Zilk til Prag, så han kunne se efterretningsvæsenets optegnelser om ham. Zilk accepterede invitationen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu