Det eks-kommu-nistiske PDS er for første gang siden Murens fald i regering i en tysk delstat, Mecklenburg-Vorpommern
For ni år siden troede man, at det blot var en døgnflue - de sidste krampetrækninger fra DDR-tiden i kølvandet på Murens fald. Det var et spørgsmål om et par år. Så var Partei des Demokratischen Socialismus (PDS) - arvtageren til Erik Honeckers betonkommunistiske Socialistiske Enhedsparti (SED) - reduceret til det betydningsløse.
Men udviklingen viste noget andet, og PDS har gradvist fået indflydelse. Og i går kom den foreløbige kulmination, da de tidligere kommunister satte deres underskrift på en koalitionsaftale. En aftale, der giver dem regeringsmagten i den nordøstlige, tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern.
For første gang siden Tysklands genforening er PDS kommet i en regering på delstatsniveau, og de skal nu regere på grundlag af et bekvemt flertal sammen med det socialdemokratiske SPD i landdagen i Schwerin. Det kristeligt-demokratiske CDU er også her blevet sat fra magten.
Kongresser i begge partiafdelinger godkendte i weekenden koalitionsaftalen - hos SPD stemte 63 delegerede for og 22 imod, hos PDS var 100 for og kun seks imod.
Dermed er vejen banet for, at den regionale SPD-formand, Harald Ringstorff, bliver valgt til ministerpræsident for Mecklenburg-Vorpommern i landdagen i dag. Ifølge Ringstorff afspejler aftalen de politiske realiteter i de østtyske delstater, hvor PDS er og bliver en politisk magtfaktor.
"Nu er der kommet en lille smule ærlighed tilbage i tysk politik," sagde han ifølge avisen Frankfurter Allgemeine.
Selv om det er første gang, PDS kommer i delstatsregering, har partiet allerede haft indflydelse gennem aftaler med socialdemokraterne i andre sammenhænge. For eksempel gennem den såkaldte 'Magdeburg-model' i delstaten Sachsen-Anhalt, hvor PDS fungerer som støtteparti for en SPD-regering.
Lands-perspektiver
Både hos den regionale SPD-ledelse og helt op i landstoppen hos PDS sås landspolitiske perspektiver i den 'rød-røde' Schwerin-model. Ringstorff talte om et "landspolitisk signal". Det samme gjorde PDS's leder i Mecklenburg-Vorpommern, Helmut Holter. Og PDS' gruppeformand i Bundesdagen, Gregor Gysi, om en "historisk milepæl."
Efter at PDS kom over spærregrænsen på fem procent ved valget for godt en måned siden til Tysklands parlament, Forbundsdagen, i Bonn - og efter at partiet nu er kommet i en delstatsregering - har et socialistisk parti nu etableret sig på landsplan, mente Gysi ifølge Süddeutsche Zeitung:
"De andre politiske partier er nu nødt til at tage politisk stilling til PDS og ikke længere gøre det på de sidste otte års 'Hintze-niveau'," sagde han med henvisning til den afgående generalsekretær for CDU, Peter Hintze. Sidstnævnte var manden bag CDU's skræmmekampagne mod netop en SPD-PDS konstellation op til forbundsdagsvalget.
Hintze så - på den baggrund ikke overraskende - Schwerin-modellen som en indledning til en SPD-PDS-koalition på forbundsniveau. En mulighed, som Tysklands nye kansler Gerhard Schröder dog på det bestemteste afviste i den valgkamp, der endte med at han bragte SPD til magten i Bonn sammen med Bündnis90/De Grønne.
Kritik i SPD
Selv om socialdemokraternes partimand på landsplan og nye finansminister i Bonn, Oskar Lafontaine, bakker helhjertet op om udviklingen i Mecklenburg-Vorpommern, er der stor usikkerhed i SPD om, hvorvidt det er klogt at knytte sig så tæt til de tidligere kommunister.
"Aktive medlemmer i Mecklenburg-Vorpommern forlader allerede partiet i protest," skriver fire SPD-politikere således i et memorandum, som ugemagasinet Der Spiegel offentliggjorde i går.
De fire politikere advarer mod at bryde med den 'ny-midte'-strategi, som SPD slog Helmut Kohl af pinden på. Tyskland er nemlig et konservativt land, og det skræmmer midtervælgerne væk.
De fire forfattere til memorandumet - Markus Meckel, Richard Schröder, Erhard Eppler og Klaus Böger - mener, at det tværtimod gælder om at eliminere alle alternativer til venstre for SPD. Nøjagtig som CDU har gjort det med succes på højrefløjen.
De fire advarer mod, at det kan bane vejen for et socialistisk parti efter skandinavisk mønster (for eksempel SF, red.) hvilket vil gøre, at SPD i sidste ende mister sin regeringsduelighed og flertalschancer, fordi partiet vil appellere til de vælgere på SPD's venstrefløj, som ikke tænker grønt.
"Det vil være for høj en pris at betale for hensynet til konstellationer i de østlige delstater," skriver de.
