Læsetid: 3 min.

Hvem kæmper soldaterne for

19. november 1998

Et flertal i Folketinget vil sende flere danske soldater på 'fredsstøttende' aktioner - men det afgørende spørgsmål om, hvilket retsgrundlag, de kan gå i krig på, er fuldstændig åbent

Et flertal i Folketinget er stemt for, at danske soldater i fremtiden skal deltage i flere internationale aktioner som bombetruslerne mod Serbien.
Men diskussionen om, på hvilket grundlag i Folkeretten de kan deltage i krigshandlingerne, er stadigt langt fra afklaret.
Heller ikke Forsvarskommissionens betænkning, der blev færdig i går, behandler spørgsmålet. Man havde simpelthen ikke ventet, at den ville blive aktuel, siger Det Radikale Venstres forsvarsordfører Jørgen Estrup.
"Hvis vi havde været mere opmærksomme på, at mandatdiskussionen ville blive så central, så kunne vi sagtens have brugt mere tid på den i kommissionen," siger han.
Det Radikale Venstre er også fortaler, at det danske forsvar skal bruge mere energi på en styrket international styrke.

Brug for en afklaring
Men Estrup indrømmer, at der er brug for en afklaring af, hvad og hvornår man overhovedet kan bruge danske soldater i konflikter andre steder i verden.
"Vi har brug for at få slået fast, hvad Folkeretten egentlig siger på dette område. Foreløbig har vi opfordret Dansk Udenrigspolitisk Insititut til at gå i gang med et opklarende arbejde på dette område," siger den radikale ordfører.
Tidligere på efteråret vedtog Folketinget at sende danske F-16-fly til eventuelle NATO-angreb på serbiske styrker i Kosovo.
Endnu er ingen angreb gennemført, men diskussionen om det Folkeretlige grundlag blev aktuel, fordi NATO ikke havde et klart mandat til aktionen fra FN's Sikkerhedsråd.
Og det er uholdbart, mener Bjørn Møller, seniorforsker ved Center for Freds- og konfliktforskning.
"Det er en god idé at omlægge det danske forsvar til internationale opgaver, men vel at mærke kun så længe de holder sig inden for FN's mandater," siger han.
"Det er netop det, der er problemet med Kosovo-beslutningen. De F16-jagerfly, som står nede i Italien, står parat til at lave noget direkte ulovligt. Det er udelukkende FN, der har mandat til at beordre soldater sendt ud på fredsbevarende missioner. Men hvis NATO begynder at tiltage sig dét mandat, vil det være en lodret overtrædelse af samtlige internationale regler - inklusiv NATO's egne," siger Bjørn Møller.

Attentat på FN
Også Villy Søvndal, SF's medlem af Forsvarskommissionen er bekymret ved det han ser som et attentat på FN's myndighed.
"Vi er i fare for at forlade et kollektivt sikkerhedssystem, til fordel for et system, hvor en gruppe lande kan handle uden om FN. Hvis vi accepterer, at NATO-landene handler uden om FN, kan vi komme i en situation, hvor vi vil have svært ved at finde slagkraftige argumenter. For eksempel hvis Rusland en dag griber ind i et baltisk land for at beskytte russernes rettigheder dér," siger han.
Også på den mindre militærskeptiske fløj af Folketinget ser man et behov for klarere retningslinjer om, hvornår danske soldater kan sættes ind i konflikter uden for landets grænser.
"Det er i orden at opstille mere nøjagtige spilleregler," siger Dansk Fokkepartis forsvarsordfører, Peter Skaarup.
"Men vi skal passe på, at vi ikke laver reglerne så stramme, at vores allierede ikke tør regne med os," siger han.
Da Forsvarskommissionen i går lagde sidste hånd på sin betænkning om det danske fremtids forsvar, var det også med en anbefaling af, at danske soldater også i fremtiden deltager i "fredsstøttende" aktioner. Det vil sige aktioner som den fredsskabende og
-bevarende i Bosnien, som truslen om bombardementer i Kosovo og som overvågningen af valget i Vestsahara.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her