Læsetid: 5 min.

'Hyr og fyr'-arbejde er fremtiden

12. november 1998

Antallet af freelancere, vikarer og andre løst ansatte stiger i disse år. Flere ønsker frihed til at bestemme selv. Men også et arbejdsmarked under voldsom forandring skubber på udviklingen

Den tredje gruppe
Nogle ved det med sikkerhed og har ligefrem tal på det. Andre har bare en fornemmelse af det.
Vi taler om fagforeningers fornemmelse for stigningen i antallet af freelancere, vikarer og andre løst ansatte.
Indenfor en række faggrupper vokser flokken af 'frie fugle' jævnt.
Både indenfor de fag, hvor der i mange år har været en del løst ansatte, f.eks. journalister, oversættere, kunstnere, og musikere. Men de vokser også frem i faggrupper, hvor løse ansættelsesforhold hidtil har været et ukendt fænomen. I dag ser vi det især blandt ingeniører, HK'ere, magistre og it-folk.
Gruppen af løst ansatte er en broget skare, som både består af den dyre ekspertise og den billige arbejdskraft, der fylder huller ud. Nogle ligger under for de stadigt mere kortsigtede og svingende bevillinger, der bl.a. findes indenfor universitetsverdenen, og som er med til at fremme kortere ansættelesperioder.
Men derudover synes mange i disse år at blive tiltrukket af selv at kunne bestemme, hvad de skal arbejde med og hvornår - og til at få familieliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen.
"Jeg opfatter det ikke, som om folk har en voldsom lyst til at arbejde alene. Det er lysten til at finde veje selv. Det er en meget tydelig tendens, som vi også ser i forbrugsmønstret. Vi vil allesammen være specielle. Vi vil alle sammen finde specielle møbler, rejse specielle steder hen. Produkterne skal være individuelt tilpassede. Og det er måske det, der slår igennem. Folk vil have deres eget arbejde, formgivet specielt til dem," siger jurist og freelanceunderviser Margrete Bak, der i øjeblikket kører et kursus for HK'ere, der ønsker at slå sig løs som freelancere.
Men også et arbejdsmarked under hastig forandring, hvor virksomhederne råber på fleksibilitet, er med til at fremme nye og løsere ansættelsesforhold.

Ustabil produktion
"Kravet om fleksibilitet kommer af, at virksomhederne bliver presset. I industrisamfundets dage havde virksomhederne en stabil produktion, og hvis der var nedgang i efterspørgslen, producerede de til lageret. De kunne fastholde folk i stabile job, og folk vidste, hvad de skulle lave," forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
I dag producerer flere virksomheder efter ordre, og den skærpede konkurrence tvinger dem til først at sætte produktionen i gang, når ordren er i hus.
Samtidig har globaliseringen af markedet medført, at flere danske virksomheder fra at konkurrere med virksomheder i Sønderjylland og måske Hamburg nu konkurrerer med virksomheder i New York og Tokyo.
Alt i alt en udvikling, der kræver en enorm fleksibilitet, som ikke altid er forenelig med en stor fast medarbejderstab, forklarer Flemming Ibsen.

Viden som vare
En del af forklaringen på fleksibilitetskravet er, at vi er på vej mod et informationssamfund, hvor den vigtigste vare er viden.
"Traditionelt har man forstået et produkt som en forarbejdning af råvarer ved hjælp af menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer. I dag vil man sige, at produktet er et resultat af råvarer samt viden om forarbejdning og brugssituation," hedder det i Arbejdsministeriets rapport 'Informationssamfundets betydning for jobindhold og arbejdets organisering'.
Problemet er bare, at viden forældes hurtigt i dag, ligesom produkter og arbejdsmetoder mister deres aktualitet i løbet af kort tid. Derfor skærpes kravene til "virksomhedernes evne til at kommunikere med omverdenen og aflæse dennes behov og adfærd".
Det betyder, at personlige kvalifikationer som omstillingsevne, selvstændighed, initiativ og ansvarsbevidsthed bliver væsentlige evner - ikke kun for virksomhederne men også for den enkelte medarbejder.

Opdelt arbejdsmarked
Men med flere løst ansatte bliver der nødvendigvis også færre faste ansatte - men de fastansatte er også underlagt kravet om fleksibilitet.
"Der er en tendens til, at virksomhederne kører én gruppe af medarbejdere ud og ind efter et 'hyr og fyr'-princip. Men samtidig knytter de en mindre gruppe af medarbejdere tættere til virksomheden. Og kernemedarbejderne ligger under for funktionel fleksibilitet, hvor de skifter funktion indenfor virksomheden. De bliver nærmest en fast omkostning, som man ikke fyrer, selv om det går tilbage," forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen og peger på, at omkring 30 procent af arbejdsstyrken i USA arbejder på løse vilkår.
I Danmark betyder 'hyr og fyr'-princippet, at stadig flere virksomheder ansætter folk på midlertidige kontrakter til at udføre konkrete projekter eller opgaver.
For eksempel kan en virksomhed have brug for en it-medarbejder, der kommer ind for en kort bemærkning og installerer nyt software og underviser i brugen af det. På den måde får virksomhederne fleksible lønomkostninger, fordi de kun har arbejdskraften, når de skal bruge den.

Arbejder via nettet
Også den teknologiske udvikling spiller en stor rolle for måden arbejdsmarkedet bliver organiseret på og for de fremtidige muligheder.
Et eksempel på en ny form for organisering af arbejdet er det såkaldte telearbejde. Det vil sige arbejde, hvor kommunikationen mellem arbejdsgiver og den ansatte foregår elektronisk via Internet. Det kan være distancearbejde, hvor en fastansat bogholder sidder hjemme og laver regnskab for virksomheden. Eller det kan være en edb-medarbejder, der sidder i Indien og udvikler den danske virksomheds nye edb-program.
Telearbejdet giver faste medarbejdere mulighed for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen, men der kan også følge ulemper med i kølvandet. Det kan være social og faglig isolation og forstyrrelser i arbejdsrytmen, fordi man lige kan ordne vasketøjet om eftermiddagen. Men på trods af ulemper tyder alt på, at lysten til at arbejde hjemme et par dage om ugen er stigende.
Forskningsministeret har regnet på tallene og forudser optimistisk, at antallet af telearbejdere vil stige fra de i dag omkring 10.000 til cirka en kvart million danske lønmodtagere om ti år.
Men også for de løst ansatte og selvstændige er den teknologiske udvikling med til at opbygge et arbejdsmarked, der gør det lettere at udføre et stykke arbejde for en virksomhed, fordi ydelserne kan formidles via Internet uden, at kunde og leverandører behøver at befinde sig i nærheden af hinanden.
Altså gunstige forhold, der gør livet som freelancer lettere og dermed mere attraktivt.

Sjovere arbejdsmarked
Margrete Bak tror, at der ligger et meget stort potentiale for kreativitet og gå-på-mod i folks stigende trang til at forme deres eget arbejde. Og efter hendes mening er livet som løsarbejder ikke forbeholdt specifikke faggrupper.
"Når virksomhederne har lært at drage nytte af det på den rigtige måde, så det bliver tilfredsstillende for begge parter, er det lige meget, om du er certifikatsvejser, regnskabsmedarbejder eller psykolog. Så er spørgsmålet, om du skal have en kerneplacering eller en satellitplacering," mener hun.
Men et arbejdsmarked, der bygger på tillid frem for kontrol og på køb af ydelse frem for køb af tid, bliver også et sjovere arbejdsmarked, når først de problemer, der kan være med modstridende love og manglende rettigheder for freelancere, er løst, spår Margrete Bak.
"Det bliver et sjovere og mere spændende arbejdsmarked. Jeg vil aldrig bruge ordet frihed, for der er en anden økonomisk binding i selv at skulle skaffe sig arbejdet. Der kan man sige, at der er en stor frihed i at få en lønseddel hver måned. Jeg vil bruge ord som sjovt, kreativt og at finde sin egen vej."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu