DA og Dansk Industri kritiserer regeringens forslag til etablering af skåne- og fleksjob
i servicesektoren, men de dominerende virksomheder i branchen synes, det er en god idé
Arbejdsgiverne kritiserer kraftigt et forslag fra regeringen, der skal gøre det lettere at skabe fleks- og skånejob.
Regeringen vil gøre det lettere at opnå lån for virksomheder med mange ansatte på særlige vilkår. Lovforslaget er især rettet mod at skabe flere fleks- og skånejob i servicesektoren.
Både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening mener, at forslaget vil virke konkurrenceforvridende.
Men de dominerende firmaer i servicesektoren ISS, Jydsk Rengøring og Falck har alle medvirket aktivt i arbejdet bag lovforslaget og støtter regeringens tanker. Alle tre firmaer er for store til selv at kunne opnå lån efter lovforslaget.
"Vi mener, det er et vældigt fornuftigt lovforslag, regeringen er på vej med," siger direktør i Falck, Ole B. Christensen.
"Jeg har set, at visse partier og organisationer er bekymrede for, om det vil virke konkurrenceforvridende. Men det mener jeg er helt overdrevet. Der er jo ikke tale om tilskud, det er lån. Det eneste, man kan være bekymret for, er, om lovforslaget er vidtgående nok til at give den effekt, man vil have."
Ny virksomhedstype
Erhversministeriets forslag vil give virksomheder, hvor mindst 25 procent af de ansatte er ansat i job på særlige vilkår, muligheder for at få lån på favorable vilkår.
"Det har været en stor blokering for de virksomheder, der prøver at skabe arbejdspladser af denne type, at de ikke har mulighed for at låne penge. Vi giver dem mulighed for at låne penge på markedsvilkår. Dog giver vi dem formodentlig en afdrags- og rentefri periode," siger kontorchef Claus Kastberg Nielsen fra Erhvervsministeriet.
Samtidig vil ministeriet indføre en ny betegnelse for de virksomheder, der er villige til at ansætte personer, som det ikke tidligere har været muligt at få ud i fleks- eller skånejob; Aktivvirksomheder.
Regeringen håber, at kommunerne så i højere grad vil blive opmærksomme på at udlicitere opgaver til aktivvirksomheder.
For kommunerne er det nemlig også en god forretning, hvis en virksomhed ansætter personer i fleksjob, skånejob eller tager dem i jobtræning. Så skal kommunerne ikke længere forsørge dem.
DI: Tilskynder til fup
Men det er hverken god erhvervspolitik eller god socialpolitik, mener direktør i Dansk Industri, Richard Larsen. Han henviser til et studie foretaget af Socialforskningsinstituttet der viser, at 300.000 mennesker med nedsat arbejdsevne i dag er ansat i almindelige jobs.
"Det er da den bedste grad af integration for personer med nedsat arbejdsevne. Det må være vejen frem. Men når man laver sådan en certificering af virksomhederne, giver det dem en tilskyndelse til at flytte de personer over i skåne- eller fleksjob. For så kommer de jo til at fremtræde som meget socialt bevidste," siger Richard Larsen.
Den frygt er ubegrundet, mener Ole B. Christensen.
"Det er reelt nok, at der er en risiko for, at virksomheder vil forsøge at presse medarbejdere over i stillinger det offentlige giver tilskud til som fleks- og skånejob. Men jeg kan ikke se, at dette lovforslag gør den risiko større eller mindre. Det løntilskud, man allerede i dag kan få, er en meget større tilskyndelse til det," siger Ole B. Christensen.
