Læsetid: 5 min.

Inspektør Ritters soloridt

16. november 1998

Irak tog en aggressiv amerikansk våben-inspektørs tilbagetræden i august som et svaghedstegn og anlagde en hård linie

BOSTON - På tv-skærmen ser man tre mænd på et unavngivent sted i Irak endevende papirkurve og gennemse dokumenter liggende på et bord. Altimens dyster musik høres i baggrunden og en David-stjerne blinker i højre hjørne af billedet, toner en speakers stemme frem.
"Her har vi så UNSCOM's zionister, som bliver beskyttet af den globale zionismes mentor - De Forenede Stater. Kære lyttere! Ved I, at disse spioner har sneget sig ind i
Irak under dække af FN's særkommission for Irak?"
Dette program blev transmitteret på irakisk statsfjernsyn den 3. november og identificerede de tre mænd som enten amerikanere af jødisk afstamning eller israelske statsborgere.
Antisemitisk propaganda er ikke usædvanlig i Saddam Husseins Irak. Jøder og ikke-jøder bliver placeret under én paraply - den verdensomspændende zionisme - alene fordi de arbejder for
UNSCOM, som fra det irakiske regimes synspunkt er en klon af amerikansk imperialisme.

'Zionistiske spioner'
Lederen af FN's våbeninspektører, Richard Butler, er ofte blevet kaldt en amerikansk spion, selv om han er australier og af ikke-jødisk herkomst. UNSCOM's vel nok dygtigste og mest kontroversielle våbenekspert, amerikaneren William 'Scott' Ritter, blev indtil sin tilbagetræden sidste sommer affærdiget som en zionistisk spion.
Irakernes fjendtlige indstilling til folk som Butler og Ritter kom måske klarest til udtryk, da regeringen i Bagdad for to uger siden definitivt afbrød forbindelsen til UNSCOM. Samarbejdet ville kun blive genoptaget, hed det, dersom Sikkerhedsrådet opfyldte to krav: Sanktionerne skulle ophæves og Butler træde tilbage.
Irak afstod derimod fra at kræve en opløsning af selve UNSCOM, der har været en horn i siden på Saddam-regimet siden nederlaget i Golfkrigen i 1991. Det er højst usædvanligt, at en international krise bliver hængt op på personer - og ikke institutioner.
Ritter er den eneste våbeninspektør, som har været overdynget af flere prædikater og forbandelser fra irakisk side end Butler. Indtil sin tilbagetræden i august ledede han de mest følsomme og kontroversielle inspektioner i Irak.
Hans opgave var at afsløre det irakiske styres bevidste og indtil videre ret succesrige bestræbelser på at skjule hemmeligt våbenmateriel, teknologi og viden fra FN-inspektørerne.

En Hercules-opgave
Eftersom Saddam Husseins personlige sekretær er ansvarlig for dette projekt, og tingene bliver flyttet fra sted til sted en gang om måneden og alt kan destrueres i løbet af et kvarters tid, var det lidt af en Hercules-opgave for Ritter & co. at score jackpot.
Hver operation skulle planlægges nøje, i dybeste hemmelighed, og udføres omgående, således at irakiske officerer ikke kunne nå at lægge hindringer i vejen ved at fjerne eller destruere godset.
Ritters metiér var så følsom, at nogle permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - eksempelvis USA - frygtede en konflikt med Irak på et uønsket tidspunkt og fik derfor flere gange Richard Butler til at stoppe en planlagt inspektion.
Det var f.eks. irakernes frygt for og had til Ritter, der udløste den første krise sidste efterår, da Saddam Hussein beordrede alle inspektører med amerikansk statsborgerskab udvist. Omvendt var det Butlers aflysning af en inspektion anført af Ritter i starten af august, som tilsyneladende gav Irak blod på tanden og bidrog til skærpelsen af en givetvis uundgåelig krise dette efterår.

Saddams fejltagelse
Saddam troede, at USA og Storbritannien pludselige havde opgivet deres hårde linje, og øjnede en chance for at presse et krav igennem om en ophævelse af sanktionerne - et krav, som hans regering første gang havde fremsat i Sikkerhedsrådet i foråret.
Da denne strategi ikke lykkedes, tog Irak i protest det første skæbnesvangre skridt til at kappe samarbejdslinen til UNSCOM. Det var den 5. august.
Saddam syntes umidddelbart at skulle få ret i formodningen, at USA indtog en skeptisk holdning til krigsførelse mod hans nation.
Kort efter offentliggjorde Scott Ritter et afskedsbrev til Butler, hvori han beskyldte FN's sikkerhedsråd, USA og Storbritannien for at være blødsødne og eftergivende.
"Det er farligere at nære en illusion om effektiv våbenkontrol end at leve foruden våbenkontrol," skrev Ritter til Butler.
Ritter kritiserede under høringer i Kongressen og i interviews med pressen sin egen regering for at underminere UNSCOM's arbejde i
Irak.
Republikanerne tog imod denne salve med kyshånd, mens de demokratiske kongresmedlemmer gjorde opmærksom på, at han talte for egen regning.

Informerede Mossad
For Irak syntes Ritters besvær med sin regering at være mere enkel. Han blev kaldt en amerikansk zionistisk agent og spion for CIA; hans tilbagetræden blev tilskrevet påståede forbindelser til den israelske efterretningstjeneste Mossad. Det viste sig senere, at Ritter havde været i Israel flere gange.
Han indrømmede endda at have delt oplysninger med den israelske efterretningstjeneste Mossad, men påpegede i samme åndedrag, at det ikke var ualmindeligt. Andre eksperter videregav informationer om Irak til allierede lande og blev ikke anset for at være spioner. Ikke desto mindre er denne praksis i strid med UNSCOM's regler.
I september blev det amerikanske forbundspoliti, FBI, anmodet af USA's udenrigsministerium om at undersøge Ritters forbindelse til Israel. Det viste sig, at amerikaneren havde besøgt landet flere gange, men Iraks spionanklage er aldrig blevet påvist.
Til gengæld står det klart, at den amerikanske våbeninspektør repræsenterer en hårdnakket og kompromisløs type, hvis uvarslede inspektioner let risikerede at fremprovokere diplomatiske kriser. Sådan så Ritter ikke på sagen. Han beskyldte UNSCOM for at have aflyst flere af hans operationer under pres fra USA.

En vildfaren kugle
Fra Clinton-regeringens synspunkt havde han optrådt som en vildfaren, rikochetterende kugle, der i sin iver for at berøve Irak evnen til at fremstille kemiske og biologiske våben, lagde hindringer i vejen for USA's overordnede politik i Den Persiske Golf. Den gik ud på at læne sig tilbage og vente på, at Saddam Hussein malede sig selv op i et hjørne.
I en tale i september forklarede udenrigsminister Madeleine Albright, at FN ikke kunne lade enkelte inspektører køre sololøb - uanset deres hæderlige motiver. "Vi har konstant bakket op om UNSCOM," sagde hun
Da en ny krise brød ud måneden efter, stod det klart, at Scott Ritter havde taget fejl. USA var villig til at true med og anvende våbenmagt - blot på et opportunt tidspunkt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her