Både regeringen og de borgerlige regner med forlig om næste års finanslov. Første skridt var en aftale med Venstre og konservative om en ny arbejdsmarkeds-reform
Inden forhandlingerne om næste års finanslov gik ind i sin afgørende runde i nattens løb, nåede regeringen til enighed med både Venstre og de konservative om den nye "Arbejdsmarkedsreform III". Dermed er vejen ryddet for et samlet finanslovsforlig. Meget tyder derfor på, at et samlet finanslovsforlig kan ligge klar allerede her til morgen.
"Der burde være alle chancer for et bredt forlig i nat. For Venstre tegner der sig en overordentlig tilfredstillende aftale. Vi har sonderet terrænet, og det giver mig forhåbning om en bred aftale," siger Venstres formand Anders Fogh Rasmussen til Information.
Finansminister Mogens Lykketoft (S) var optimistisk inden de afgørende forhandlinger, men ville ikke garantere et forlig i løbet af natten til i dag: "Min erfaring siger mig, at finanslovsforhandlinger ofte tager meget længere tid, end man håber på. Hvis det ikke bliver i nat, så har vi jo også både dagen i morgen og i overmorgen," siger han
Arbejdsmarkedreform
Som en konstruktiv start på finanslovsforhandlingerne nåede regeringen i går til enighed med V og K om en ny arbejdsmarkedsreform. Ifølge Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs, holder reformen sig inden for rammerne af de trepartsforhandlinger, som regeringen og arbejdsmarkedets parter afsluttede tidligere på året.
Aftalen indebærer, at ledighedsperioden for arbejdsløse skal forkortes til fire år, og ledige skal aktiveres efter kun ét år mod to i dag.
Regeringen ønsker, at A-kasserne skal spille en større rolle i forbindelse med aktivering af ledige. A-kasserne skal derfor overtage nogle af AF's opgaver. Men ifølge Ulla Tørnæs bliver det kun en prøveordning:
"Vi opfatter reformen som Venstre-politik hele vejen igennem: Vi har fået afkortet dagpengeperioden, opstrammet rådighedsreglerne og styrket indsatsen for de 50-59-årige," siger Ulla Tørnæs, der sammen med politikere fra Venstre, de konservative, CD og de kristelige hastede videre til forhandlingerne i Finansministeriet, hvor de bl.a. skal forhandle sig frem til, hvad prisen for arbejdsmarkedsreformen skal blive. Særlig midterpartierne kræver indrømmelser.
