Læsetid: 3 min.

Klagesager bliver nu offentlige

7. november 1998

Et flertal i Folketinget går imod sundhedsministeren med et forslag om, at alle afgørelser fra Patientklagenævnet skal være offentlige

Der skal være større åbenhed omkring de afgørelser, som falder i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det mener et flertal i Folketinget, som nu kræver, at alle afgørelser fra Patientklagenævnet skal offentliggøres.
Sundhedsminister Carsten Koch støtter ikke forslaget, som ellers hilses velkommen af såvel læger som patienter.
Patientklagenævnet behandler omkring 500 sager hvert år. Sådan som reglerne er i dag, er den enkelte afgørelse ikke offentligt tilgængelig, men afgørelser, som har principiel betydning offentliggøres som sammenfatninger i nævnets årsberetning.
Disse sammenfatninger danner grundlaget for at fastsætte regler og normer for lægernes praksis.

Højere kvalitet
Ifølge beslutningsforslaget skal alle afgørelser fra Patientklagenævnet offentliggøres i en form for domssamling. Offentliggørelsen skal dog ske i anonymiseret form. Samtidig skal de overordnede sammenfatninger bevares i deres nuværende form, fordi de giver et godt overblik. Foreløbig skal offentliggørelsen af afgørelserne ske som et forsøg over en periode på tre-fire år.
"Det kommer både lægerne og patienterne til gode," siger Henriette Kjær, som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg for Det Konservative Folkeparti, et af de syv partier, der står bag forslaget.
"Det betyder, at de læger, som får en påtale af Patientklagenævnet, kan gå ind og se, hvorfor de har fået den, og hvad de skal gøre bedre. For patienterne betyder den større åbenhed, at de kan få indblik i, hvad der er gået galt i behandlingen. Det er altså i sidste ende et spørgsmål om større kvalitet i behandlingen" siger Henriette Kjær.
Jørn Jespersen (SF), som også er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, ser som udgangspunkt positivt på den større åbenhed, men han frygter, at det i praksis vil blive for dyrt at gennemføre.
"Åbenhed er i sig selv en god ting, men jeg er bange for, at de praktiske konsekvenser er for store. Det er en meget arbejdskrævende proces at skulle anonymisere samtlige sager, og det kan medføre store omkostninger. Derfor er det store spørgsmål for mig, om der er et rimeligt forhold mellem nytte og udgift," siger han.
Henriette Kjær er ikke enig: "Hensynet til kvalitet må klart komme forud for økonomien. Jeg tror, det er et spørgsmål om at oparbejde nogle procedurer for det i det daglige arbejde. Men foreløbig skal det jo også køre som et forsøg, som vi bagefter må vurdere," siger hun.
Sundhedsministeren sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om kvaliteten overhovedet vil blive bedre, når alle afgørelser offentliggøres.
"Spørgsmålet er, om man vil få en bedre information ved at offentliggøre alle sagerne. Jeg tror ikke det er den bedste måde at få et indtryk af retspraksis på. Informationsværdien i rå og ubearbejdede afgørelser kan være meget lille. Jeg er tilhænger af åbenhed, men det vil blive dyrt, og vi må opveje informationsværdien med meromkostningerne," siger Carsten Koch til Information.
Torben Pedersen, formand for Den Almindelige Danske Lægeforening støtter i princippet forslaget: "Vi har ikke noget imod åbenhed, men der kan være situationer, hvor det kan være svært at anonymisere afgørelser, for eksempel kan det være inden for specialer, som kun meget få læger har med at gøre," siger han til Information.
Marianne Thomsen, formand for Patientforeningen Danmark, hilser forslaget velkommen: "Det er godt med større åbenhed. Vi kan håbe, at det kommer til at betyde, at nævnet tænker sig om en ekstra gang, inden de træffer deres afgørelser," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her