Analyse
Læsetid: 5 min.

Klynker højskolerne?

27. november 1998

Højskolerne får 40 mio. ekstra kroner på finansloven - og hak i tuden andre steder i samme lov. Krisen kradser, men reelt er skolerne på samme niveau som i 80'erne. Værre er højskolernes identitetskrise

Efter et boom i elevtallet siden 1993 er højskolerne tilbage på 80'er-niveau. Er det nu noget at råbe op om?
Højskolefolket ser det naturligvis som en krise, at elevtallet er faldet med en tredjedel siden 1993, og at knap halvdelen af 93 højskoler har kunnet konstatere rød bundlinie i regnskaberne for 1997.
Omvendt kunne man betragte nedgangen som et vidnesbyrd om, at højskolerne er på vej til at tilpasse sit et leje efter år, hvor arbejdsløse og unge, der ikke kunne få en uddannelsesplads, fyldte godt op på gangene.
Hvis ikke lige det var fordi, at højskolernes økonomiske krise, falder sammen med - og bidrager til - en krise i identiteten.
En krise der måske får vidtgående konsekvenser for højskolerne i en tid, hvor de presses af konjunkturerne - små ungdomsårgange, ændrede støtteformer og faldende arbejdsløshed - til at sætte deres særegne identitet og satsning på fordybelse over styr.
De 40 millioner ekstra kroner, partierne bag det netop indgåede finanslovsforlig har afsat til folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskolerne, hjælper næppe på identitetskrisen.
Kigger man nærmere på finansloven, falmer billedet tilmed af de glade givere.
Oven i hatten lukker finanslovsforliget to af de kanaler, højskolerne hidtil har fået elever fra.
Det såkaldte kvote 2-system ændres så flere optages udelukkende på karaktergennemsnit. Ud med badevandet ryger højskoleopholdet som pointgiver og døråbner til en eftertragtet videregående uddannelse.
Desuden ændres vilkårene for uddannelsesorlov. Hvor det før var op til orlovsansøgeren selv at vælge, hvad orloven skal bruges til, skal orloven ifølge finanslovsforliget bruges til "mere erhvervsrettede uddannelser." Og der hører højskolerne nok ikke hjemme.
Den 200-kroners nedsættelse i elevbetallingen om ugen, som de 40 millioner kunne varme med i 1999 kan formodentlig ikke hamle op med den bet.
Hvis højskolerne ikke selv kommer på noget, der gør den uundværlig for samfundet, ser det sort ud.
Her spiller identitetskrisen ind:
Kan højskolerne tilbyde noget særligt i et vidtforgrenet system af uddannelsestilbud - i et samfund, hvor globaliseringen og ikke den nationale indpisker Grundtvig sætter dagsordenen?
Svaret splitter højskolefolket.
Traditionalisterne holder fanen højt. Højskolen skal - med større statstilskud - fortsætte som hidtil med fællessang og kaffebord. I den anden ende vifter specialhøjskolerne med forberedende kurser, der kan hjælpe med at styre eleverne gennem de høje optagelseskrav til kreative uddannelser, samt tilbud om snowboard, surf og ski.
Selv agtværdige, 'gamle' højskoler som Askov f.eks. har forsøgt sig med bl.a. journalistkurser for at overleve.

Nu skal de frie folkehøjskoler jo heller ikke være enige om indholdet. Men splittelsen giver genlyd, fordi regeringens såkaldte Højskoleudvalg for øjeblikket arbejder på forslag til en ny højskolelov. Og så er det jo med at byde ind på fremtiden, så den kommer til at ligne den, man ønsker sig.
Højskoleudvalget med tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen i spidsen, skal undersøge højskolernes vilkår og afgive rapport 1. maj 1999.
Onsdag havde udvalget inviteret til folkemøde i Odense med overskriften 'Forventningerne til folkehøjskolerne.' Indlæggene i debatten viste med al tydelighed, at højskolefolket ser forskelligt på fremtiden. Ole Vig Jensen afstod da også klogeligt overfor Information at kommentere de mange forslag og krav fra højskolerne.
I første omgang hæfter højskolerne sig ved, at det er økonomien, der tvinger den 150 år gamle skoleform i knæ.
Højskoleopholdet er dyrere end stort set alle andre voksenuddannelsestilbud, som f.eks. daghøjskoler og AMU-kurser.
For de unge arbejdsløse og bistandsklienters vedkommende er det blevet sværere at få penge med på et højskoleophold, når de skal aktiveres, fordi et højskoleophold ikke betragtes som aktiverende.
Den høje pris medfører desuden social skævhed på højskolerne, fordi det kun er velbjærgede unge, der har råd.
Men økonomien bliver nemt en sovepude og overskygger spørgsmålet om, hvordan højskolerne vedbliver at være et levedygtigt alternativ til det etablerede uddannelsessystem.
Et dilemma, der på trods af at Foreningen for Folkehøjskoler ofte fremhæver højskolernes urimelige konkurrencevilkår i pressen, dog er trængt frem i formanden Søren Balds beretning fra 1997/98.
"På længere sigt kan det blive et skolepolitisk problem, hvis vi bliver ved med at fremføre, at det udelukkende er økonomien, der kan forklare elevfaldene (...) det vil indirekte være en antydning af en skoleform, som ikke har formået at forandre sig i takt med nye tiders vilkår," skriver han.
Den tidligere radikale landsformand, og undervisningsdirektør, Asger Baunsbak-Jensen har foreslået, at gøre et højskoleophold obligatorisk for optagelse på en videregående uddannelse.
Fra højskolefolket på mødet i Odense lød der lignende krav om, at højskoleophold tildeles en eller anden form for merit.
Højskolerne er ikke en del af det formaliserede uddannelsessystem. Men ud over at være pointgivende til kvote 2, er det muligt at tage på højskole med VUS (voksenuddannelsesstøtte) eller med SU som led i Den Fri Ungdomsuddannelse.
Derfor har det været foreslået, at højskolerne skulle indgå i et parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser - uden at det skulle stille krav til højskolernes indhold.
Forstander på Borup Højskole, Jakob Erle så helst, at højskolerne blev en del af det ordinære uddannelsessystem, hvor højskolerne mod en udførlig kursusbeskrivelse blev en slags erstatning for det tidligere pædagogikum. Et pædagogikum i almen dannelse.
"Så kunne man på alle tidspunkter før, under eller efter sin uddannelse tage på højskole, daghøjskole eller hvad ved jeg. Men det kræver en samfundsmæssig anerkendelse af, at livslang uddannelse er værdifuld," siger Jakob Erle.
En sådan luns til højskolerne får de næppe uden at betale en pris.
En pris de har betalt i Norge. Arne Carlsen, leder af Nordens Folkliga Akadami, redegjorde på mødet i Odense for, hvordan de tidligere kriseramte norske højskoler har sikret sig en elevtalsfremgang på 40 procent.
De norske folkehøjskoler har udarbejdet målsætninger for deres skoler og lader sig evaluere. Som betaling har højskoleelever fået ret til SU, som det også er praksis i Finlands og Sverige. Det har halveret prisen for et højskoleophold.

Vil danske højskoler det? Og kan det oprindelige idegrundlag forenes med i stigende grad at tilpasse sig aftagernes interesse - i dette tilfælde et "et samfundsøkonomisk rationale," som forstander på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, Mogens Hemmingsen, beskriver regeringens optagethed af at tilpasse sig konkurrenceevnen.
Hemmingsen er for et meritsystem. Men bekymrer sig om, hvilken form for dokumentation regnedrengene i Finansministeriet og undervisningsminister Margrethe Vestager vil se.
Så måske hellere 50 'rene' højskoler som Kristeligt Dagblad foreslog i en leder i går?
Om ikke andet må de elleve medlemmer af Ole Vigs Højskoleudvalg rive sig i håret, og højskolefolket ærgre sig over, at de er så uenige, at initiativet er taget ud af hænderne på dem og lagt i et udvalg nedsat af regeringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her